Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsmøde på OUH den 19. maj 2015

Lavt stofskifte:
Fra Fyn og ud i fremtiden

Fyns Stiftstidende sørgede for ekstra mange deltagere til informationsmøde i Odense, som satte fokus på både det, vi ved, og det, vi ikke ved, om for lavt stofskifte.

120 var mødt op på Universitetshospitalet i Odense, da Thyreoidea Landsforeningen havde informations-møde om lavt stofskifte tirsdag den 19. maj. En kort håndsrækning blandt publikum afslørede, at fyn-boerne er flittige læsere af deres lokale avis, Fyns Stiftstidende.
 
Overlæge Steen Bonnema og næstformand
Bente Julie Lassere bød velkommen, da
Thyreoidea Landsforeningen markerede
International Stofskiftedag i Odense.
 
Her fortalte suppleant i stofskifteforeningen Pernille Gaba om sin stofskiftesygdom i en artikel, som også reklamerede for foredraget med overlæge Steen Bonnema fra Odense Universitetshospital.
Og den lille reklame havde fået omkring halvdelen af salen til at deltage, hvilket glædede næstformand Bente Lasserre.

Publikum havde en lærerig aften i vente. Emnet var, i anledning af World Thyroid Day (det verdens-omspændende event, ”Stofskiftedag”, red.), lavt stofskifte, og kun lavt stofskifte vel at mærke. Steen Bonnema serverede en gennemgang af, hvad der er overskrifterne af de seneste årtiers forskning om lavt stofskifte, og gav basale tips til både nye og erfarne stofskiftepatienter.
 
       
                                                                                             
Overlæge Steen Bonnema
gik i dybden med emnet lavt stofskifte og talte bl.a. om
det autoimmune aspekt af sygdomme i skjoldbruskkirtlen 
Nyt fra forskerne
Derudover kredsede Bonnema om den igangværende forskning i Danmark og i udlandet. Et af de studier, han vendte tilbage til flere gange i løbet af aftenen, var Allan Carlés studie af symptomer
ved lavt stofskifte fra Silkeborg Regionshospital og Aalborg Universitets-hospital, som Thyreoidea Bladet behandlede i nr. 1 2015.

Undersøgelsen viser, at 75 procent af de stofskiftesyge kvinder oplever, at de er trætte, og det gør træt-hed til det mest genkendelige symptom i patientgruppen. Men hvad så når hele 40 procent af de kon-staterede raske kvinder også rapporterer, at de oplever denne træthed? Det betyder, udlagde Steen Bonnema, at muligheden for at diagnosticere alene på symptomerne ikke er tilstrækkelig. Der er ikke en entydig markør, og det kan derfor give en lidt længere udredningsperiode, simpelthen fordi stofskiftesygdomme kan ligne så meget andet.
 
Studierne kan hver for sig ikke ses som mere end et enkelt stillbillede. Men i takt med at flere og flere af billederne kommer op af fremkaldevæsken, kan forskerne på sigt sige noget om sammenhænge. Og det ledte Bonnema hen på viden om skjoldbruskirtlen og dens sygdomme i fremtiden.
 
   
I pausen på Thyreoidea Landsforeningens
informationsmøde i Odense den 18. maj var der tid til,
at de mange deltagere fik
talt med hinanden.
 
Immunforsvaret som joker
For Steen Bonnema mener, at en stor ubekendt er, når immunforsvaret laver en fejlkodning og ned-kæmper sig selv i stedet for kroppens naturlige "fjender". Skal man helbrede de autoimmune stofskifte-sygdomme, skal videnskaben snarere se på sammenhængen til immunforsvaret end på skjoldbruskirtlen, mener han. Og den sammenhæng har vi endnu ikke fundet blandt de forskellige stillbilleder. Den kan måske gøre, at vi i fremtiden kan helbrede de autoimmune stofskiftesygdomme via immunforsvaret
og vores stamceller.
 
Derudover håber Bonnema, at vi snart bliver klogere på langtidseffekten af T3-behandling og dens effekt blandt større patientgrupper, ligesom flere studier om vores livskvalitet med en stofskiftesygdom og stofskiftehormonernes påvirkning af hjernen står på hans ønskeliste. Tre emner, som forhåbentlig engang kan gøre livet med en stofskiftesygdom nemmere og udredningen hurtigere.
 
Tekst og foto af Kristina Schønnemann Jensen