Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsmøde den 24. marts

Odense Universitetshospital

Stort rykind til informationsmøde i Odense


Af Jytte Flamsholt

Der blev hentet stole, flere stole og endnu flere stole, og til sidst, da klokken var blevet 19 tirsdag den 24. marts, var det sammenlagte auditorium 1 & 2 på Odense Universitetshospital fyldt helt op.

Bente Julie Lasserre, tidligere næstformand i Thyreoidea Landsforeningen, gav de ca. 150 interesserede en veloplagt velkomst og fortalte kort om foreningen og dens arbejde. Desuden takkede hun på forhånd de fire læger, som skulle
stå for aftenens informationsmøde, for et godt samarbejde.

Bente Julie Lasserre fortalte også kort om de mange henvendelser, foreningen har fået, efter at medicinalfirmaet GlaxoSmithKline har ændret på formularen på Eltroxin
(læs mere om sagen på side 20 ). Herefter overlod hun
scenen til lægerne fra Odense Universitetshospitals Endokrinologiske Afdeling.

Professor, overlæge, dr. med. Laszlo Hegedüs
introducerede de tre læger, der herefter skulle fortælle
om hver sit aspekt af stofskiftesygdomme.

Om at stille diagnose
Overlæge, ph.d. Steen Bonnema gav et indblik i, hvilke metoder lægerne kan bruge for at finde ud af, om en patient har en skjoldbruskkirtelsygdom.

Han delte sygdommene op i to typer, dels struma, dvs. en forstørrelse af skjoldbruskkirtlen, dels for højt eller for lavt stofskifte.

Metoderne til at stille diagnose er blodprøver, billeddiagnostik i form af skintigrafi, ultralydscanning og CT og MR-scanninger, vævsprøver og øjenundersøgelser.

Blodprøverne giver et præcist billede af, om skjoldbruskkirtlen fungerer normalt. TSH (Thyroidea Stimulerende Hormon) er det første, der viser, om der er et problem, for-klarede Steen Bonnema, som sammenlignede TSH med kroppens termostat.

"Viser termostaten en ubalance, undersøger man herefter selve stofskiftehormonerne", sagde Steen Bonnema og tilføjede, at lavt TSH er tegn på forhøjet stofskifte, mens højt TSH er tegn på for lavt stofskifte.

Ved blodprøver kan man desuden spore evt. antistoffer, der er tegn på en såkaldt autoimmun sygdom.

Når det drejer sig om struma, bruges billeddiagnostik for at give et mere sikkert billede af skjoldbruskkirtlens form og størrelse, end det er muligt at mærke med hånden.

Ved skintigrafi (indsprøjtning af et svagt radioaktivt stof i blodåren, som samles i skjoldbruskkirtlen, red.) kan man se, om der er eksempelvis knuder. En ultralydcan-ning bruges til at afsløre små knuder. CT eller MR-scanninger anvendes for eksempel i de tilfælde, hvor skjoldbruskkirtlen har forskubbet sig, så man har svært ved at få luft.

Desuden kan der blive taget en vævsprøve. Det foregår ved nålebiopsi, og Steen Bonnema beroligede med, at det er en ukompliceret undersøgelse, som ganske vist kun er vejledende, men dog ret sikker - og at langt de patienter viser sig at have en godartet knudestruma.

Øjenundersøgelser er en diagnosticeringsmetode, der bruges ved Graves sygdom (for højt stofskifte), når der er mistanke om øjenforandringer, som i øvrigt kan optræde, også efter at stofskiftet er reguleret.

Steen Bonnema sluttede sit spændende foredrag med at understrege, at man ved alle undersøgelser også skal tage højde for, hvordan patienten har det. Trods behandling er der desværre mange patienter, som ikke får det så godt, som man kunne ønske det.

Arv og miljø
Herefter fik overlæge, ph.d. Thomas H. Brix ordet. Han takkede indledningsvis Thyreoidea Landsforeningen for at give lejlighed til at fortælle om, hvad han og de øvrige læger laver.

Thomas Brix skulle tale om sin forskning i, hvad henholdsvis arv og miljø betyder for udviklingen af sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Til at afgøre de miljømæssige faktorer bruges bl.a. sammenligninger af forekomsten af sygdomme som for højt og for lavt stofskifte i forskellige dele af landet. For eksempel er der i Nordjylland for lidt jod i jorden og dermed i kosten, mens der i København er mere. Ud fra det, man ved om jods betydning for udvikling af stofskiftesygdomme, skulle man i statistikken altså kunne aflæse noget om miljøets betydning - og det kan man også.

Stofskiftesygdomme optræder hyppigst hos kvinder. I nogle familier ses en ophobning af stofskiftesygdomme, men alligevel kan det være svært at afgøre, om det skyldes arv eller miljø. Her kan det tvillingeregister, man har i Danmark, være til hjælp.

