Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsaften den 14. marts

Informationsaften i Næstved

Det er anden gang, vi afholder informationsaften på Næstved Sygehus, men tredie gang overlæge, dr. med Jan Kvetny stiller sig til rådighed for Thyreoidea Landsforeningen. Første gang var på Esbjerg Sygehus i april 2002 og 2. gang sammested i marts 2005. Siden da har Jan Kvetny overtaget ansvaret for endokrinologien i Storstrøms Amt med base på Næstved Sygehus.

Inge Knudsen fra Thyreoidea Landsforeningen indledte med at byde velkommen til de godt 40 fremmødte og fortalte kort om foreningens historie og aktiviteter.

Titlen på aftenens indlæg var:

Specielle tilstande ved Thyreoidea Sygdomme

Jan Kvetny indledte med at sige, at egentlig hedder for højt stofskifte Thyreotoxicose, hvilket betyder forgiftning med stofskiftehormon og for lavt stofskifte Myxødem, hvilket betyder hævelser, og det siger ganske meget om, at der er tale om ret alvorlige stofskifteforstyrrelser, og at disse er mere komplicerede end som så, og at undersøgelsen af disse ikke klares med en blodprøve alene.

Derefter kom Jan Kvetny ind på mange forskellige områder indenfor emnet.

Stofskifte - hvad betyder det?

Stofskiftet er betegnelsen for den proces i kroppen, der omsætter den ernæring, vi indtager til varme og energi og opbygning af celler, væv og organer. Stofskiftet styres af skjoldbruskkirtlen, der som bekendt sidder foran på halsen.

Vi producerer ikke en fast mængde TSH, og denne kan variere i løbet af døgnet.

JK nævnte, at TSH toppede ca. kl. 4 om morgenen, så hvis man kendte til at vågne på dette tidspunkt og ligge og vende og dreje sig, kunne TSH være årsagen. Stofskiftet påvirker, hjerte, øjne, hår, muskler og knogler.

De Skjulte Thyreoideasygdomme - Subkliniske Stofskiftesygdomme

Diagnosen på for højt stofskifte er normalt, at TSH er nedsat og at T3 og T4 er forhøjet.

Ved for lavt stofskifte er forholdet det modsatte - TSH er forhøjet og T3 og T4 er for lave.

At man kalder en stofskiftesygdom "subklinisk" betyder, at den endnu ikke er "i fuldt udbrud". TSH-værdien er ikke indenfor normalområdet, men det kan både T3 og T4 godt være - den afvigende TSH-værdi er et tegn på, at en stofskiftesygdom formodentlig er under udvikling.

Disse tilstande er mere almindelige, end man normalt tror. Ca. 5% af befolkningen har subklinisk for højt stofskifte og ca. 10% for lavt. Ved subklinisk for højt stofskifte er TSH nedsat. Ved subklinisk for lavt stofskifte er TSH forhøjet.

Det er vigtigt, at disse tilstande behandles på lige fod med øvrige stofskiftesygdomme, da de ellers kan være årsag til hjerte-kar sygdomme og evt. knogleskørhed i forbindelse med for højt stofskifte.

JK bemærkede, at der var en udbredt fejlopfattelse af begrebet Blodpropper. Disse er ikke "propper", der cirkulerer i blodbanerne, men der er i stedet tale om forsnæv-ringer af samme, bl.a. forårsaget af kolesterol.

I forbindelse med for højt stofskifte sker der ofte et vægttab, selvom man spiser meget. Det, man taber, er både muskelmasse og fedt. Når man kommer i behandling, sker der en vægtøgning, som i første omgang er fedt. Først senere dannes musklerne igen. Det er derfor vigtigt, at man ændrer spisevaner og ikke fortsat spiser, som før behandlingen.

Alle nyfødte bliver i dag screenet for stofskiftesygdomme ca. 5 dage efter fødslen - den såkaldte PKU-test. Barnets skjoldbruskkirtel er knapt fuldt udviklet ved fødslen, og der kan forekomme en forbigående stofskifteforstyrrelse, der giver sig udslag ved dårlig trivsel, problemer med amningen og gulsot.

Hvad kan man selv gøre?

Når man påbegynder en behandling for en stofskiftesygdom, er det vigtigt med tålmodighed. Behandlingen kan være rigtig, men det kan tage tid, før virkningen af medicinen slår igennem. Det er vigtigt, at behandlingen løbende justeres, og at man er god til at lytte til sin egen krop.

Flere og flere benytter kombinationsbehandlingen med Eltroxin og T3. Jan Kvetny henviste bl.a. til Birthe Nygårds forskningsprojekt på Herlev Sygehus og nævnte også, at det var vigtigt at vælge de patienter ud, der kunne have glæde af denne behandling.

Til slut takkede Inge Knudsen Jan Kvetny for en rigtig spændende aften.

Ref. Kirsten Matthiesen