Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Referat fra informationsmøde på Århus Sygehus

Ca. 130 interesserede deltog i Thyreoidea Landsforeningens informationsaften på
Århus Sygehus den 3. november 2009.
Efter velkomst af Jytte Flamsholt fra patientforeningen til gæster og aftenens to foredragsholdere, overlæge, PhD Eva Ebbehøj, samt klinisk sygeplejespecialist, MSA, Annesofie Lunde
Jensen, begge fra Medicinsk Endokrinonoligsk Afdeling på Århus Sygehus.  
 

        
 
Eva Ebbehøj indledte med at fortælle om, hvordan skjoldbruskkirtlen fungerer, og at celler i kroppen er afhængig af stofskiftehormoner - derfor kan sygdomme i kirtlen bevirke meget forskellige symptomer. Eva Ebbehøj fortalte, at de fleste af dem, der får stofskiftesygdomme, er kvinder. For at undersøge patienter for stofskiftesygdomme er der flere metoder:
* lægen ser på patientens fremtoning
* blodprøver kan vise, om stofskiftet er normalt, for lavt eller for
   for højt
* ultralydscanning
* skintigrafi, der giver en funktionsbeskrivelse af skjoldbruskkirtlen
 
Eva Ebbehøj koncentrerede sig om for højt og for lavt stofskifte samt struma - og slog fast, at når man en gang har haft noget med stofskiftet, skal man regne med regelmæssig, livslang kontrol af stofskiftet.

Struma
Struma er en forstørrelse af skjoldbruskkirtel, og den behandles, hvis den er til gene for patienten. Behandlingen kan ske ved radioaktiv jodbehandling, der er skånsom og sikker metode. Effekten af behandlingen indtræder langsomt og reduktion af strumaen vil være højst 50%. En anden metode er operation, hvor effekten indtræder straks. Ved begge behandlinger kan der være bivirkninger, f.eks. vil nogle patienter udvikle forbigående forhøjet stofskifte efter radioaktiv jodbehandling, mens der på længere sigt er risiko for at udvikle for lavt stofskifte. Ved operation kan der - ud over for lavt stofskifte - være risiko for nervebeskadigelse, problemer med kalkstofskiftet og infektion.
 
For højt stofskifte
Forhøjet stofskifte er iflg. Eva Ebbehøj den næsthyppigste hormonsygdom(efter
diabetes). Årsagen kan være
* Basedow/Graves diease
* Knudestruma
* Medikamentelt udløst

Afhængig af årsagen til det forhøjede stofskifte kan sygdommen behandles medicinsk, med operation eller radioaktivt jod. Den medicinske behandling er ikke ens på alle hospitaler.

Graves disease og TAO
Patienter med Graves disease kan få øjensygdommen TAO (Thyreoidea associeret
oftalmopati), der kan give flg. symptomer:
* tåreflåd
* lysskyhed
* synsforstyrrelser
* grusfornemmelse
* dobbeltsyn
* ømhed/smerter

Patienter, som ryger, har 7 gange så stor risiko for at udvikle TAO, som ikke-rygere.

Udredning af TAO sker i tæt samarbejde med øjenlæger, og ud over behandling af
selve stofskiftelidelsen kan der evt. behandles med neutrale øjendråber, pulskure med binyrebarkhormon og strålebehandling. Når sygdommen er i ro, kan der evt. tilbydes operation.
 
For lavt stofskifte
Eva Ebbehøj fortalte, at der hvert år diagnosticeres ca. 2000 nye patienter med for lavt stofskifte - en oftest livslang sygdom.
Årsagen kan være:
* tidligere betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen
* tidligere operation af kirtlen
* tidligere radiojod-behandling
* svær jodmangel/svær jodoverskud
* medikamentelt udløst
* medfødt mangeltilstand

Symptomerne udvikles ofte over mange år og kan i nogle tilfælde forveksles med aldersbetingede lidelser. Behandlingen er kunstigt stofskiftehormon, dvs. Eltroxin. Der kan gå lang tid, før patienten har det godt, også selv om blodprøverne viser normale TSH-værdier.

Eltroxin
Til slut i sit oplæg talte Eva Ebbehøj om Eltroxin og om de problemer, som ændringer i tablettens hjælpestoffer har forårsaget hos mange patienter. Den problemstilling kan man læse mere om under referat fra informationsaften på Bispebjerg Hospital 7. oktober 2009.

Eva Ebbehøj anbefalede, at man enten tog sin Eltroxin fastende og ventede 1/2-1 time med at spise morgenmad og drikke kaffe eller te eller at tage Eltroxin-tabletten til sengetid. Det er vigtigt, at stofskiftet er velreguleret i en længere periode, da langt de fleste bivirkninger skyldes, at patienten får for meget eller for lidt Eltroxin. Kalktilskud, jerntabletter og medicin mod knogleskørhed bør ikke tages på samme tid som Eltroxin.

Efter en pause talte Annesofie Lunde Jensen om, hvordan de kropslige forandringer ved øjensygdommen TAO (Thyreoidea associeret oftalmopati) påvirker patientens sociale liv. Foredraget baserede sig på en undersøgelse, som Annesofie Lunde Jensen selv har lavet blandt patienter med svær TAO. Undersøgelsen vil blive omtalt her i bladet i en senere artikel.