HASHIMOTOS THYREOIDITIS
| Hashimoto's thyreoiditis er en autoimmun stofskiftesygdom. Den er opkaldt efter japaneren Hashimoto, der beskrev sygdommen i 1912. Der er tale om en kronisk betændelsestilstand uden bakterier i skjoldbruskkirtlen samtidig med, at kroppen danner antistoffer, der helt eller delvis ødelægger skjoldbruskkirtlen. Produktionen af stofskiftehormon falder i skjoldbruskkirtlens angrebne områder. Kroppen vil derfor søge at stimulere stofskiftehormonproduktionen i resten af kirtlen med øget TSH. Dette gør, at resten af kirtlen kan vokse, og der kan komme struma. Skjoldbruskkirtlens funktion kan blive så nedsat, at det fører til for lavt stofskifte. Skjoldbruskkirtlen og stofskiftet På forsiden af halsen sidder en lille, sommerfugleformet kirtel, på latin kaldet thyreoidea. Hos voksne mennesker vejer kirtlen under 25 gram. Skjoldbruskkirtlen producerer stofskiftehormonerne triiodthyronin (T3) og thyroxin (T4). Frigivelsen af stofskiftehormonerne fra skjoldbruskkirtlen reguleres af det thyreoidea stimulerende hormon, TSH, som kommer fra hypofysen. Stofskiftehormonerne sørger for kroppens energiomsætning, og de er livsvigtige for mennesket. Værdien af de tre hormoner kontrolleres via en blodprøve, som alle praktiserende læger kan foretage, og disse værdier viser, om stofskiftet er normalt, for højt eller lavt. Symptomer Sygdommen rammer ofte yngre eller midaldrende kvinder. Ofte har de ikke andre symptomer end en let forstørret skjoldbruskkirtel samt træthed. Såfremt den øgede TSH ikke kan få skjoldbruskkirtlen til at producere tilstrækkeligt, vil stofskiftet blive for lavt, og man kan få nogle af symptomerne herpå:
Diagnose Stofskiftet bestemmes via en blodprøve, hvor TSH, T3 og T4 måles. TSH ligger normalt mellem 0,2 og 5,0. Højere tal indikerer, at kroppen forsøger at stimulere skjoldbruskkirtlen til en højere produktion. Dette kan være første tegn på et begyndende for lavt stofskifte. Måske kan skjoldbruskkirtlen trods den megen stimulation ikke producere tilstrækkeligt stofskiftehormon, og det vil så kunne ses på T3 og T4. Selve diagnosen Hashimoto's thyreoiditis kræver ud over ovennævnte, at der findes antistoffet anti-TPO i en blodprøve. Behandling Hashimoto's thyreoiditis behandles med indtagelse af Eltroxin eller Euthyrox, der er syntetisk fremstillet T4-stofskiftehormon. Kemisk er det nøjagtig det samme stof, som skjoldbruskkirtlen ellers selv producerer. Behandlingen anbefales også selv om selve stofskiftet stadig er inden for normalområdet. De kunstige stofskiftehormoner vil nemlig erstattet skjoldbruskkirtlens egen produktion, og denne "ro" vil ofte få strumaen til at forsvinde. Samtidig vil det forhindre, at en svigtende produktion fører til et for lavt stofskifte. Selve behandlingen startes med mindre doser stofskiftehormon, og disse øges så efterhånden, indtil blodprøver viser, at stofskiftet er på plads. Tidsforløbet er forskelligt fra patient til patient og afhænger bl. a. af, hvor lavt stofskiftet har været, og hvor gammel patienten er. Jo ældre man er, jo langsommere vil dosis blive øget for at kroppen kan følge med det øgede stofskifte. Der vil typisk være tale om en livslang behandling, hvor stofskiftet - når det først er på plads - kontrolleres 1-2 gange årligt ved blodprøver. Autoimmunitet At kroppen danner antistoffer mod et af dens egne organer kaldes autoimmunitet. "Auto" betyder selv og immunitet kan defineres som de fysiologiske mekanismer, som tillader kroppen at genkende fremmede substanser såsom bakterier og vira og tilintetgøre dem uden at ødelægge kroppen. Autoimmunitet er således en tilstand, hvor kroppen tror, at et af dens organer er noget fremmed og derfor reagerer ved at forsøge at ødelægge det. Autoimmunitet er til en vis grad arveligt, og der er derfor ofte en vis familiær ophobning. Arveligheden er beslægtet med bestemte vævstyper (kaldet HLA), men den fulde natur af arveligheden er ikke kendt. Man arver generelt ikke "sygdommen" men derimod en tilbøjelighed til at få en autoimmun sygdom. Der skal andre faktorer til at udløse selve sygdommen. Hvad det er for faktorer, vides ikke med sikkerhed, men både virusinfektioner, rygning og stress har været nævnt blandt mulighederne. Andre autoimmune sygdomme er f.eks. Basedow/Graves sygdom, der giver for højt stofskifte, sukkersyge, leddegigt, B-12-vitaminmangel (perniciøs anæmi), manglende hudpigment (vitiligo) og sygdomme i binyrerne (Morbus Addison). Det er dog sjældent, at en patient får mere end en autoimmun lidelse. Hyppighed Hashimoto's thyreoiditis forventes at ramme ca. 5 % af den samlede befolkning. Af disse er langt de fleste kvinder. Såfremt der er mange autoimmune sygdomme i familien, vil ens egen risiko for at få sygdommen være højere. Fertilitet Når der er uorden i kroppens stofskifte, reagerer den yderst fornuftigt ved at stoppe muligheden for reproduktion. Både mænd og kvinders libido (lyst til sex) er nedsat ved stofskiftesygdomme, og kvindens fertilitet er tillige nedsat. Det vil derfor være meget svært for en kvinde med for lavt stofskifte at blive gravid. Så snart stofskiftet er på plads igen, vender fertiliteten tilbage, og der er ikke noget til hinder for, at man kan gennemføre en graviditet. Det vil blot kræve ekstra blodprøver i løbet af graviditeten for at kontrollere stofskiftet, således at kvinden hele tiden får den nødvendige behandling (læs også "Information om Graviditet og Stofskifte"). Mænds fertilitet påvirkes ikke af stofskifteforstyrrelser, og en stofskiftesygdom hos faderen påvirker ikke fosteret i graviditeten. Barnet vil dog muligvis arve faderens disposition for at få en stofskiftesygdom senere i livet. ERFA-lister Thyreoidea Landsforeningen har lavet erfaringsudvekslingslister, hvor man kan komme i kontakt med andre patienter med samme sygdom som en selv. Ønsker du at stå på en erfa-liste, så kontakt venligst foreningen for yderligere information. |