GRAVIDITET OG STOFSKIFTE

Indledning
Når man som kvinde i den fertile alder får konstateret en stofskiftesygdom, er et af de nærliggende spørgsmål ofte: kan jeg få børn, når jeg har en stofskiftesygdom? Og det kan man da heldigvis. Der er dog nogle ting, som man skal være opmærksom på - både inden undfangelsen samt under og efter graviditeten, og dem vil vi oplyse mere om her. "Vi" er i den forbindelse to piger fra Thyreoidea Landsforeningens bestyrelse med henholdsvis Graves' sygdom (for højt stofskifte) og Hashimotos thyreoiditis (for lavt stofskifte), der begge har gennemført graviditet i henholdsvis 1998 og 1999, efter at vi havde fået konstateret stofskiftesygdom. Vi har prøvet at samle de spørgsmål, vi selv havde i den forbindelse, og så har vi haft god hjælp af overlæge, dr. med. Laszlo Hegedüs fra Odense Universitetshospital, der har hjulpet os med at besvare spørgsmålene.

Fertilitet
Første hurdle i "projekt barn" er som bekendt at blive gravid. Når der er uorden i kroppens stofskifte reagerer den yderst fornuftigt ved at stoppe muligheden for reproduktion. Både mænd og kvinders libido (lyst til sex) er nedsat ved stofskiftesygdomme, og kvindens fertilitet er tillige nedsat. Kroppen ved godt, at den har rigeligt at gøre med at tage vare på sig selv. Det vil derfor være svært at blive gravid, sålænge stofskiftet ikke er på plads. Især hvis stofskiftet er for lavt, vil det være meget svært at blive gravid, for jo lavere stofskifte, jo sværere - idet kvinden som regel ikke har ægløsning, men også kvinder med for højt stofskifte har nedsat fertilitet.

Stofskiftesygdomme er ikke så hyppige hos mænd, men hvis den kommende fader har en sådan, påvirker det hverken hans fertilitet eller fosteret i graviditeten.

Kvinder skal være opmærksomme på, at de godt KAN blive gravide på trods af stofskifteforstyrrelser, selv om sandsynligheden er nedsat, så stofskiftesygdommen kan altså ikke bruges som effektiv prævention, såfremt man ikke ønsker at blive gravid.

Hvis graviditeten er indtrådt, mens moderen har for højt stofskifte, er risikoen for spontan, ufrivillig abort væsentlig forøget. Jo hurtigere stofskiftet normaliseres, jo bedre er prognosen for både moder og barn. Ved ubehandlet for højt stofskifte er der en øget risiko for abort, dårligt fungerende moderkage, blodmangel, svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, lille foster og medfødte misdannelser. Herudover er der risiko for stofskiftesygdom og struma hos fosteret. Er moderen i behandling, og er hendes stofskifte normalt, er der - bortset fra risikoen for stofskiftesygdom og struma - kun en risiko for, at barnet fødes lidt for tidligt og er lidt mindre end normalt.

Jo tidligere behandlingen af moderen iværksættes både ved for højt og for lavt stofskifte, jo bedre er prognosen. Alligevel er der en betydelig øget risiko for ovennævnte komplikationer, uden at der kan gives nøjagtige procentangivelser.

Når et stofskiftet er på plads ved hjælp af medicin, kan man gå i gang med "projektet". Muligheden for at blive gravid, når man har en selv velbehandlet stofskiftesygdom er dog noget nedsat.

Med hensyn til for højt stofskifte anbefaler nogle læger, at patienten færdigbehandles, inden man forsøger at blive gravid, især hvis man forventes at kunne færdigbehandles indenfor en overskuelig periode (måske 1-2 år).

Har man været behandlet med radioaktivt jod, bør man ikke blive gravid før tidligst 6 måneder efter gennemført behandling.

Abortrisiko
15-20% af alle graviditeter ender med spontan, ufrivillig abort. For kvinder med en stofskiftesygdom vil abortrisikoen være forhøjet.

Medicin m.v.
For højt stofskifte behandles med PTU eller Thycapzol. Begge medikamenter passerer moderkagen, Thycapzol gør det i fire gange så høj grad som PTU. Nogle læger anbefaler PTU i såvel graviditet som i ammeperiode, andre anbefaler brug af Thycapzol. Andre igen anbefaler brug af Thycapzol i graviditeten og PTU i ammeperioden. Begge præparater kan dog bruges, og det er meget sjældent, at moderen får så høj dosis PTU/Thycapzol, at dette kan påvirke fosterets stofskifte.

