Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsmøde i forbindelse med ETA 2016

 

Et kig ned i kulkælderen
 
Patienter med lavt stofskifte lider oftere af depression og lav livskvalitet. Professor og læge Colin Dayan spørger sig selv, hvorfor medicinsk behandling ikke er lykken for alle.
 
Af Kristina Schønnemann Jensen
 
Den engelske professor Colin Dayan fra Cardiff University School of Medicine har forsket i
stofskiftesygdomme siden 1990 og er ikke en hr. hvem som helst blandt endokrinologer. Alligevel var det en meget ydmyg og høflig britte, der trådte op på scenen til Thyreoidea Landsforeningens informationsmøde i september ved årets ETA-konference. Colin Dayan talte her om sammenhængen mellem hormonbehandling og lavt humør og depression.
 
Er man som stofskiftepatient ikke velbehandlet, er det næppe overraskende, at man kan opleve nedsat livskvalitet og måske depression, medgav professoren. Men flere forskere har fundet, at patienter med konstateret lavt stofskifte, som i den perfekte verden burde være velbehandlet på Eltroxin eller Euthyrox, er mere tilbøjelige til at blive ramt af depression og nedsat livskvalitet end baggrundsbefolkningen. Og det kan undre selv en erfaren herre som Colin Dayan.
 
Hver tredje er ramt
Et af disse studier stammer fra et stort sundhedsstudie i Norge, fortalte han. Her blev 1000 patienter i hormonbehandling og 1000 personer, der ikke var i behandling, bedt om at svare på 12 spørgsmål om generel livskvalitet og depression. 25,6 pct. af alle besvarelserne i kontrolgruppen viste symptomer på lavt humør. Altså er depression til et meget almindeligt problem i vores samfund, understregede Colin Dayan.
 
Men for patienterne i hormonbehandling var tallet steget yderligere. 32 pct. viste symptomer på lavt humør. Selv de patienter, hvis tal for TSH lå inden for normalområdet og altså dermed burde være velregulerede, er mere udfordret af depression og lavt humør end den raske kontrolgruppe.
 
”Og hvorfor så det? Er det på grund af hormonet eller er der en anden forklaring?” spurgte Colin Dayan ud i rummet og foreslog at zoome ud på de generelle tendenser i stofskiftebehandlingen.
 
Flere diagnoser
I dag ser vi et øget antal af diagnosticeringer af stofskiftesygdomme, og derfor har vi flere patienter, der kommer i medicinsk behandling. Samtidig er lægerne begyndt at starte hormonbehandling ved lavere TSH-værdier end tidligere. Sådan er trenden i både Storbritannien og i Danmark. Igen italesatte Colin Dayan sin undren:
 
”Hvis vi ser, at folk i hormonbehandling er mere tilbøjelige til at blive ramt af depression, har vi så gjort folk dårligere med en T4-behandling? Eller startede de så at sige med et dårligere udgangspunkt, som ikke blev bedre?”
 
Men der er også studier, der viser, at hvis man tester stofskiftet på folk i alderen 40-70 år, vil 15 procent have værdier, der ligger uden for normalområder. Så hvad er det egentlig, patienterne bliver målt på, spurgte Colin Dayan retorisk.
 
”Jeg er så træt, Doktor”
”Når man er depressiv, går man ikke til lægen og siger, at man har en depression. Man siger snarere: ’Doktor, jeg føler mig simpelthen så træt’. Og så vil lægen typisk teste din TSH. Hvis resultatet viser, at stofskiftet ikke ligger i normalområdet, jamen aha, så er det ikke din mor, din mand, dit job eller dine børn, der bekymrer dig og slider på dig, men dit stofskifte. Smadder godt,” sagde Colin Dayan og holdt kunstpause:
 
”Men hvad nu hvis problemet faktisk ikke er stofskiftet, men i stedet din mor, din mand, dit job eller dine børn? Så hjælper hormonbehandlingen nok ikke meget.”
 
Effekt eller placebo?
Colin Dayan fremhævede dernæst, at mange patienter føler, de har en effekt af hormonbehandling. Men også her skal man være varsom. For en oplevet effekt kan stadig godt være placebo. Især når det gælder den nyere behandling med T3, er der grund til at tøve ifølge professoren.
 
