Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsmøde den 8. marts

Frederiksberg Hospital
På trods af det dejlige solskinsvejr var der mange, der havde fundet vej til Frederiksberg Hospital, hvor Lis Larsen kunne byde velkommen til både de fremmødte samt til de to læger fra hospitalet: Overlæge Anne Jarløv, Endokrinologisk afd. samt overlæge Karen Skjødt, Øjenafdelingen.

Anne Jarløv indledte med emnet: Udredning og behandling af stofskiftesygdomme.
 

For det første var det vigtigt at undersøge, om det var stofskiftet eller skjoldbrusk-kirtlen, der var årsag til patientens problemer. Kirtlen kan udmærket være forstørret, uden at stofskiftet bliver for højt eller for lavt.

Det er også vigtigt at få patientens historie i relation til problemerne.

Herefter gennemgik AJ de undersøgelser, der normalt foretages:

Blodprøver
Billeddiagnostik
  • Røntgen
  • CT-scanning
  • MR-scanning
  • Scintigrafi
  • UL-scanning
  • Biopsi
  • Evt. en Lungefunktionsundersøgelse for at undersøge, om der er noget, der trykker på luftvejene.
I nogle tilfælde observerer man kun og følger udviklingen med kontrolbesøg, men ellers fortsætter man med en af følgende:
  • Medicinsk behandling
  • Operation - helt eller delvis fjernelse af skjoldbruskkirtlen.
  • Radiojodbehandling
Radiojodbehandling foregår ambulant. Formålet er at få knuder til at skrumpe og derved reducere udskillelsen af stofskiftehormon.

AJ forklarede herefter om samarbejdet mellem hypofysen og skjoldbruskkirtlen. Hun kaldte hypofysen for direktøren - den der styrer og bestemmer - og skjoldbruskkirtlen for fabrikken - den der udfører arbejdet.

På Frederiksberg Hospital opererer man med TSH værdier mellem 0,4 og 4.0 skal helst ligge under 2,5. Ligger det over 4,0 vil man normalt kontrollere for antistoffer.

Alle kroppens celler skal have tilført stofskiftehormon for at fungere. Har man for lavt stofskifte og får Eltroxin, optages hormonet via tarmene og føres herfra ud i blodbanerne.

Selvom vi efterhånden har fået gennemgået stofskiftet mange gange, lærer vi altid noget nyt. Anne Jarløv gav en meget tydelig og letforståelig gennemgang suppleret med kontante svar på spørgsmål samt en dejlig befriende humor.

Herefter fortsatte Karen Skjødt med at fortælle om øjenproblemer.


Man vidste allerede i 1880, at der var en forbindelse mellem stor struma og øjenproblemer. Blot vidste man ikke hvorfor.

Det er primært patienter med for højt stofskifte, der kan få øjenproblemer, men det kan også forekomme ved lavt stofskifte med antistoffer.

KS sagde, at langt fra alle med for højt stofskifte ville få øjensymptomer. Ca. 2 % fik alvorlige symptomer - og som vi har hørt tidligere - ville dette stige til 8 %, hvis man var ryger.

Patienter med øjenproblemer sættes i første omgang i medicinsk behandling over en periode på 6 mdr. til 2-3 år, før man evt. skrider til operation.

I denne periode er det vigtigt at lindre smerter samt sikre, at synsnerven ikke lider skade og derved forårsager synstab.

Hævelser omkring øjnene kan bevirke, at udsynet generes.

Hvis øjenlågets muskler påvirkes, kan det medføre at man ikke kan lukke øjnene.

Dette kan igen medføre, at man får et stirrende blik, får fornemmelsen af "grus i øjnene", tåreflod samt risiko for smårifter.

Nogle af disse gener kan afhjælpes med fugtende dråber, varme kompresser og et hævet hovedgærde. Fremstående øjne skyldes, at muskler og væv i det kræmmerhusformede hulrum bag øjnene hæver og dermed trykker på øjnene.

Af andre problemer kan nævnes:
  • Skelen,
  • Dobbeltsyn.
  • Farvepåvirkning
Forsvinder generne ikke med medicinsk behandling, kan det i den sidste ende være nødvendigt med strålebehandling og/eller pladsbevarende operation. Operation finder primært sted, hvis synet er truet.

Der kan også blive tale om kosmetisk operation for at afhjælpe skelen samt mindske tunge øjenlåg.

KS sluttede med at sige:

Det er godt at have det sundt, men sundere at have det godt.
Også Karen Skjødt gav sig god tid til at svare på spørgsmål undervejs og for mange medlemmer og patienter har det stor betydning at få svar på de spørgsmål, de måske ikke tidligere har fået lejlighed til at stille eller ikke har fået et fyldestgørende svar på.

Begge læger gjorde undervejs opmærksom på, at man så vidt mulig overlod kontrol og opfølgning til de alm. praktiserende læger, da man også på hospitalsområdet er ramt af sparekniven.