Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsaften den 14. november

Sygehus Nord i Aalborg

Anne Nielsen fra Thyreoideaforeningen bød velkommen til de fremmødte, og lægerne og fortalte kort om Thyreoideaforeningens aktiviteter.

En referent har det ikke altid let. Denne aften var der 4 læger, der havde stillet sig til rådighed. De talte hurtigt, viste mange plancher og skemaer, og det lykkedes derfor ikke at få alle konklusionerne med, men nedenfor følger en kort gennemgang af emnerne.

Første reservelæge Stig Andersen indledte med at vise et flot billede fra Grønland, hvor han har været med til at foretage en undersøgelse og han fortalte kort om at være på torskefiskeri. Selve undersøgelsen, der var foregået både i bygd, by og i Nuuk håber vi at høre mere om en anden gang.

Derefter gik han over til aftenens første emne:

Subklinisk Thyreoideasygdom. Er man syg? Skal det behandles?

Ved Subklinisk for lavt stofskifte forstås den tilstand, hvor TSH er for højt, mens T3 og T4 ligger inden for normalområdet. Tilstanden er ofte uden symptomer og bliver derfor opdaget i forbindelse med anden blodprøveundersøgelse. Spørgsmålet er så om det skal behandles? Det er der ikke et entydigt svar på, men noget tyder på at ældre mennesker med et højt TSH lever længere.

Aftenens andet emne var:

Til hvem og hvorfor tilbydes radiojodbehandling. v/ 1. første reservelæge Inge Bülow

Inge Bülow gennemgik kort skjoldbruskkirtlens funktion samt fortalte om jod, der er et grundstof, som findes i fødevarer og vand, og føres via tarmene og blodet til skjoldbruskkirtlen, hvor det er nødvendigt for produktionen af stofskiftehormon.

Radiojodbehandling tilbydes personer med for højt stofskifte, der ikke har kunnet reguleres med medicin, ved struma der giver gener, ved store kosmetiske problemer og i forbindelse med cancer. Inge Bülow pointerede vigtigheden af, at patienten blev grundig informeret, før behandling gik i gang.

Børn og unge samt gravide behandles normalt ikke. Kvinder, der ønsker at blive gravide, skal vente mindst 4 måneder efter jodbehandling. Mænd, der er blevet behandlet, skal ligeledes vente 4 måneder med at gøre deres partner gravid.

Inge Bülow gennemgik derefter forløbet af en behandling med radioaktivt jod samt omtalte hvilke forholdsregler, der skulle tages i forholdet til andre mennesker. Kontakt til gravide og børn skal undgås. Ligeledes kropskontakt til andre og man skal undgå offentlige forsamlinger.

Patienten følges herefter med regelmæssig kontrol. Der kan gå uger til måneder før virkningen indtræder. De fleste bliver helbredt efter en enkelt behandling, men det kan dog være nødvendigt at gentage denne.

Herefter var der et indlæg fra PhD studerende Allan Carlé om:

Effekt af radiojodbehandling.

Radiojodbehandlingen bevirker generelt, at dele af skjoldbruskkirtlen ødelægges og derved reduceres overproduktionen af stofskiftehormonerne. Der kan forekomme bivirkninger ved behandlingen. Nogle patienter kan udvikle lavt stofskifte og må derfor behandles med Eltroxin. Der kan forekomme en kortvarig hævelse af halsen, og der kan forekomme gener fra øjnene.

Til slut kom professor dr. med Peter Laurberg med aftenens 4. indlæg:

WHO’s program til beskyttelse af hjerneskader hos gravide og nyfødte.

WHO og UNICEF har i samarbejde stået for et jodberigelsesprogram, der betyder at ca. 70% af verdens befolkning nu får jodberiget salt. Programmet skal forhindre at børn fødes med jodmangel, der resulterer i kretinisme, hvilket vil sige, at de bliver mentalt retarderet og bliver små af vækst.

I Danmark får alle nyfødte taget en blodprøve få dage efter fødslen, PKU-testen, hvor også indholdet af stofskiftehormoner bliver undersøgt.

Herefter var der lejlighed til at stille spørgsmål, og muligheden blev fuldt udnyttet.

Vi i Thyreoideaforeningen er meget glade og taknemlige for, at lægerne så beredvilligt stiller op til informationsaftnerne, og vi håber at vi kan komme til Aalborg igen om et par år.

Herefter kørte Anne og jeg til Aalborg Vandrehjem til en hurtig nattesøvn. Lidt over kl. 6 næste morgen kørte vi en tur omkring Guldbageren – der heldigvis åbner tidligt – fik en kop kaffe og et par rundstykker med og satte så kursen mod Odense/København, hvor dagens arbejde ventede.

Ref. Kirsten Matthiesen