Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsaften den 17. marts

Fredericia Sygehus

Første foredragsholder var overlæge Steen Bonnema, der med meget kort varsel sprang til, da den annoncerede foredragsholder desværre fik forfald. Det var flot klaret af Steen, der holdt et utrolig spændende og inspirerende foredrag.

Desværre er det ikke sygdomme, der har politisk bevågenhed.

Årsagerne til stofskiftesygdomme er
  • genetik
  • det, at man er kvinde (for hver mand, der får stofskiftesygdom, er 5 kvinder, der får det)
  • rygning
  • jodmangel (og overskud)
  • andre ukendte faktorer
Ved for højt stofskifte skyldes ca. 50% Graves’, og en næsten lige så stor del skyldes knudestruma. Andre og sjældnere årsager til for højt stofskifte kan være betændelse i skjoldbruskkirtlen, graviditet eller overbehandling med Eltroxin.

Ved for lavt stofskifte er hovedårsagen en autoimmun sygdom. Det kan være atrofisk (uden struma), Hashimotos (med struma) eller forbigående efter en fødsel (postpartum).

For at diagnosticere stofskiftesygdom bruges blodprøver, der måler stofskiftefunktionen samt eventuelle antistoffer. Bemærk her at TSH er den mest følsomme markør for stofskiftesygdom. Øvrige muligheder er billeddiagnostik i form af skintigrafi, ultralyd eller CT/MR-scanning. Endelig kan man tage vævsprøver eller foretage øjenundersøgelser ved mistanke om Graves’ øjensygdom.

Antistofferne er tilstede, hvis der er tale om en autoimmun sygdom. Hvis man har Graves’ sygdom, så hedder de TRAB, og hvis man har Hashimotos, så hedder de antiTPO eller anti-tg. Der er ikke antistoffer ved knudestruma eller ved andre årsager til stofskiftesygdom.

Øvrige autoimmune sygdomme er bl.a. diabetes 1, Addisons sygdom, perniciøs anæmi (B12-vitaminmangel), vitiligo (hvide pletter på huden) og leddegigt.

Kan man gøre noget selv for at undgå at få en stofskiftesygdom? Ja, som Steen humoristisk konstaterede, så kan man jo ikke skifte sine forældre ud! Det genetiske er der ikke så meget at gøre ved, men man kan i hvert fald stoppe med at ryge! Ellers er der faktisk ikke så meget, man kan gøre.

Kan det gå væk igen? Ja, Graves kan, men den kommer ofte igen, over 10 år er der ca. 50 % risiko for tilbagefald.

Der var spørgsmål om, hvor lang tid det tager, før en ændring af Eltroxin-dosis slår igennem, og her var svaret ca. 5 uger.

Der tages faktisk en del TSH-prøver. På Fyn tages årligt 120.000, og det på en befolkning på ca. 450.000. Bemærk dog at nogle sikkert får taget flere prøver årligt.

Tak til Steen Bonnema for et som altid meget inspirerende foredrag.

Næste foredragsholder var psykolog Peter Storm fra Distriktspsykiatrisk Hus i Fredericia. Emnet var "At leve med en sygdom".

Han brugte et billede med et træ, der er vokset op og så får en skade senere i livet. Er det en skade, det kan leve med, og kan det rette sig. Mennesker er individuelle, og en psykolog skal forstå det enkelte menneske: Er man stærk/svag, åben/lukket, aktiv/passiv, social/isoleret.

Når man spurgte folk om livsværdier, så sagde 80 %, at en god familie var vigtig.

En stærk tro - ikke nødvendigvis religiøs, men tro på et eller andet - fik en del til at klare sig bedre i koncentrationslejre.

Det er vigtigt at man skal kunne være sig selv, men også at man betyder noget for hinanden.

Og så skal man huske, at det at græde ikke er det samme som at bryde sammen.

Endelig var hans budskab, at man skal huske at planlægge pauser i sine daglige gøremål, for man kan ikke hele tiden være effektiv - ja, den er der måske nogle af os, der tog til os!!

Referent: Bente Julie Lasserre