Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Informationsaften 2. december

Odense
Så er den første informationsaften afholdt på Odense Universitetshospital (OUH) den 2. december 1997, og det blev en stor succes.

Aftenen blev arrangeret i samarbejde med InformationsCentret på OUH, og de forestod dygtigt og venligt hele den praktiske del af arrangementet. Fra foreningens side var vi med til at fastlægge programmet og havde desuden også indlæg på selve aftenen.

Efter aftenens velkomst fortalte bestyrelsesmedlem Birgit Winther Holmgren sin patienthistorie. Birgit har haft for lavt stofskifte, siden hun var 9 år og havde derfor meget at fortælle. Birgits konklusion var, at man sagtens kan leve et godt liv, selv om der er problemer med "sommerfuglens" funktion.

Bestyrelsesmedlem Bente Julie Lasserre orienterede herefter om Thyreoidea Landsforeningen, hvem er vi og hvad laver vi.

Herefter kom en utrolig underholdende overlæge, dr. med. Lazlo Hegedüs på banen og fortalte meget levende om de forskellige sygdomstyper og deres hyppighed. Han tog udgangspunkt i den fynske befolkning, der udgør ca. 500.000 personer. Statistisk set er der 15.000 fynske personer med behandlingskrævende stofskiftesygdomme (både for højt og for lavt), heraf er 4.000 ej diagnosticeret. Endvidere er ca. 30.000 fynboer i risikogruppe for at udvikle en stofskiftesygdom.

Igen statistisk set så skulle der på Fyn årligt opdages 875 kvinder og 125 mænd med for lavt stofskifte og 175 kvinder og 25 mænd med for højt stofskifte.

Det er så alle de tilfælde, hvor der ER konstateret problemer med stofskiftet, men på en endonkrinologisk afdeling ser man jo alene de patienter, der har stofskifteproblemer. Praktiserende læge Hans Ellegård, der også deltog i panelet kunne så supplere med, at han i sin konsultation tager mellem 10 og 20 blodprøver om ugen på baggrund af mistanke om stofskifteproblemer, men at han heldigvis kun finder 1-2 tilfælde årligt. Efterfølgende har Bente spurgt sin praktiserende læge om antallet af blodprøver i hans konsultation, og han mener at det ligger på 4-8 om ugen og også med 1-2 nye patienter med stofskifteproblemer om året. De praktiserende læger er altså meget opmærksomme på eventuelle stofskiftesygdomme.

Generelt er der for alle danskere over 10% risiko for på et eller andet tidspunkt i tilværelsen at udvikle en stofskiftesygdom.

Læge Thomas Brix talte om, hvad stofskiftesygdomme skyldes, arv eller miljø, og det ved man desværre ikke endnu. For at være med til at afdække dette problem yderligere, er han i gang med et 3 årigt studie af tvillinger. Der findes et register med ca. 21.000 tvillinger, såvel en- som tveæggede, og de kontaktes og udspørges om evt. stofskifteproblemer.

Laszlo Hegedüs sluttede med at sige, at Danmark er et "godt land at få en stofskiftesygdom i", idet alle kendte metoder til diagnostik og behandling findes og bruges her, hvilket bestemt ikke er tilfældet alle andre steder i verden.

Aftenen var som nævnt en stor succes med ca. 140 tilhørere, og der var megen positiv respons i såvel pausen som bagefter. I pausen havde vi lavet en lille stand udenfor lokalet med vor info-folder samt forskelligt materiale om stofskiftesygdomme, og her fik vi tre bestyrelsesmedlemmer (Lis, Birgit og Bente) det positive problem, at vi nærmest blev "løbet over ende" af tilhørere med spørgsmål til foreningen. Infofolderne forsvandt som dug for solen, og de første indmeldelser fik vi med det samme. Det bliver spændende at se, hvorledes afholdelsen af aftenen påvirker det fynske medlemstal.

Endnu en gang en stor tak til personalet på InformationsCentret samt Laszlo Hegedüs, Thomas Brix og Hans Ellegård, fordi de var med til at få denne informationsaften afholdt.