Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsmøde på Hotel Scandic

Blodprøver sat under lup
 
Blodprøver er essentielle for reguleringen af stofskiftet. Men hvad foregår der egentlig, når en blodprøve analyseres i laboratorierne, og hvorfor giver prøverne ikke altid entydige svar? De spørgsmål havde professor og overlæge ved Rigshospitalet Ulla Feldt-Rasmussen sat sig for at belyse til det afsluttende oplæg ved informationsmødet under ETA2016.
 
Af Kristina Schønnemann Jensen
 
Et prik i armen, og snart er der svar på, hvordan dit stofskifte ser ud. Blodprøver er essentielle, når lægerne skal vurdere stofskiftesygdomme. Ulla Feldt-Rasmussen er en erfaren endokrinolog, der siden 1970’erne har diagnosticeret og medicineret på baggrund af laboratorieanalyser. Prøverne kan give svar på meget, men alligevel har udviklingen i de danske hospitalslaboratorier de seneste år ikke gjort den gerning nemmere for lægerne, fortæller Ulla Feldt-Rasmussen. I princippet burde det være såre simpelt.
 
”Man får en blodprøve ind i ene ende af en maskine, og et svar ud i den anden ende. Men det er producentens fabrikshemmelighed, hvad der sker inde i maskinen,” siger hun under sit oplæg på Thyreoidea Landsforeningens informationsmøde på ETA-konferencen i september.
 
Forskellige laboratorier køber forskellige analyseapparaturer, og omkostningsprisen er som regel styrende for, hvilken maskine der bliver indkøbt. Derfor kan læger som Ulla Feldt-Rasmussen ikke regne med, at maskinen på laboratorie A måler præcis det samme som en maskine på laboratorie B. Og det er en udfordring.
 
”Skal man have noget, der kan sammenlignes fra gang til gang, skal det være analyseret på det samme laboratorie på den samme maskine,” siger hun.
 
Rod og forsinkelser på termostaten
En anden udfordring er, hvad der rent teknisk er muligt at måle på i dag. Er der mistanke, om at en patient har et uregelmæssigt stofskifte, er det hormonet TSH (kort for Thyreoidea Stimulerende Hormon), der fungerer som lægens umiddelbare lakmusprøve. Men TSH er ikke selve stofskiftehormonet, men derimod det hormon hypofysen sender til skjoldbruskkirtlen om enten at producere mere eller mindre af de to rigtige stofskiftehormoner T3 og T4. En slags termostat for stofskiftet ifølge Ulla Feldt-Rasmussen.
 
Og der er tilfælde, hvor lægen ikke kan stole på termostaten: hypofysen skal virke, kroppen skal ikke være ramt af andre sygdomme og infektioner, ligesom termostaten ikke altid er til at stole på, hvis der for nylig er blevet justeret på stofskiftet.
 
”Der er så meget forsinkelse på behandling, at man aldrig kan bruge en enkelt prøve uden forløb eller uden supplerende målinger,” siger Ulla Feldt-Rasmussen.
 
Begrænsede blodprøver
Så i den ideelle verden ville lægerne i stedet bestille målinger af de reelle stofskiftehormoner, men her kompliceres sagen yderligere. T3 og T4 findes nemlig i bunkevis i kroppens blodbaner, hvor de har sat sig fast på de såkaldte transportproteiner. Faktisk har op mod 99 procent af de to hormoner spændt sikkerhedsselen i en af disse proteinbusser, som kører rundt i pendulfart, indtil bussen holder ind ved et organ, der har brug for stofskiftehormonerne.
 
”Vi kan i dag måle alverdens ring: TSH, den totale mængde af T4 eller T3 i kroppen. Vi kan også måle antistofferne eller transportørerne, men altså ikke det, vi kalder frit T4 eller T3,” konstaterer Ulla Feldt-Rasmussen.
 
De manglende præcise målinger af, hvor meget T4 eller T3 der er aktivt og frit i kroppen, lader lægen stå tilbage med en tolkningsopgave. Og derfor fraråder Ulla Feldt-Rasmussen at begynde at tolke på bare en enkelt blodprøveanalyse.
 
”For mig er det en kombination af prøvesvarene, og hvordan patienten har det. Velvidende at vi alle ikke kan skæres over en kam og kan have forskellige referencetal.”