Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsaften 12. november

Odense
Endnu en gang stillede de engagerede læger i Odense op som foredragholdere ved en informationsaften. Faktisk var det her i Odense, at Thyreoidea Landsforeningens allerførste informationsaften blev holdt i december 1997, og Odense er også det første sted, hvor vi nu holder den tredje informationsaften.



Sidste gang var det desværre ikke lykkedes os at få aviserne til at omtale arrangement, og der var kun ca. 25 tilhørere i sygehusets store auditorium. Derfor havde vi ikke villet binde an med at låne det store auditorium, men havde fået et mødelokale med plads til 60 tilhørere, hvilket vi mente måtte være passende. Denne gang fik vi den lokale Fyens Stiftstidende til at skrive om mødet med en fin lille artikel på avisens side 2. Det gav adskillige telefonopkald med spørgsmål fra avislæsere, og vi begyndte at få bange anelser mht. faciliteternes størrelse. De blev bestyrket af et kig på statistikken over besøgende på vores internetside. Normalt er der mellem 20 og 45 besøgende dagligt på siden, men den dag, artiklen var i avisen, var der 155 og dagen efter 81! Lynhurtigt måtte vi lave en ”plan B”, hvis der kom mange tilhørere, og det gjorde der! Ikke mindre end 100, dukkede der op, og vi flyttede ind i sygehusets kirkesal, der kunne rumme os alle. Desværre kunne vi ikke få lærredet ned, så lægernes lysbilleder måtte vises op mod en meget begrænset plads på væggen. Ikke de bedste forhold, men alle tog det med godt humør, og tak for det.

Næstformand Bente Julie Lasserre bød velkommen og orienterede om foreningen til de mange fremmødte, og gav ordet til overlæge Laszlo Hegedüs, der præsenterede aftenens program og fortalte, at minimum 10% af alle kvinder og 1-2% af alle mænd på et eller andet tidspunkt i deres liv rammes af struma eller stofskiftesygdom.

Læge Thomas Brix talte om, hvilke miljøfaktorer der er væsentlige for udvikling af skjoldbruskkirtelssygdomme. Thomas Brix har arbejdet sammen med Laszlo Hegedüs i 7 år for at finde årsagerne til stofskiftesygdommene, og det er bla. ved forskning i tvillingeregistret på OUH. Her kan man ved at se på en- og tveæggede tvillinger undersøge, hvad der skyldes arv, og hvad der skyldes miljø. Arvelige forhold spiller en stor rolle, men der er også nogle miljøfaktorer, der får sygdommen til at bryde ud hos nogle af dem, der er arveligt disponeret, og det er et område, hvor der fortsat forskes meget. Jodindtaget har stor betydning for normal funktion af stofskiftet, men i rette mængde, for meget giver øget risiko fra Graves’ sygdom og for lidt øger risikoen for knudestruma. Anbefalingen er ca. 150 mikrogram dagligt. Thomas advarede mod brug af japanske tangprodukter, der er meget jodholdige.

Rygning øger risikoen for udvikling af Graves’ sygdom, og især for øjensymptomer for Graves-patienter. Her betyder mængden også noget, jo mere man ryger, jo mere øges risikoen.

Stress - her er spørgsmålet, om det er hønen eller ægget, der kom først. Er det stress, der er medvirkende til at få sygdommen til at bryde ud, eller bliver man mere stresset, fordi sygdommen er brudt ud?

Fødselsvægt har været diskuteret som en mulig årsag, men Thomas konkluderede ud fra sine undersøgelser, at der ikke er sammenhæng.

Reservelæge Finn Bennedbæk fortalte om knuden på halsen. Struma betyder, at skjoldbruskkirtlen er forstørret, og i praksis betyder det, at man kan føles den på halsen. En del læger behandler stadig struma med stofskifteøgende medicin, Eltroxin, og det til trods for at det er konstateret, at det ikke virker. Forskellen på varme og kolde knuder blev forklaret, og vi fik at vide, at kræft i skjoldbruskkirtlen heldigvis er meget sjælden, faktisk er maksimalt 5% af alle knuder i skjoldbruskkirtlen kræft. Og er det endelig kræft, så er det meget sjældent ondartet. Når man har en knude i skjoldbruskkirtlen vil man få en ultralydsundersøgelse, en skintigrafi og en finnålsbiopsi af knuden. På OUH arbejder man med en helt ny behandling af knuder, nemlig laserbehandling, og det håber vi at kunne informere mere om i et senere nummer af Thyreoidea Bladet.

Fra bestyrelsen skal der lyde en stor tak til de tre læger for inspirerende, engagerede og humørfyldte indlæg. De har som nævnt i sidste nummer tilbudt os, at vi fremover kan holde en informationsaften i Odense hvert efterår på nogenlunde samme tid. De vil så på disse aftener informere om det nyeste inden for stofskifteforskning. Et rigtig flot tilbud, som vi i bestyrelsen er meget glade for, og med tak tager imod. Der var allerede mange forslag på mødet til kommende emner, og arvelighed var en af mulighederne. Vi glæder os til forhåbentlig at se ligeså mange tilhører næste år - så skal vi nok sørge for at låne det store auditorium, så vi får de bedst mulige forhold.

Referent: Bente Julie Lasserre