Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsmøde på Horsens sygehus

Onsdag den 4. november kl. 19.00 - 21.30                                                    Trykt i blad nr. 4 - 2015

 
Stor interesse for informationsmøde i Horsens
 
Mange fik svar på spørgsmål om stofskiftesygdomme på Thyreoidea Landsforeningens informationsmøde i Den Blå Cafe på Horsens Sygehus den 4. november.
 
Den ligner en sommerfugl, den vejer 18-60 gram, og den er et af menneskets mest vitale organer. Og så kan det være en stor udfordring, når skjoldbruskkirtlen ikke fungerer, som den skal.
 
Det og meget mere fortalte to læger til de cirka 125 deltagere i Thyreoidea Landsforeningens informationsmøde i Horsens.
 
    
 
Lægerne, Ellen Grodum og Anne Lene Riis, gav indledningsvis en introduktion til de helt grundlæggende fakta om skjoldbruskkirtlen og dens betydning og tegnede derefter en skitse af, hvorfor behandling af sygdomme i skjoldbruskkirtlen på den ene side er forholdsvis enkel og samtidig kan være en stor udfordring.
 
               
  
Det var Thyreoidea Landsforeningens næstformand Bente Julie Lassere, der præsenterede de to læger, inden hun som indledning til aftenens foredrag fortalte om foreningens arbejde og aktuelle projekter.
 
Herefter talte Anne Lene Riis om forekomsten af stofskiftesygdomme i generelle vendinger. Blandt andet fortalte hun, at risikoen for at få en stofskiftesygdom stiger med alderen. Og at selv om flest kvinder rammes, forekommer stofsygdomme også hyppigt hos mænd. Kvinder har således en livstidsrisiko på 10%, mens den er 2% hos mænd.
 
Derefter gik Anne Lene Riis over til at tale om højt stofskifte, om symptomer, om sammenhængen med bl.a. hjerte-karsygdomme, om påvirkningen af energiomsætning og fedtforbrænding. Og om behandlingsmulighederne.
 
Ellen Grodum indledte sit foredrag med at tale om selve kirtlen, der ligner en sommerfugl og vejer mellem 18 og 60 gram, og om betydningen af jod for dens funktion.
 
Det anbefalede indtag af jod er 150 mikrogram pr dag. Da de fleste danskere på grund af jordbundsforhold får i underkanten af det anbefalede, bliver der i dag tilsat jod til bordsalt og industrifremstillet brød. Det har ført til et ønsket fald i antallet af tilfælde af højt stofskifte - og en stigning i antallet af lavt stofskifte, der blandt læger anses for dels af være en mindre belastende sygdom, dels at være lettere at behandle end højt stofskifte.
Begge læger lagde vægt på, at både højt og lavt stofskifte kræver tætte kontroller, også hos patienter, der tidligere har haft højt stofskifte, og deres budskab var, at kvinder, der planlægger en graviditet eller er gravide, skal følges tæt af både fødselslæge og endokrinolog, og at de selv skal være opmærksomme på, at det sker.
 
Også patienter med et kompliceret lavt stofskifte og patienter, der ikke får det godt trods behandling, kan der være grund til at henvise fra egen læge til specialister.
 
På et spørgsmål fra salen forklarede lægerne om den såkaldte kombinationsbehandling (af T4 og T3), som de tilbyder til nogle få patienter, men som de er tilbageholdende med, dels fordi der er tale om en udokumenteret behandling, dels på grund af risikoen for at overbehandle, hvilket kan give atrieflimmer (hjerteflimmer, red.).
 
                              
 
Fra salen blev der også spurgt, om det er muligt at behandle den autoimmune defekt, der ses hos mange stofskiftepatienter, så man ikke behøver at sidde og vente på, at det ene efter det andet angribes. Hertil lød svaret, at den, der kunne løse det problem, stod til at få en Nobelpris, men at forskningen indtil videre er uden de helt gode resultater. Derfor anser lægerne det heller ikke af så stor betydning i forhold til behandlingen, at man har antistoffer ved lavt stofskifte.
 
Et sidste budskab til deltagerne i mødet var derudover, at selv om man har fået en diagnose og er sat i behandling, er der brug for tålmodighed, og at patienten faktisk må forvente at skulle genoptræne sig selv, både når det gælder muskler og rent mentalt.
 
Af: Formand Jytte Flamsholt - Foto: Peter Kamp Knudsen