|
Thyreoidea Landsforeningen stiftes 23. januar 1997 på Rigshospitalet.
Første nyhedsbrev udgives juni 1997 og er på 4 A4-sider. Sommerfuglen er foreningens logo og findes på forsiden. Den stammer fra en gammel Word Perfect-version, hvor den var en af de få grafiske objekter. Der er nu 110 medlemmer.
Andet nyhedsbrev udkommer i november 1997. Formatet er stadig A4 og 4 sider. Der er nu 190 medlemmer.
Tredje nyhedsbrev udkommer januar 1998 og omtaler det første informationsmøde, nemlig i Odense den 2. december 1997. Omtaler de kr. 48.000 fra Sygekassernes Helsefond, der kunne finansiere trykning af infofoldere. Ved årsskiftet 1997/98 er der 206 medlemmer.
Thyreoidea Bladet, nummer 1 1. årgang, udgives i maj 1998. Det er i A4-format – og er egentlig A3-ark, der er foldet. Der er 16 sider i alt (men kun tekst på 14).
1998, nummer 2. Første nummer i A5-format. Der er 12 sider i nummeret. Der er nu 345 medlemmer.
1999, nummer 1 udgives i januar 1999. Det er på 28 sider, og fotokopieret af Lis. Til 400 medlemmer gav det 5000 sider at kopiere, siden at folde og hæfte. Derfor blev 1999, nummer 2 det første blad, der blev trykt på trykkeri. Heri var den første lægebrevkasse
1999, nummer 3, har også en ny fast spalte, nemlig "Nyt fra medlemmerne". Der er nu 450 medlemmer i foreningen. I dette blad (fra oktober) omtales de to første Faktablade, Graviditet og Stofskifte samt Hashimotos Thyreoiditis. De laves foreløbig som fotokopier
2000, nummer 3, er det første temanummer, nemlig Børn og Stofskifte. Der er hele 3 artikler om børn i. Bladet "præsenteres" sammen med Alberte-bogen og de to Faktablade Medfødt Hypotyreose samt Børn og Hashimoto på en informationsaften på Gentofte Amtssygehus den. 12. september 2000. Faktabladene er i det nye format "en halv a4 på højkant", og de hidtidige vil dette efterår også blive trykt i denne format.
2000, nummer 4, indeholder teksten fra Faktabladene om Hashimoto og Graves, som nu også er færdig. Bagest i bladet er der to nydelige blanke sider – redaktøren mente, at et sideantal deleligt med 2 var nok – heraf lærte hun, at det skal deles med 4!
2001, nummer 1 indeholder for første gang billeder, det er fra TFI-mødet i Kyoto, og de er scannet ind af trykkeriet.
2001, nummer 2 er første nummer med farve på omslaget. Sommerfuglen er nu i gul og orange og meget smuk. Hjemmesiden www.thyreoidea.dk omtales som sat i gang i oktober 2000. Fra generalforsamlingen oplyses, at der er 638 medlemmer.
2001, nummer 3 er andet temanummer, nemlig Kost, Vægt og Motion – og også med 3 artikler om emnet. Første gang også artikler af andre end læger (diætist og motionscenterejer).
2002, nummer 1 omtaler Alberte-bogen, som Norge nu er i færd med at udgive. Foreningens første digitalkamera er købt, og redaktøren MÅ bare bruge det – så der kommer et billede af vintergækkerne i haven med! Informationsaften på Bispebjerg 5. februar 2002 – er det her, de første to æresmedlemmer udnævnes???? Janette Schönrock og Tina Zimmermann-Belsing.
2002, nummer 2. Omtale fra generalforsamlingen, hvor Birgit Winther Holmgreen bliver foreningens 3. æresmedlem. På denne generalforsamling omtales første spæde forsøg til informationsmapper. Foreningen har nu rundet 700 medlemmer.
2002, nummer 3 indeholder teksten fra Faktabladene om For lavt stofskifte og For højt stofskifte. Brochureholderen vises med billede, da den også er ny
2003, nummer 1. Der må have været mangel på materiale – nummeret er på bare 12 sider! Men generalforsamlingen skulle varsles rettidigt, derfor kom det ud.
2003, nummer 4 Medlemshjørnet er med for første gang.
2004, nummer 1 er sidste nummer efter de gamle Bladbefordringsregler, der bla. krævede 4 numre årligt.
2004, nummer 4. Der er omtale af informationsaftenen i Odense med over 220 tilhørere. Endvidere dejlige billeder fra en lørdag, hvor bestyrelsen samlede og pakkede de nye informationsmapper. Faktabladet om Jod er nu færdigt og trykt.
2005, nummer 2 er med "sommerfugledamen" på bagsiden. Det er for at vise motivet på vores nye postkort og mappernes forside.
|