Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsmøde den 16. marts

Informationsmøde Esbjerg




Det er anden gang vi er i Esbjerg. Sidst kom der ca. 20 tilhørere, og vi var derfor spændte på, hvordan fremmødet blev denne gang. Til vores glæde mødte der ca. 125-135 og stolene slog knapt til - de sidste måtte sidde på bordene. Medvirkende til det gode fremmøde var, at Jydske Vestkysten kort forinden havde bragt et interview med Henny Hansen fra Oksbøl og at Ugeaviserne også havde bragt en omtale af informationsmødet. Stor tak fra bestyrelsen til Henny, der beredvilligt stiller op, når vi har brug for det (Henny har i foreningens spæde start medvirket i et interview i Helse.red)

Anne Nielsen fra Thyreoideaforeningen bød velkommen til overlæge Jan Kvetny, overlæge Jesper Gram og klinisk psykolog Tanja Lorentzen fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, der ligesom for 3 år siden velvilligt stillede sig til rådighed med deres viden om stofskiftesygdomme.

Jan Kvetny indledte med en bemærkning om, at det var helt forkert, at der var mødt så mange mænd, da langt flere kvinder end mænd har stofskiftesygdomme. For hver 3 mænd med for højt stofskifte finders der 14 kvinder, og for hver mand med for lavt stofskifte findes der 5 kvinder.

Overlæge Jan Kvetny gennemgik herefter de klassiske symptomer på for højt og for lavt stofskifte samt behandlingen af disse. Han nævnte, at lavt stofskifte næsten altid er livsvarigt, medens for højt stofskifte ikke er det. Han gennemgik ligeledes de undersøgelser, der kan foretages: blodprøve, scintigrafi, ultralyd, biopsi, stofskiftemåling, måling af øjne samt behandlingsmulighederne: medicin, jodbehandling, operation.

Jan Kvetny omtalte også det problem, at mange stofskiftepatienter ikke bliver/føler sig raske, på trods af at blodprøverne viser, at T3, T4 og TSH ligger inden for normal området. Endvidere omtalte han kort Thyrogen, som er et kunstigt TSH hormon, der bruges i forbindelse med jodbehandling og operation (der kommer en artikel om Thyrogen i et senere nummer af Thyreoidea Bladet. Red.) Indlægget blev suppleret med klare og forståelige plancher.

Det var annonceret, at Jeppe Gram skulle fortælle om kalkstofskiftet, men på grund af en kommunikationsbrist, var han ikke blevet gjort bekendt med dette, og han talte derfor om årsager til og behandling af struma, absolut også et relevant emne.

En forstørret struma kræver ikke nødvendigvis behandling, med mindre den er ondartet eller er af en sådan størrelse, at den trykker på luft- eller spiserør. Det er uhyre almindeligt at have knuder, uden at disse volder problemer.

Den alment praktiserende læge skal henvise til nærmere undersøgelse hos en endokrinolog, hvis der er generende symptomer eller mistanke om ondartede knuder.

Ved undersøgelse af knuder har man fundet, at:

69% af knuderne var godartede
10% var mistænkelige
4% var ondartede og ved
17% var det umuligt at konstatere.

Jeppe Gram nævnte, at man i Esbjerg har en meget dygtig kirurg, men at selv for den dygtigste, kan der opstå problemer.

Klinisk psykolog Tanja Lorentzen, der er i gang med specialistuddannelse til neuropsykolog, fortalte herefter om påvirkningen af psyken i forbindelse med stofskiftesygdomme.

Tænkning og følelsesliv kan påvirkes ved for højt og ved for lavt stofskifte. Påvirkningerne ved for højt stofskifte er i forhold til tænkningen generelt betydeligt mildere end ved for lavt stofskifte og oftest så lette, at de end ikke er målbare ved neuropsykologiske undersøgelser. Graden af påvirkningen afhænger bl.a af hvorvidt den medicinske behandling er i terapeutisk niveau og hvor hurtigt den er sat i gang efter sygdommens opståen.

Hvordan kan stofskiftet påvirke følelser og tankevirksomhed.

Ved for højt stofskifte
Tænkning Følelser
Hyperfølsom perception Rastløs/overaktiv
Koncentrationsbesvær Anspændthed
Nedsat overblik Emotionel labilitet(gråd/vrede)
Nedsat problemløsningsevne Nervøsitet
Hukommelsesbesvær Angst
Manglende fornemmelse for rum og retning Uoverkommelighed
Irritabilitet
Depressive træk
Ved for lavt stofskifte
Tænkning Følelser
Nedsat tempo Nedsat interesse
Koncentrationsbesvær Indifference
Gennemgående træghed Apati
Svækket hukommelse på et tidligt stadie Sløvhed
Efterhånden svækkelse af mental aktivitet Irritabilitet
på almen niveau Depressive træk af apatisk type.
Nedsat initiativ

I begyndelsen kan man måske selv mærke ændringen, men efterhånden kan apatien og svækkelsen af tænkningen få overtaget.

Man skal være opmærksom på, at der er en stor risiko for, at man selv eller omgivelserne "psykologiserer" symptomerne. Dette bør undgås. Det er vigtigt, at gøre sig klart, at det drejer sig om en ubalance i det biokemiske miljø.

Personligheden er bygget op af arv og miljø, herunder udvikling af typiske måder at klare vanskeligheder på. (coping strategier).

Forsvinder de "psykiske" symptomer efter at stofskiftebalancen er genvundet?

Nej, de genvindes ikke helt, men overvejende.

Andre sygdomme kan også påvirke måden, man takler sygdom på.

Hvad kan vi selv gøre ved det?
  1. Sikre optimal lægelig behandling- følge lægens anvisning

  2. Være bevidst om egne symptomer - selv tage ansvar/søge oplysning om sygdommen

  3. Sikre justering af andres krav og behov, så disse ikke overstiger ens eget funktionsniveau (krav man ikke kan opfylde).

  4. Være bevidst om egen personlig måde at takle tilstanden på samt muligheden for at bedre denne.
Det var glædeligt at høre, at man i Esbjerg er meget opmærksom på de problemer, der følger med en stofskiftesygdom, - at det ikke kun er blodprøverne, der fortæller noget om, hvordan patienten har det.

Herefter var der tid til spørgsmål og Jan Kvetny bad om, at de spørgsmål der blev stillet var af almen karakter og ikke vedr. egne problemer.

Til slut takkede Anne de 3 medvirkende for de gode og informative indlæg.