Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

RADIOJODBEHANDLING

Opdateret februar 2014
 

Skjoldbruskkirtlen og stofskiftet
Skjoldbruskkirtlen er en lille, sommerfugleformet kirtel, der sidder på forsiden af halsen. På latin kaldes skjoldbruskkirtlen glandula thyreoidea (glandula = kirtel). Hos voksne mennesker vejer kirtlen under 25 gram.

Skjoldbruskkirtlen producerer stofskiftehormonerne triiodthyronin (T3) og thyroxin (T4). Frigivelsen af stofskiftehormonerne fra skjoldbruskkirtlen reguleres af det thyreoidea stimulerende hormon, TSH, som kommer fra hypofysen. Stofskiftehormonerne sørger for kroppens energiomsætning, og de er livsvigtige for mennesket.

For højt stofskifte
For højt stofskifte kaldes også hyperthyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man for højt stofskifte. Ofte, men ikke altid, vil skjoldbruskkirtlen også være mere eller mindre forstørret (struma).

Knuder
Knuder i skjoldbruskkirtelen er meget hyppigt forekommende, faktisk har nok 20-30% af befolkningen knuder i skjoldbruskkirtlen, men de generer ikke og kan for en stor dels vedkommende kun opdages ved brug af ultralyd.

Struma
Struma betyder en for stor skjoldbruskkirtel. Den kan være ensartet forstørret, den kan have én enkelt knude, eller den kan være multiknudret. Man kan godt have struma uden at have for højt stifskifte.

Alle 3 foranstående tilfælde kan ofte behandles med:

Radioaktivt jod
Behandling med jod har været kendt i Danmark i mere end 50 år. Princippet bag behandlingen er, at jod næsten udelukkende optages i skjoldbruskkirtlen, og ved indtagelse af radioaktivt jod (der indtages i meget små mængder), optages stort set det hele altså i skjoldbruskkirtlen.
Radioaktivt jod hæmmer skjoldbruskkirtlen, så hormonproduktionen nedsættes, hvis kirtlen laver for meget hormon (højt stofskifte), og i de tilfælde, hvor kirtlen er for stor (struma) mindskes den.
Behandlingen reducerer kirtlens størrelse (i gennemsnit med 50%), men den reducerer også kirtlens funktion, så der kan være en risiko for at få for lavt stofskifte. Faktisk kan 25-50% af patienterne få for lavt stofskifte, og det vil da være nødvendigt med en livslang behandling med stofskiftehormon, Euthyrox eller Eltroxin.

Selve behandlingen med radioaktivt jod
Hvis du behandles med syntetisk fremstillet stofskiftehormon, skal du holde pause i ca. 4 uger inden behandlingen med radioaktiv jod, ligesom der skal holdes pause med stofskiftesænkende medicin /Thycapsol eller PTU) i nogle få dage før behandlingen efter nærmere aftale med den henvisende læge. Det er også vigtigt at undgå jodholdig medicin, vitaminpiller og naturmedicin i ugerne op til behandlingen.

Kvinder må ikke være gravide på behandlingstidspunktet.

En meget lille del af de patienter, der i forvejen har øjensymptomer i forbindelse med det forhøjede stofskifte, kan få en forværring af øjensymptomerne efter jodbehandling, derfor er man tilbageholdende med at tilbyde denne behandling hos denne gruppe af patienter.

Selve behandlingen foregår ved, at man får radioaktiv jod i en kapsel, der skylles ned med et glas vand. Dosis kan være forskellig og udmåles til hver enkelt patient. Dosis kan være på 200, 400 eller 600 MBq.

Patienten vil blive nøje instrueret af den behandlende afdeling.

Forholdsregler
I forbindelse med behandlingen er der efterfølgende nogle forholdsregler, der skal holdes, afhængig af dosis.

Således skal man være påpasselig med urinen de første 2 dage, da den radioaktive jod udskilles med denne.

Vandladning skal derfor foregå på toilet med skyl, og altid siddende - også for mænd. Der er også vigtigt, at der vaskes hænder hver gang.

Hvis der kommer urin på tøj, skal dette vaskes straks.

I en kortere periode vil patienten udsende stråling fra skjoldbruskkirtlen til omgivelserne, hvorfor det er vigtigt ikke

  • At være i tæt kontakt med spædbørn og gravide.

  • At være i intim kontakt med ægtefælle (separat soveværelse)

  • At være i tæt kontakt med andre personer (f.eks. sove sammen i telt)

  • At befinde sig i offentlige forsamlinger (teater m.m.)

  • At benytte offentlige transportmidler udover 1 time

  • Såfremt arbejdet ikke indebærer kontakt til andre personer, er sygemelding ikke nødvendig

Omfanget af forholdsreglerne afhænger af den dosis man får.

Kvinder må ikke blive gravide de første 4 måneder efter behandlingen, og mænd må ikke gøre kvinder gravide.

Patienten vil blive indkaldt til kontrol for at følge skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormon, ligesom der vil blive taget stilling til eventuel genoptagelse af stofskiftesænkende medicin (Thycapsol eller PTU) Det kan også forekomme, at skjoldbruskkirtlen med tiden producerer for lidt stofskifte- hormon, således at det kan blive nødvendigt med tilførsel af syntetisk fremstillet stofskiftehormon.

Hvornår virker behandlingen
Virkningen indtræder gradvist efter nogle uger til måneder. De fleste patienter bliver helbredt for sygdommen efter én dosis, hos enkelte kan det dog blive nødvendigt at gentage behandlingen.

Fertilitet
Når der er uorden i kroppens stofskifte, reagerer den yderst fornuftigt ved at stoppe muligheden for reproduktion. Både mænd og kvinders libido (lyst til sex) er nedsat ved stofskiftesygdomme, og kvindens fertilitet er tillige nedsat. Det vil derfor være svært for en kvinde med stofskifteforstyrrelser at blive gravid. Så snart stofskiftet er på plads igen, vender fertiliteten tilbage, og der er ikke noget til hinder for, at man kan gennemføre en graviditet. Det vil blot kræve ekstra blodprøver i løbet af graviditeten for at kontrollere stofskiftet, således at kvinden hele tiden får den nødvendige medicin (læs også "Faktablad om Graviditet og Stofskifte").

Mænds fertilitet påvirkes ikke af stofskifteforstyrrelser, og en stofskiftesygdom hos faderen påvirker ikke fosteret i graviditeten. Barnet vil dog muligvis arve faderens disposition for at få en stofskiftesygdom senere i livet.


Dette FAKTA-blad er udarbejdet af:
Thyreoidea Landsforeningen
 
 
 
Støt foreningen bliv medlem