I Danmark viser en undersøgelse således, at udviklingen af struma skyldes 80% arvelige faktorer. I Skotland, hvor der er endnu mindre jod i jorden end i Danmark, skyldes udviklingen af struma kun 40% arv; resten miljø. Også udviklingen af Graves sygdom ser ud til at være 80% arveligt betinget.

Thomas Brix nævnte en række af de miljøfaktorer, der har betydning for udviklingen af stofskiftesygdomme, bl.a.:

  • jodindtagelse, bl.a. er struma oftest forbundet med lav jodindtagelse - selv beskedne forskelle kan give udslag

  • rygning; fra tvillingestudier ved man, at tobak giver 3,5 gange så stor risiko for at få Graves og struma. Det har også betydning, hvor meget man ryger - statistikken siger, at hvis man ryger 2,7 cigaretter pr. dag, har det betydning

  • stress; der findes ingen data for, hvor stor betydning stress har for udviklingen af struma, men stress er en risikofaktor for udvikling af Graves sygdom. Stress er dog ikke godkendt af Arbejdsskadestyrelsen som årsag til stofskiftesygdommene, selv om der ser ud til at være en sammenhæng
Thomas Brix sluttede af med sammenfattende at sige, at miljø har betydning, og at arv har en ikke ubetydelig indflydelse på udviklingen af sygdomme i skjoldbruskkirtlen.
  • Men den viden, som undersøgelser af store grupper giver, siger desværre ikke ret meget om, hvordan den enkelte skal opføre sig, ud over at det klogt at lade være med at ryge, sluttede Thomas Brix.

Behandling af godartet struma

Læge, ph.d. studerende Søren Fast talte til slut om erfaringerne med behandling med radioaktivt jod hos patienter med godartet struma.

Han definerede knudestruma som jodmangelstruma. Søren Fast sagde desuden, at der er tale om struma, når skjoldbruskkirtlens størrelse er over 28 ml og opsatte tre kriterier for, om en knudestruma kræver behandling:
  • hvis stofskiftet er forhøjet
  • kosmetiske grunde; et forhold der er til diskussion
  • hvis strumaen giver anledning til tryksymptomer
Behandlingsmulighederne er enten radiojodbehandling eller operation.

Ved radiojodbehandling er der effekt hos halvdelen af patienterne i løbet af de første 3 måneder, og efter 1 år er der sket 40% reduktion. Herefter sker der ikke meget, men det finder 90% af patienterne også er tilfredsstillende.

Søren Fast fandt derfor flg. fordele ved radioaktiv jodbehandling:
  • den er et godt alternativ til operation
  • den kan foregå ambulant
  • der er få bivirkninger
Ulemperne er:
  • at skjoldbruskkirtlen ikke hos alle kan optage stoffet
  • at kolde knuder optager dårligt
  • at hos 5% af patienterne virker behandlingen stort set ikke
  • dårligere effekt, jo større knuderne er
Effekten kan imidlertid forbedres ved at give et kunstigt fremstillet hormon (rhTSH), som stimulerer skjoldbruskkirtlen. Dermed kan flere patienter få glæde af radioaktiv jodbehandling og dermed undgå operation.

Ved at give rhTSH fordobles optaget af jod i skjoldbruskkirtlen. Desuden bliver kolde områder i kirtlen varmere og derved bedre i stand til at optage jod.

"Det viser sig desuden, at de, der har størst glæde af øget jodoptagelse, er de, der også har størst behov for det", sagde Søren Fast.

Det er dog stadig sværere at behandle store strumaer med radioaktiv jod end små.

"Vi skal også undersøge nærmere, om patienterne reelt får det bedre med den form for behandling", sagde Søren Fast.

Fra salen var der spørgsmål om jod fra for eksempel kosttilskud kan reducere struma. Hertil svarede Søren Fast, at det kan det godt, men det vil ofte resultere i for højt stof-skifte. Under ingen omstændigheder ville han tilråde, at man selvbehandler struma.



Spørgsmål om Eltroxin
Mange havde fået besvaret deres spørgsmål undervejs i lægernes spændende indlæg. Heldigvis, for mødet, der var sat til at slutte kl. 21.30, varede næsten en time længere.

Et enkelt emne optog dog så mange, at det krævede lidt ekstra debat, nemlig den nye Eltroxin, der som Laszlo Hegedüs sagde det, var "kommet som en tyv om natten".

Problemet kunne hverken læger eller Thyreoidea Landsforeningen løse på stedet. Sagen er siden blevet forfulgt, og hvordan det indtil videre er gået, kan man læse om andetsteds i bladet.
 
   Læge, ph.d.-studerende Søren Fast måtte pænt stille op for
   fotografen i anledning af overrækkelsen af sidste års pulje fra 
   Tips og Lotto på 55.000 kroner til forskningsprojektet 
   kunstigt fremstillet hormon (rhTSH)