Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsaften 11. november

OUH
Ca. 35 deltagere havde fundet vej til OUH denne novemberaften - et antal, der let kunne have været meget større, hvis Fyens Stiftstidende havde villet omtale mødet, men det ville de ikke (undertegnede overvejer kraftigt at opsige mit avis-abonnement, når de ikke vil omtale vores arrangementer).

Aftenens emne var behandling af godartet struma med henholdsvis operation og jodbehandling.



Overlæge, dr. med. Laszlo Hegedüs indledte på vanlig veloplagt vis med at konstatere, at vi jo skulle tale om det, der primært var en kvindesygdom, og så var der ikke mindre end 4 mandlige foredragsholdere! Og som altid lovede han beredvilligt at svare på spørgsmål - han havde dog bare lovet at være hjemme inden midnat!



Herefter gav Laszlo ordet til overlæge, ph.d. Christian Godballe, kirurg på Øre-Næse-Halsafdelingen, der fortalte om operation for godartet struma. På Odense Universitetshospital foretager man ca. 150 operationer for godartet struma om året, og det er nogenlunde samme antal, som de tre andre store hospitaler i landet. OUH er med i DATHYRCA, der er et centralt cancerregister.

Man arbejder konstant på at forbedre operationsmetoderne, og her er operation med laser, ultracision, en ny kirurgisk teknik.

Der er altid to kirurger ved en strumaoperation, en "ældre" og en "yngre", hvilket også er med til at sikre en kontinuerlig uddannelse af de "unge".

Ved en subtotal fjernelse efterlader man typisk 2-3 gram skjoldbruskkirtel, svarende til ca. 10%, og man efterlader biskjoldbruskkirtlerne, der har betydning for kalkstofskiftet. Over hele verden fjerner man i dag så meget af kirtlen, og det medfører så for lavt stofskifte og Eltroxinbehandling, men det er en behandling, som er noget lettere at "styre".

Han oplistede fordele og ulemper ved operation. Fordelene er, at det giver en sikker diagnose, og sygdommen fjernes helt. Tilbagefald er sjældne, og så virker operationen med det samme. Det er en veletableret behandling. Ulemperne er, at det giver ar på halsen, der er risiko for infektion og/eller blødning, og det kan risikere at give problemer med kalkstofskiftet.

Hans konklusion som kirurg var, at operation var en gennemprøvet og efftektiv behandling for godartet struma. Forekomsten af blivende komplikationer er minimal, og at den nye kirurgiske teknik - ultracision - virker lovende.

Herefter kom overlæge Nis Ryttov, Kirurgisk afdeling A på OUH på banen og fortalte videre om operation og viste en videodemonstration af en operation. Det var en meget moderne film - faktisk var det ren dogmefilm, da der var tale om håndholdt kamera! Filmen kan jeg desværre ikke refere det helt store fra, for undertegnede og formand Lis Larsen nød i stedet udsigten ude fra gangen - vi er ikke så meget til at se på billeder af operationer, men Anne Nielsen fra bestyrelsen, der må være mere hårdfør, fortæller, at det var både interessant og oplysende.

Inden næste foredragsholder slog Laszlo fast, at aftenen ikke var ment som en "konkurrence" mellem operation og jod som behandlingsformer, men en oplysning om forskellene mellem de to behandlingsformer.

Næste foredragsholder var afdelingslæge, ph.d. Steen Bonnema, Endokrinologisk afdeling, der har arbejdet meget med jodbehandling. Steen indledte med at konstatere, at struma betyder en for stor skjoldbruskkirtel. Den kan enten være ensartet forstørret, den kan have en knude, eller den kan være multiknudret.



Knuder i skjoldbruskkirtlen er meget hyppigt forekommende, faktisk har nok 20-30% af befolkningen knuder i skjoldbruskkirtlen, men de generer ikke og kan for en stor dels vedkommende kun opdages ved brug af ultralyd.

Scientigrafi er en undersøgelsesmetode, der viser kirtlens optagelse af jod.

Behandling af godartet struma med jod har været kendt i mere end 50 år. Princippet bag behandlingen er, at jod næsten udelukkende optages i skjoldbruskkirtlen, og ved indtagelse af radioaktivt jod (der indtages i en meget lille mængde) optages stort set det hele altså i skjoldbruskkirtlen. Behandlingen reducere kirtlens størrelse (med op til 50%), men den reducerer også kirtlens funktion, så også her er der risiko for for lavt stofskifte - faktisk hos 20-50% af patienterne - og efterfølgende Eltroxinbehandling.

Steen slog fast, at der er ingen øget kræftrisiko ved behandling med radioaktivt jod.

Efter behandlingen skal man tage visse forholdsregler i max.6 dage, bl.a. ved omgang med spædbørn.

Kirurgisk behandling anbefales, hvis der er en meget stor struma (over 100 ml), hvis der er tale om en kold knude eller manglende jodoptagelse, hvis der er svære luftvejspåvirkninger, hvis der er mistanke om cancer eller endelig, hvis det er patientens ønske.

Mht. cancermistanke, så kan en finnålsbiopsi i det fleste tilfælde afklare, om der er tale om cancer, og siden 1992 har man ikke "overset" noget, der senere viste sig at være cancer - og der behandles ca. 1500 patienter årligt.

Struma kan behandles med kirurgi, med Eltroxin (det gør man stort set ikke i Danmark, da forskningen viser en meget ringe effekt), med jod, eller man kan undlade at behandle, hvis den ikke generer patienten. Der er ingen ideel behandling - det afhænger af den enkelte patient.

Steen Bonnema konkluderede, at
  • Jodbehandling er "standardbehandling" i Danmark ved ukompliceret struma - i øvrigt er det en behandling, der er "opfundet" i Danmark

  • Et godt resultat er betinget af en tilstrækkelig jodoptagelse i skjoldbruskkirtlen

  • Strumaen reduceres med op til 50% ved jodbehandling

  • Der er meget få bivirkninger

  • Der er stor patienttilfredshed med behandlingen
En stor tak til lægerne på Odense Universitetshospital, der beredvilligt og talstærkt stiller op med spændende foredrag til vores medlemmer. Det er vi meget glade for.

Referent: Bente Julie Lasserre