Her fremhævede han et randomiseret studie, hvor stofskiftepatienter i behandling med T4 fik ny medicin. Studiet var blindt, så hverken patient eller læge vidste, om patienten fik en ny medicin med både T4 og T3 eller den samme gamle dosis af T4. Resultatet var, at patienterne over en bred kam generelt fik det bedre – uanset om de var i den nye behandling, eller om de fik placebo. Og ikke kun kortvarigt. Studiet varede et år, og her var der stadig patienter, der oplevede en bedring, selvom medicinen reelt ikke var blevet ændret.
 
”Betyder det, at T3 så ikke virker – nej ikke nødvendigvis. Det kan være, der er en subgruppe på hvem, behandlingen hjælper,” sagde Colin Dayan og lagde endnu en tese frem:
”Det kan måske også handle om, om lægerne ikke giver nok hormon. Igen viser studier, at jo højere dosis af T3, jo flere patienter foretrækker den nye behandling. Men det gør mig faktisk bekymret.”
 
Hormoner kan, som de fleste ved, også virke som stimulerende stoffer. Tag bare testosteron, som udover at være et kønshormon også kan benyttes som doping. Her er spørgsmålet så, om T3-behandlingen giver et bedre humør, fordi dosissen er rigtig, eller om hormonet ganske enkelt virker som en ”upper”, altså et stimulerende stof, spekulerede Colin Dayan.
 
Hjernen over kroppen
En anden ting, vi bør have in mente, når vi overvejer hormonbehandling, er vores tendens til at fokusere på hjernen og vores følelser. Hjernen er det organ, vi allerbedst kan mærke, og vi tillader det derfor at have en stor indflydelse, sagde Colin Dayan. Men stofskiftet er ikke kun noget, der påvirker hjernen. Stofskiftet påvirker hele kroppen.
 
”Problemet er, at jeg som læge ikke ved, hvad der sker i kroppens forskellige væv eller organer, når jeg behandler. Jeg kan kun se, hvor meget hormon, der er i blodet, eftersom det er de færreste patienter, der går med til at få foretaget en hjernebiopsi ved hver stofskiftekontrol,” sagde Colin Dayan med et skævt smil.
 
Derfor er man også nødt til at forholde sig til risikoen ved behandlingen. Patienter, der foretrækker en høj dosis af T3, har øget risiko for knoglebrud og hjertetilfælde, mindede Colin Dayan om.
 
Dayans egen opskrift
Så hvad betyder alle de her forbehold, som Colin Dayan brugte sit oplæg til at liste op? Jo for ham har de resulteret i en særlig tilgang til patienterne. Han har en specialiseret klinik for stofskiftepatienter i England, der oplever nedsat livskvalitet og ringe effekt af den almindelige hormonbehandling. Når en ny patient kommer ind af døren, er hans første skridt altid at spørge ind til andre mulige stressorer – netop fordi der er så mange, der reelt set ikke har en stofskiftesygdom, selvom deres blodprøver ligger uden for normen. Kan Colin Dayan sammen med patienten konstatere, at det ikke er galt med de andre vigtige dele af de fleste menneskers liv – remsen med din mor, din mand, dit job eller dine børn – går han videre til en snak om behandlingen med T3.
 
Her understreger Colin Dayan, at der ikke er garanteret effekt – for nogle er det ”kun” placebo. Hvis patienten er indforstået med at prøve behandlingen alligevel, orienterer han om risiciene.
 
”Og så plejer jeg at sige, at hvis du ikke efter seks måneder føler, at du er blevet en helt ny kvinde (eller mand, red.) anbefaler jeg, at vi stopper behandlingen med det samme. Hvis du derimod er glad, vil jeg sige, at vi skal monitorere yderligere. Og er der efter 12 måneder eller måske to år stadig effekt, så er alt godt. Hvis ikke, så stopper vi behandlingen igen,” sagde Colin Dayan.
 
Hormoner er ikke til at spøge med, og der er væsentlige risici ved at fravige fra den normale behandling. Og det skal både læge og patient være indstillet på, fortalte Colin Dayan, inden han afrundede sit oplæg med ordene.
 
“Og det er her, hvor jeg spørger min patient en sidste gang: Skal vi tage risikoen sammen?”