Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsmøde den 18. sep. på Næstved Sygehus

Velbesøgt informationsmøde på Næstved sygehus
 

Onsdag den 18. september 2013 var der næsten fuldt hus, da professor, overlæge dr. med Jan Kvetny talte om lavt stofskifte. Derudover var der indlæg af læge, Ph.D-studerende Tina Toft Kristensen og læge, Ph.D studerende Anne- Dorthe Feldthusen. Mødet var arrangeret af Thyreoidea Landsforeningen.

 
I sit indlæg fortalte Jan Kvetny om forekomsten af lavt stofskifte, at der er lavet flere undersøgelser over hyppigheden og refererede bl.a. til den Næstvedundersøgelse fra 2009-2013, som han selv har været i styregruppen for og som omhandler 16.424 mennesker. Af den gruppe oplyste knapt 6 %, at de havde lavt stofskifte. Det svarer ifølge Jan Kvetny til den hyppighed, man anslår i Norge. Andre undersøgelser har vist et meget lavere tal på 2%. I Næstvedundersøgelsen fandtes derudover anti-TPO (antistoffer, red.) hos 12,8 % kvinder og 6,8 % mænd, og Jan Kvetny mener, at alle med anti-TPO på et tidspunkt vil udvikle et lavt stofskifte.
 
                 Herefter gjorde Jan Kvetny rede for hvilke hormoner, han interesserer sig for hos patienter med lavt stofskifte:
 
T4 (med 4 jodatomer) dannes i skjoldbruskkirtlen og kan tilføres i tabletform (Eltroxin, Euthyrox)
T3 (med 3 iodatomer) dannes ud fra T4, specielt i lever og hjerne, og transportenzymer skal få det ind i cellerne. Kan tilføres i tabletform ((Liothyronin – Thybon) Thyroid
T2 (med 2 iodatomer) dannes i cellerne ud fra T3
Reverse T3 er et spildprodukt ved omdannelsen af T4 til T3
 
Af sparehensyn er praktiserende læger i Region Sjælland nu blevet pålagt fremover ikke at måle T3, sagde Jan Kvetny, som også sagde, at man endnu ikke kan måle T2, mens man dog eksperimentelt kan måle T2 på mitokondrierne (del af cellerne, der omdanner energi, red.). Det er aldrig vist, om tilført T2 i tabletform er virksomt, dvs. man ifølge Jan Kvetny ikke ved, om T2 fra lægemidlet Thyroid virker i cellerne.
T4 passerer ikke blodhjernebarrieren, men det gør T3, sagde Jan Kvetny, som også fortalte, at der i Sverige eksperimentelt - med 7 patienter – har været forsøg på at måle T3 i cerebrospinalvæsken (væsken i rygmarvskanalen, red.).
 
Herefter talte Jan Kvetny om antistoffer, som er proteiner, der laves i de hvide blodlegemer og binder sig til antigener. Der findes flere thyreoidearelaterede antistoffer. Det mest almindelige ved lavt stofskifte er anti-TPO. Det er sandsynligvis genetisk betinget at danne antistoffer. Hvis TPO er forhøjet, vil stofskiftet nok blive lavt på et tidspunkt. TPO er med til at ødelægge skjoldbruskkirtlen og omdanne den til arvæv. Et meget højt TPO kan også give gener i sig selv, bl.a. led og muskelsmerter. For at få TPO ned, kan man forsøge at holde stofskiftet lidt højt. Der kan også gives binyrebarkhormon i høje doser, men det giver en del bivirkninger. I sidste ende kan man fjerne skjoldbruskkirtlen.
 
Om diagnosen sagde Jan Kvetny, at den stilles på sygehistorien, blodprøver og evt. ultralydscanning, jodscintigrafi og sjældnere ved basalstofskiftemåling. Ved lavt stofskifte er TSH høj, og der er lavt T3 og T4.
 
Han mener, der er en del fejlkilder ved blodprøverne, og talte om de problemer, der opstår, når tallene ikke passer sammen. Dels er referenceområderne ikke nødvendigvis repræsentative for det enkelte individ, dels er der variation mellem køn, alder, etnicitet, tidspunkt på døgnet, medicinindtag og meget andet og tilføjede, at TSH f.eks. er højest tidligt om morgenen og lavest om eftermiddagen.
 
Han forklarede også, at tegn på depression ligner de tegn, der kan være ved lavt stofskifte. Desuden, at fysisk og psykisk stress kan ændre stofskiftet via en påvirkning af TRH (Thyrotropin-Releasing Hormone) fra Hypothalamus. TRH kan dog ikke måles, da det kun har få sekunders halveringstid.

