Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Foredrag 3. november

Per Egil Hegge’s foredrag i Hillerød
Efter formand Lis’s velkomst startede Per Hegge (PEH) sit foredrag med at fortælle, at præsident Jeltsin d. 17. okt. 1996 havde afsat sin rådgiver Lebed for åben TV-skærm. Var han mon påvirket af alkohol? Journalister skrev meget om Jeltsin’s alkoholproblem, men ikke om hans lave stofskifte, for den lidelse ved journalister ikke meget om, og det giver måske heller ikke så mange læsere/lyttere. PEH mener, at der er en sammenhæng: Man kan ikke drikke så meget alkohol, når man har for lavt stofskifte! Der blev også i pressen meddelt, at Jeltsin’s blodprocent var meget lav - endnu et tegn på, at stofskiftet kan være for lavt. Hans lave stofskifte kunne også forklare hans langsomme tale og hans langsomme, stive bevægelser.

I maj 91 blev præsident Bush syg - hjerteflimmer. Det viste sig, at han havde for højt stofskifte. (PEH spurgte, om den udløsende faktor måske var krigen i Irak?)

Når kendte mennesker har en sygdom, bliver der måske mere opmærksomhed omkring den, som i disse to tilfælde. Normalt er det de sygdomme, der rammer mænd i 50-års alderen, der er interessante!! Stofskiftesygdomme er jo mest en kvindesygdom!!

Herefter fortalte PEH om selve skjoldbruskkirtlen, og dens virke:

Skjoldbruskkirtelhormonerne skal ind i hver eneste celle i kroppen.

TSH skal ifølge PEH ligge mellem 0,2 og 4,5 i Danmark, men han mener, at 4,5 er for højt. PEH mener, man selv skal kæmpe for at få sin TSH-værdi dér, hvor man har det bedst, for vi er forskellige.

PEH har skrevet en bog, som blev anmeldt i Thyreoideablad nr. 2 og 3. Titlen på bogen - Og så må du ikke stille spørgsmål - kommer af følgende begivenhed:

PEH har haft mange - nogle måske heftige - diskussioner med flere professorer. En af de mere betydningsfulde - skønt ikke særlig høflig - professorer fandt dog på at invitere ham til at overvære en forelæsning om skjoldbruskkirtelfunktionen. Han regnede ikke med, at PEH ville forstå ret meget af det, for der blev nok brugt fagudtryk. Enhver ville da nok tro, at man så bare kunne spørge efter foredraget, men professoren sluttede dialogen med PEH ved at sige: Og så må du ikke stille spørgsmål!!!

Her følger nogle af PEH’s mange udtalelser:
  • Hørenedsættelse kan være en komplikation til stofskiftesygdomme.

  • Sygdommene er ikke sjældne - af de over 70 år er 10% syge.

  • Det er ikke en enkel sygdom. Der er mange variationer, så man kan ikke bare bruge tabellerne.

  • Der er flere og flere, der får en stofskiftesygdom. Der er to teorier: Kroppen overbelastes med arbejde både ude og hjemme, eller tidligere var der lige så mange, men de blev ikke diagnosticeret.

  • Der er en sammenhæng mellem nogle stofskiftesygdomme og rygning.

  • Der er en sammenhæng mellem nogle stofskiftesygdomme og knogleskørhed.

  • Mange stofskifteplagede synes, at vinterens mørke er slem. Man kan måske øge medicinen i den tid - selvfølgelig med lægens billigelse.

  • En hund skal ha’ 7 gange så meget medicin som et menneske, da dens stofskifte er anderledes.

  • Tålmodighedstærsklen er ofte lav hos stofskiftepatienter.

  • For meget Eltroxin kan give "myrekryb" i fingerspidserne.

  • Kvinder født i Nordnorge i 50’erne har ofte stofskiftesygdomme p.g.a. radioaktivitet fra Rusland. Det samme gælder kvinder i det sydvestlige Norge, der er det største industriområde.

  • Vores frisør er ofte en af de første, der finder ud af, at noget er galt med vores stofskifte på grund af hårtab eller tidlige grå hår

  • Det, at man snorker meget højt, kan være forårsaget af galt stofskifte.
PEH er ofte blevet bedt om at holde foredrag for de lægestuderende i Tromsø om, hvordan det er at være patient. Dér gjorde man det modsatte af, hvad man gjorde i Oslo, hvor man mente, det var professorerne, der vidste bedst om alt. Men nu om dage bliver de norske lægestuderende undervist op og ned ad stolper i skjoldbruskkirtlen også i Oslo, som PEH udtrykte det.

PEH skrev allerede sin første artikel om dette emne i 1986. Han har siden fået ca. 2 henvendelser pr. uge fra syge mennesker. På 17 år er det blevet til ca. 1700 henvendelser!! Hvorfor kontakter så mange mennesker en lægmand og ikke en læge???

Efter foredraget og en pause var der tid til, at de halvhundrede tilhørere kunne stille spørgsmål. Mange af svarene er med i ovenstående referat. Til slut en stor tak til Per Hegge, der har villet bruge tid på at holde et meget godt og spændende foredrag for os.

Referent: Jette M.

Vi gør venligst opmærksom på, at det er første gang, vi har haft en ikke-læge til at holde indlæg på vores informationsaftener. Per Egil Hegge er journalist, og hans interesse for stofskiftesygdomme stammer fra hans hustru, der har været meget syg af stofskiftesygdom. Per Egil Hegge ved meget om stofskiftesygdomme, men har ikke en lægefaglig uddannelse, hvilket jeg venligst beder læserne huske, når de læser referatet.