Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsaften 24. oktober

Horsens sygehus.
Der var lidt forvirring i starten af mødet, da der pludselig kom så mange mennesker (ca. 65). Der skulle findes stole, da vi ikke helt havde kunnet forudse, at der ville komme så mange, og Horsens sygehus den aften kun havde et ledig mødelokale.

Men det var meget dejligt at se så mange interesserede mennesker.

Velkomsten blev derfor lidt kort fra min side - jeg skulle fortsat finde stole rundt om på hospitalet.

Overlæge Klaus Michael Pedersen, Horsens sygehus, havde lovet at fortælle generelle ting om stofskiftesygdomme.

Han startede med at fortælle, at Thyreoidea kommer fra græsk og betyder skjold. Herefter fortalte han kort om hypofysen, TSH, T4 og T3.

Derefter kom en meget fin gennemgang af for lavt stofskifte (myxødem, Hashimoto´s Thyreoiditis), bl.a. årsagen og forekomsten. Derefter diagnosen, i første omgang med en blodprøve, idet symptomerne er som beskrevet i vores informationsfolder. Endelig behandlingen, der foregår med Eltroxin, idet TSH og T4 skal være i normalområdet, før vedligeholdelsesdosis er korrekt.

Herefter kom en lige så grundig gennemgang af for højt stofskifte.

Der er flere former for for højt stofskifte:

Diffus toksisk struma - Basedow - Graves.
Toksisk multinodøs struma - knudestruma og
Thyreoiditis - betændelsestilstand.

Symptomerne er her også som i vores informationsfolder.

Behandlingen er i første omgang medicinsk. Hvis det ikke har stor nok virkning, kan der blive tale om radioaktiv jodbehandling eller operation. Man kan sige, at for højt stofskifte er sværere at regulere end for lavt stofskifte.

Endelig kom Klaus Michael Pedersen kort ind på "stofskifteøjne".

Efter en kort pause var der lejlighed til at stille spørgsmål til Klaus Michael Pedersen, og det var dejligt, at der var så stor spørgelyst.

Desværre måtte vi slutte ved 21-tiden, da jeg skulle med tog hjem til Nordsjælland (jeg var først hjemme kl. 1.00), men det vil vi naturligvis ændre næste gang, så der ikke sidder nogen og brænder inde med spørgsmål.

Jeg havde evalueringsskemaer med, og fik også en del tilbage i udfyldt stand. Det vil bestyrelsen nu bearbejde, så vi kan se, om der er noget, der skal ændres, når vi fremover holder informationsmøder.

Sluttelig vil jeg godt takke overlæge Klaus Michael Pedersen for en spændende aften.

Jægerspris, den 7/12-01
Lis Larsen