Ved de gænge behandlingsformer kan der være flere problemer, forklarede Jan Kvetny. F.eks. kan optagelsen af det aktive stof, tilsætningsstofferne, behov for langsom dosisøgning samt balancen mellem T3 og T4 være svær, da de har forskellig halveringstid. Hertil kommer vanskeligheder ved kontrol af behandlingen foruden risikoen for overbehandling eller underbehandling. Han pointerede i den forbindelse, at det er vigtigt at lytte til, om patienten har det godt og ikke kun vurdere ud fra om blodprøverne er normale. Han mener f.eks., at T2 kan være for lav hos de mennesker, som klager over mange symptomer trods normale blodprøver. Hvis en patient behandles med T3 i større doser, kan blodprøverne blive ”meget skæve”, og alligevel kan patienten have det godt. I de tilfælde er der ifølge Jan Kvetny nok en øget risiko for at udvikle knogleskørhed.

Han talte også om Thyroid, der ikke er et nyt stof, og sagde bl.a., at det tidligere har været brugt i mange år med god effekt. Det indeholder også T2, men det er aldrig vist, om det kan udnyttes af cellerne. Han fortalte bl.a. at alle læger indtil op i 1980’erne kunne udskrive T3 og kombinationsbehandle, og det gør man stadig flere steder i udlandet. T3 er dermed heller ikke et nyt stof, men det blev afregistreret, da det blev anvendt for sjældent, efter der blev markedsført T4 (Eltroxin). Herefter omtalte han kort de nye retningslinier for kombinationsbehandling med T3//T4.

 
Til sidst talte Jan Kvetny om de skjulte stofskiftesygdomme, dvs. skjult for højt stofskifte og skjult for lavt stofskifte, som han definerede som tilstande, hvor blodprøverne ikke klart viser, om stofskiftet er for lavt eller for højt, men hvor der er tegn på en stofskiftesygdom. Det såkaldt subklinisk lave stofskifte med let forhøjet TSH, men normale T4 og T3-værdier, findes måske hos >10 % og kan måske øge risikoen for hjertekarsygdomme.
 
 
Indlæg om fjernelse af en del af skjoldbruskkirtlen

Herefter talte læge, Ph.D-studerende Tina Toft Kristensen om, hvad der sker med stofskiftet efter fjernelse af den ene halvdel plus midterstykket af skjoldbruskkirtlen. Tina er på vej til at blive speciallæge i øre-næse-halssygdomme.
 
    I Danmark er der ca. 1200 af den type operationer/år. De foretages for at udelukke kræft i knuden eller pga. gener fra en godartet knude. Det er en ret sikker operation med få og sjældne uønskede følger. Udenlandske undersøgelser viser, at 20 % af patienterne efterfølgende udvikler behandlingskrævende lavt stofskifte.
 
Tina Toft Kristensens patientmateriale består af 30 patienter, hvoraf 3 viste sig at have kræft og skulle have fjernet hele kirtlen. De øvrige fik efter operation lidt højere værdier af TSH og lavere T4 og T3. Alle værdierne var dog inden for normalområdet, men ændret i forhold til før operationen. 1 år efter var der ingen ændring af tallene i forhold til 1 mdr. efter operationen, dvs. ændringen var stabil. Et år efter operationen var 30 % startet på et mindre tilskud af T4.
 
Tina Toft Kristensen mener, der er brug for fremtidig forskning i, hvad de små forskelle i stofskiftet inden for normalområdet betyder for de målbare ændringer i de cellebiologiske processer, som man kan finde.
 
Om graviditet og antistoffer

Sidste emne var graviditet og antistoffer ved læge, Ph.D-studerende Anne- Dorthe Feldthusen, som er under speciallægeuddannelse til gynækolog og fødselslæge. Hun talte bl.a. om, at det er meget vigtigt at have et normalt stofskifte, når man gerne vil være gravid. Fosteret er meget afhængig af moderens hormonproduktion til dets egen skjoldbruskkirtel er dannet og fungerer, og helst skal TSH være < 2,5, idet der ellers er øget risiko for, at det er sværere at blive gravid, føde for tidligt, få for tidlig løsning af moderkagen og få et barn med lavere fødselsvægt, ligesom IQ hos barnet kan være markant lavere, hvis moderen har lavere stofskifte.
 
   
I løbet af graviditeten øges behovet for skjoldbruskkirtelhormon, så det er vigtig at moderen bliver sat op i medicin, så snart graviditeten er konstateret. Alle kvinder med kendt øget risiko for thyreoidealidelse bør undersøges herfor, og Anne-Dorthe Feldthusen mente, at alle gravide måske burde testes for ubalance i stofskiftet.
 
Der foreligger fælles retningslinier for behandling af gravide med stofskiftesygdomme og graviditet udarbejdet i samarbejde mellem fødselslæger og endokrinologer http://www.dsog.dk/sandbjerg/Thyroideasygdomme_Sandbjerg_2008_m_pt_info.pdf.
 
Referent Susanne Christau