Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsmøde den 9. marts på Rigshospitalet

Der var mødt godt 60 tilhørere denne lørdag eftermiddag før generalforsamlingen. Mødets hovedtema var miljøbetingede hormonforstyrrende stoffers påvirkning af thyreoideafunktionen.
 
Prof. Overlæge Dr.med Ulla Feldt-Rasmussen, RH indledte med at definere hormonstyrrende stoffer som: udefra kommende stoffer, der ændrer hormonforholdene og kan foranledige utilsigtede effekter på organismen og evt. vores afkom. De ophobes gennem fødekæden. Man kan ikke slippe af med dem. De ender f.eks hos isbjørnene og hvalerne.
Hos drenge/mænd mistænkes de f.eks for at give hypospadi (ufuldstændig udvikling af urinrøret, hvor det ikke ender på spidsen af penis), mangelfuld testikeludvikling, infertilitet, lav sædkvalitet osv.
 
Hos piger/kvinder mistænkes de som mulig årsag til tidligere pubertet, endometriose, brystkræft, kræft i skeden og PCOS (hormonel og æggestoksygdom).
Perchlorat er et eksempel på et kemikalie med kendte virkninger, som tidligere blev anvendt til behandling af for højt stofskifte, men havde for mange bivirkninger.
 
Der er teorier om at skjoldbruskkirtlen ved Hashimoto måske er mere følsom overfor omgivelsernes miljøforstyrrelser.
Hos kvinder starter autoimmune thyr.sygdomme hyppigst i forbindelse med pubertet, graviditet eller overgangsalder.
 
Måske er det kun en lille effekt i den forkerte retning, der kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser. F.eks er forstret afhængigt af en normal thyreoideafunktion hos moderen. Selv en mindre forstyrrelse kan resultere i en lidt hæmmet hjernemæssig udvikling, som måske først er målbar omkring voksenalderen. Muligvis har det også betydning for udvikling af ADHD og autisme. Det kan man endnu ikke sikkert afgøre.
 
Herefter gav UFR ordet videre så vi kunne høre om den nyeste forskning, først af læge ved børneafd. i Hilllerød Ph.d Malene Boas som havde skrevet Ph.d på afd. For vækst of reproduktion på RH. Malene fortalte om relationen mellem
Thyr. funktionen og phthalater. Ethvert individ er udsat for en række hormonforstyrrende stoffer – ikke kun ét. Hvis udsættelsen for stoffet er værst i en tidlig alder, nytter det ikke noget kun at undersøge voksne, så må man kigge på børnene. Der er frustrationer fra mange sider, da man ikke ved hvad man skal gøre.
 
Phthalater er farveløse og lugtfri. Det findes ofte i plastik f.eks. også i de ernæringsslanger og drop man f.eks. bruger på hospitalerne. De tisses ud og udskilles indenfor 48 t.
 
De permanente stoffer er: PCB 
Dioxiner
Polybromerede flammehæmmere 
Bisphenol A
PFOA  Pesticider f.eks DDT og nonylphenol (NP) 
De ikke persisterende er: Parabener 
Pesticider f.eks chlorpyrifos og prochloraz
Plastblødgørere – phthalater
                                                                       
I dyreforsøg har man fundet phthalater nedsætter T3 og T4.

 
Malene havde undersøgt urin og blodprøver hos 902 børn i alderen 4-9 år.  Der var ingen børn, der ikke havde phthalater i urinen. Jo mere phthalat jo lavere T3. Man fandt ingen sammenhæng med T4. De børn der havde mest phthalat i urinen var ikke vokset lige så hurtigt, som de børn der havde mindre.
 
I et andet studie fra udlandet har man hos mødrene fundet at jo mere phthalat i urinen jo lavere T4.
Moderkagerne fra børnene er gemt i fryseren, så man håber på fremover at kunne undersøge mere og andre ting.
 
Herefter fik Ph.d stud. ved endocrinologisk afd på RH Juliana Frohnert ordet.  Hun arbejdede med præparerede raske skjoldbruskkirtelceller i cellekulturer.  De skulle renses for hvide blodlegemer og immunceller. Der er et komplekst samspil mellem skjoldbruskkirtlens celler og immunforsvaret.
Cytokiner er små signalstoffer i immunsystemet. De spiller en vigtig rolle ved autoimmune sygdomme. Juliana tilsætter cytokiner til nogle af vævskulturerne for at se på, hvordan cellerne så reagerer på phthalater. Formålet med studierne er at undersøge om en autoimmun thyr.sygdom er mere følsom overfor phthalater.
 
 
Herefter var der tid til spørgsmål:   F.eks skal man holde sig fra store mængder soya, hvis man er i behandling for forhøjet stofskifte. Ja det er klogt.
WHO s anbefalinger vedr. jod er 150 mcg/dag.  Lavere jodindtag giver knuder. Antallet af knudestrumaer er aftagende og vil måske forsvinde, for de der er født efter år 2000 pga. tilsætning af jod til saltet.
Vedr. phthalater i plastblødgørere så frigives de f.eks til maden, hvis man opvarmer maden i plastik i mikrovnen.
 
Et medlem fortalte om et spændende firma, som havde fremstillet materiale til indpakning af fødevarer af restaffald fra majssproduktionen.
 
Referent Susanne Christau - bestyrelsesmedlem