Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsaften den 25. november

Odense
Mødet blev afholdt på Odense Universitetshospital, og foredragsholderne var overlæge, dr. med. Laszlo Hegedüs, der talte om Graviditet og Stofskifte, samt læge, ph.d.studerende Thomas Brix, der talte om Arv og Miljø ved sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Fra Thyreoidea Landsforeningen deltog Birgitte Traagaard samt Bente Julie Lasserre, der fra foreningens side har udarbejdet FAKTA-bladet om Graviditet og Stofskifte, der blev præsenteret på mødet.

Efter en velkomst og introduktion af foreningen kom en som sædvanlig veloplagt Laszlo Hegedüs på banen og indledte med at sige, at som læge var han jo af medierne opfattet som et forfærdeligt menneske eller i det mindste "købt" af Dandy!

Foredraget uddybede informationerne i FAKTA-bladet, som kan rekvireres hos formand Lis Larsen.

Nævnes skal blot, at 10% af alle kvinder på et eller andet tidspunkt i tilværelsen får enten struma eller en stofskiftesygdom.

Thomas Brix er snart færdig med sin ph.d. afhandling, der undersøger stofskiftesygdomme i Odense Universitetshospitals tvillingeregister. Det er et register, der har registret 40.000 tvillingepar siden 1870, og et lignende findes ikke andre steder.

Det ser ud til, at arveligheden spiller en stor rolle, for blandt 18 par enæggede tvillinger, var der 4 par, hvor begge havde Graves. Blandt 37 par tveæggede var der ingen, hvor begge havde Graves.

Det er dog ikke alene arveligheden, der er også miljøfaktorer, der spiller ind, f.eks. jodindtag, medicin, rygning, stress, infektioner og fødselsvægt. Vedr. rygning ser det især ud til at give problemer for Gravespatienter med øjenproblemer

Vedr. stress så advarede Thomas Brix humoristisk, at hvis man skændtes med sin partner hele tiden, så kunne det give stress, og måske være en medvirkende faktor til en stofskiftesygdom. Hertil kommenterede Lazslo Hegedüs dog straks med et glimt i øjet, at hvis man slet ikke skændtes med sin partner, så måtte man heller få tjekket stofskiftet, for så måtte det være alt for lavt.

Konklusionen var, at årsagerne til stofskiftesygdomme er meget komplicerede, og det er både arv og miljø, der spiller ind. Men formodentlig kan miljøforholdene kun udløse sygdommen, hvis man i forvejen har arveanlæggene for det.

I øvrigt går Medicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital i år 2000 med i et stort projekt, hvor hele familier med disposition for autoimmune sygdomme undersøges. Der forskes hele tiden, heldigvis for os stofskiftepatienter får man den vej mere og mere information om stofskiftesygdomme.

Desværre var deltagerantallet ikke så stort med i alt knap 30. Vi havde håbet på en omtale i Fyens Stiftstidende, men det gik desværre ikke helt som forventet, og udsendelse af pressemeddelelse til alle fynske apoteker samt en del lokalblade gav heller ikke resultat. Det positive var, at deltagerne havde mange gode spørgsmål, og der var flere unge kvinder, der fik gode informationer om Graviditet og Stofskifte.

Det glædede også undertegnede som arrangør, at afdelingssygeplejersken fra medicinsk afdeling samt børnelægen, der arbejder med børn med stofskiftesygdomme, deltog.

Det var en god og informativ aften, og begge foredragsholdere skal have endnu en stor tak for deres inspirerende indlæg. Jeg håber så blot, at de fynske medlemmer slutter mere talstærkt op næste gang, vi holder informationsaften.

Bente Julie Lasserre