Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsmøde den 5. november

Holstebro Sygehus
Det er sjældent foreningen bevæger sig mod Vestjylland for at holde informations-aften, hvilket nok mest skyldes afstandene. Et lille "puf", fra et medlem af foreningen, ved generalforsamlingen i Fredericia, gjorde forskellen og vi kom af sted.

I samarbejde med overlæge Kjeld Hasselstrøm fra Herning Sygehus, der velvilligt stillede op til informationsaftenen, fandt vi frem til følgende emner.
  1. Sammenhæng mellem jod i kosten og stofskiftesygdomme.

  2. Kalkstofskiftet - hvad er det?

Jod


Den nord- og vestlige del af Jylland hører til den jodfattige del af Danmark. Jo længere vest på vi kommer, jo større strumaer finder man, der ses en stigning af tilfælde med højt stofskifte i Vest Jylland.

Indledningsvis fortalte Kjeld Hasselstrøm at jod er et grundstof, som dyr, langt ned i dyrerækken, skal bruge og at stofskiftehormonet er det eneste hormon, der indeholder jod

Jod er en vigtig del af kosten, nogle stofskiftepatienter bør dog undgå meget jod.

Det forekommer i store mængder i vand, mælk, saltvandsfisk, tang og spinat.

Kål derimod indeholder stoffer, der nedsætter optagelsen af jod. Kjeld Hasselstrøm nævnte også, at man allerede i Romerriget kendte til jods betydning.

Derefter fulgte en kort gennemgang af reguleringen af stofskiftehormonerne, hvor hypofysen, en lille kirtel i hjernen, populært sagt, er kommandocentralen. Det er den der skruer op og ned for "termostaten" altså regulerer forbrændingen og dermed alle kroppens funktioner.

I halvfjerdserne tilsatte man jod til mel og salt og igen i halvfemserne begyndte man at tilsætte jod til salt, der bruges i husholdningen.

Undersøgelser, hvor man har sammenlignet Ålborg og København, fortæller noget om jods betydning for kroppens funktion. Ligeledes er der lavet undersøgelser ved sammenligning af det jodrige Island og områder i og omkring Århus.

Se artikler om jod på www.thyreoidea.dk

Kalkstofskiftet

Kalkstofskiftet er meget fintfølende, det har det snævreste interval for, at kroppen fungerer optimalt.

For lidt kalk i blodet, der typisk ses efter en operation, hvor biskjoldbruskkirtlerne er stressede og derfor ikke fungerer normalt, giver stikken omkring munden og måske kramper. Kalktilskud i tabletform gives midlertidigt. I nogle tilfælde, skal der gives kalk vedvarende.

Det er biskjoldbruskkirtler og D-vitamin der regulerer kalkstofskiftet, derfor er dette stofskifte især interessant for en stofskiftepatient, der har fået fjernet hele skjold-bruskkirtlen og måske ingen biskjoldbruskkirtler har mere. Man kan fint leve videre med en enkelt biskjoldbruskkirtel.

Biskjoldbruskkirtlerne sidder ikke altid bag skjoldbruskkirtlen, men kan også ligge inde i skjoldbruskkirtlen, hvilket kan være en af årsagerne til, at biskjoldbruskkirt-lerne kommer med ud ved operation.

I dag ved man, at disse kirtler kan fortsætte deres aktivitet indlejret i andet væv, f.eks. i armhulen. Man snitter ganske enkelt biskjoldbruskkirtelvævet op i små skiver, og "drysser" dem ind andre steder. Biskjoldbruskkirtlerne, der ejer sensorer, som kan registrere blodets sammensætning, genoptager, efter nogen tid, igen deres funktion.

Et menneske skal bruge 1000 mikrogram kalk om dagen, 15 % bruger kroppen selv, bl.a. til opbygning af knogler, resten udskilles. Det er derfor vigtigt, at man hver dag spiser en kalkholdig kost. Det er D-vitaminet, der regulerer hvor meget kalk, der optages gennem tarmen. D-vitamin får man gennem kost (fede fisk) og sollys. Dog er efterårs- og vintersollyset på de nordlige breddegrader ikke tilstrækkeligt.

Knoglerne er vores kalkbank. Hver eneste dag sker der en udveksling af kalken i knoglerne. Får man en masse stofskiftehormon, går det ud over knogler, kredsløb, hjerte og bindevæv.

Forekomsten af brud og sammenfald sker tidligt, hvis man har haft højt stofskifte som ung. På knoglebilleder, der viser knoglenedbrydning, kan man se, at selv om man bygger op, bliver knoglemassen ikke den samme igen.

Der er en risiko for at udvikle osteophorose.

Hvad gør vi?

Spiser en sund og alsidig kost, dyrker motion, sol i anbefalede mængder, mModerat alkohol, undgår store mængder kaffe, sSørger for at få kalk, D-vitamin og jod.

Efter indlæggene, var der stor spørgelyst fra salen og det var min klare fornemmelse, at der var thyreoideapatienter til stede, som ikke havde et optimalt velbefindende.

En tilhører fortalte, at hendes læge havde beskrevet stofskiftepatienternes situation med dette billede.

Forestil dig, at 10 personer kommer ud for en ulykke hvor de brækker benene.

De ti personer vil komme sig på forskellig vis, nogle vil have vedvarende gener i muskler og knogler, nogle vil blive kørestolsbruger, nogle kommer sig helt og kan måske løbe maraton.Det er individuelt hvor mobile de igen bliver.


Det lidt pessimistiske billede af situationen, svarer meget godt til de erfaringer Thyreoidea Landsforeningen har med mange patienter, hvorfor man må konkludere, at der er absolut mange vægtige grunde til, på alle planer, at beskæftige sig med disse sygdomme.

Hele arrangementet forløb i en behagelig afslappet atmosfære - tak for det.

Referent Anne Nielsen