Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsaften 3. februar

Fredericia Sygehus

For anden gang havde overlæge Ellen Grodum fra Fredericia Sygehus stillet sig til rådighed for Thyreoideaforeningen ved et informationsmøde. Første gang var for 2 år siden.

Anne Nielsen fra foreningens bestyrelse bød velkommen til ca. 50 fremmødte tilhørere og orienterede kort om foreningen.

Herefter blev ordet givet til Ellen Grodum, der fortalte, at området var dækket godt ind med specialister i stofskiftesygdomme: 2 i Fredericia, 1 i Kolding, 1 i Vejle og 2 i Middelfart. Derudover havde man et tæt samarbejde med Odense Universitetshospital.



Herefter skitserede hun, hvordan hun havde tænkt sig aftenen skulle forløbe.
  1. Generelt om skjoldbruskkirtlen
  2. Struma
  3. For højt stofskifte
  4. For lavt stofskifte.
Der kunne stilles spørgsmål undervejs, og efter en kort pause, ville der være mulighed for yderligere spørgsmål.

Ellen Grodum indledte med at vise billeder af skjoldbruskkirtlen samt dens beliggenhed foran på halsen. Den består af 2 lapper med en bro imellem og er det eneste organ, der udnytter jod. I skjoldbruskkirtlen dannes thyreoideahormonerne T4 og T3.

Ved struma forstås at kirtlen er større end normalt, men det fortæller ikke noget om evt. sygdom.

Der findes flere slags struma:

Diffus struma, som er en ensartet forstørret struma, med normal eller forhøjet optagelse af jod, og forekommer ofte hos yngre.

Multinodøs struma, der er en struma bestående af mange knuder uden optagelse af jod, og forekommer oftest hos ældre.

Koldt adenom, der er struma med en enkelt knude, der ikke optager jod.

Varmt adenom, der er struma med en enkelt knude, hvor kun knuden optager jod.

Derudover forekommer kræft i skjoldbruskkirtlen, hvilket heldigvis er sjældent og med gode behandlingsmuligheder.

Når klinikken modtager en patient, hvor der er mistanke om en stofskiftesygdom, kan der foretages forskellige undersøgelser. Man ser på de oplysninger, patienten selv kan give, samt hvad den henvisende læge har oplyst. Man ser efter ydre tegn på struma.

Der tages blodprøver, hvilket er både enkelt og billigt, og Ellen Grodum sagde, at hun altid pointerede dette, når hun underviste, så dem skulle man ikke spare på.

Der laves evt. en Thyreoidea scintigrafi (scanning) - hvilket vil sige, at patienten skal indtage et jodlignende stof, og man kan så se, hvordan jodoptagelsen er i skjoldbrusk-kirtlen, og herudfra bedømme dens størrelse, beliggenhed, struktur og evne til at optage jod.

En ultralydsundersøgelse kan fortælle noget om skjoldbruskkirtlens anatomi, og om der evt. er væskefyldte hulrum. Findes dette ville man undersøge, om der skulle være tegn på noget ondartet.

Røntgenbillede tages når der er tale om en meget stor struma for at se omfanget og beliggenheden, og om den evt. trykker på luftrøret og breder sig ned i brysthulen.

Til slut foretages en samlet vurdering og et videre behandlingsforløb planlægges.

Ellen Grodum nævnte også, at man kunne "grovsortere" patienter, ved kun at måle TSH, da dette ville være en indikator for, om der var noget galt med stofskiftet.

For højt stofskifte forekommer hos ca. 15-30 personer ud af 100.000, og der findes ca. 1500 tilfælde om året. Heraf 5 kvinder for hver mand. Sygdommen kan være arvelig.

Diagnosen stilles gennem ovennævnte prøver og undersøgelser, først og fremmest via en blodprøve,

Behandling kan ske på forskellig måde, dels med medicin, med radioaktivt jod eller operation.

Behandling med medicin - primært Thycapsol eller Propylthiurecil (PTU).

Behandling med jod, sker ved, at patienten indtager jod i form af en kapsel eller i et glas vand.

I tilfælde af en meget stor skjoldbruskkirtel, der f.eks. trykker på spiserøret og ved ondartede tilfælde, kan det være nødvendigt at operere. Da det er et følsomt område at operere i, foretages disse operationer oftest af rutinerede specialister på området.

Lavt stofskifte findes ofte hos ældre og forekommer hos ca. 15-30 personer ud af 100.000. Alle nyfødte checkes for for lavt stofskifte lige efter fødslen. Og der findes årligt 1 tilfælde pr. 4000 nyfødte. Bliver barnet ikke behandlet, vil det blive retarderet.

Ellen Grodum fortalte, at der i Fredericia er flere institutioner for døve, og det viser sig, at en del af de døve faktisk også har for lavt stofskifte. Der kan være en sammenhæng, da anlæg til ører og skjoldbruskkirtel ligger meget tæt i fostertilstanden.

Undersøgelse af for lavt stofskifte sker primært gennem blodprøver og behandles med Eltroxin, der er et kunstigt fremstillet stofskiftehormon. Behandlingen er normalt livsvarig.

Behandlingsmulighederne er generelt gode, og mange oplever ikke bivirkninger, men dog langt fra alle.

Ellen Grodum pointerede at man skulle være opmærksom på, hvilke værdier ens eget laboratorium/hospital brugte, da det kunne variere fra sted til sted. F.eks. regner Fredericia Sygehus målene for TSH på 0,03-4 mmol/l, for at være indenfor normalområdet, mens andre angiver andre værdier, og man skal bede om at få udleveret en kopi af laboratoriets resultater. Hun erkendte også, at der stadig var meget, man ikke kunne forklare, bl.a. hvorfor mange patienter ikke har det godt, selvom tallene for TSH, T4 og T3 er normale

Derudover skal man være opmærksom på, at symptomer på, at der er noget galt, ikke nødvendigvis har noget med ens stofskiftesygdom at gøre.

Ellen Grodum fortalte langt mere, end der her er refereret, både om de forskellige former for stofskiftesygdomme og behandlingsmulighederne, men, dels er det svært at referere alle detaljer, og dels ville det også blive for omfattende. Jeg kan i stedet anbefale, at man rekvirerer materiale fra Thyreoideaforeningen for yderligere uddybning af emnerne eller ringer og får en snak med et af medlemmerne.

Der blev stillet spørgsmål undervejs, og også under den sidste del af mødet.

Det har stor værdi for foreningen at møde stofskiftepatienter og lytte til deres spørgsmål og problemer. Vi bliver klogere hver gang.

Til sidst hjertelig tak til Ellen Grodum, fordi hun endnu engang ville medvirke til at arrangere et informationsmøde og for et glimrende og informativt indlæg.

Via de afleverede evalueringsskemaer blev der, for de flestes vedkommende, givet udtryk for, at det havde været en god aften.

Ref. Kirsten Matthiesen