I alle tilfælde bør der stiles mod lavest mulige vedligeholdelsesdosis, da gravide for en sikkerheds skyld bør begrænse indtagelse af alle former for medicin mest muligt.

Kombinationsbehandling med PTU/Thycapzol og Eltroxin frarådes, da PTU/Thycapzol passerer over moderkagen, hvilket Eltroxin kun gør i ringe omfang. Dvs. kombinationsbehandlingen bevirker, at man er nødt til at give højere doser PTU/Thycapzol for at bevare normalt stofskifte hos moderen med øget risiko for at udsætte fosteret for større doser PTU/Thycapzol og dermed påvirkning af fosterets stofskifte.

Behandling med radioaktivt jod i graviditeten frarådes, da radioaktivt jod passerer over moderkagen og kan risikere at ødelægge fosteret skjoldbruskkirtel. Det øger ligeledes risikoen for udvikling af kræft i fosterets skjoldbruskkirtel. Radioaktivt jod eller undersøgelse med andre radioaktive isotoper må således ikke bruges under graviditet. Man bør undgå radioaktiv jodbehandling til efter fødslen og amningens ophør.

Eventuel operation kan foretages, og man anbefaler her, at det sker i graviditetens andet trimester (uge 13-26). Ikke tidligere på grund af risikoen for abort, og ikke senere på grund af risikoen for en for tidlig fødsel.

Finnålsbiopsi (vævsprøve) og ultralydsscanning af skjoldbruskkirtlen kan uden videre foretages i graviditeten.

For lavt stofskifte behandles med Eltroxin, og det passerer kun moderkagen i meget små mængder.

Det er vigtigt, at du ikke selv begynder at eksperimentere med medicin og dosering. Ændringer skal ske efter anbefaling fra din læge.

Graviditeten
Fosterets egen skjoldbruskkirtel er dannet og fungerer omkring 12. graviditetsuge, indtil da er fosteret afhængig af moderens stofskiftefunktion. Derfor er det så vigtigt, at moderens stofskifte er på plads inden graviditeten.

Gravide kvinder med en stofskiftesygdom bør i løbet af graviditeten få kontrolleret stofskifte via blodprøver. Disse blodprøver bør foretages med 4 til 8 ugers mellemrum. Derved sikres, at man hele tiden opnår den korrekte medicinske behandling, så man undgår store udsving i stofskiftet.

For Eltroxins vedkommende, øges behovet ofte ca. 25-50% i graviditeten, men det kan dog også være uændret hos nogle. Behovet for PTU/Thycapzol falder ofte i graviditeten, og nogle kan helt undvære medicinen i kortere eller længere perioder. Ofte må behandlingen genoptages eller dosis øges efter fødslen.

Tilbuddet til gravide stofskiftepatienter er forskelligt fra amt til amt. Nogle steder går man i Medicinsk Svangreambulatiorium til samkonsultation hos en gynækolog og en endokrinolog. Andre steder er man skiftevis til kontrol hos en jordemoder og en læge.

Moderens antistoffer
Hvis kvinden har en autoimmun sygdom, danner hun antistoffer mod sin egen skjoldbruskkirtel. Disse antistoffer passerer moderkagen og kan påvirke fosterets stofskifte på samme måde, som de påvirker moderens stofskifte. Igen reagerer kroppen dog yderst hensigtsmæssigt, idet antistofdannelsen falder under graviditeten.

Efter fødslen sker der hos kvinden en markant forøgelse af produktionen af antistoffer. Det sker typisk 3 måneder efter fødslen, og det kan bevirke såvel for højt som for lavt stofskifte. Det er som regel forbigående og behøver sjældent at blive behandlet.

Fødslen
Stofskiftepatienter tilhører det, der betegnes som en risikogruppe af fødende. Derfor vil der på nogle fødesteder også være en læge til stede ved fødslen sammen med jordemoderen. Selv ved en velbehandlet stofskiftesygdom fødes børnene ofte lidt for tidligt og er lidt mindre end gennemsnittet. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er større risiko for komplikationer ved selve fødslen for velbehandlede stofskiftepatienter end for andre.

Man skal dog være opmærksom på, at træthed kan være et af de problemer, man har i forbindelse med sin stofskiftesygdom i forvejen. En fødsel ER et hårdt arbejde, der kræver en stor indsats, så man er træt bagefter, og det kan så virke ekstra hårdt, hvis man i forvejen har problemer med træthed.

Amning
Thycapsol udskilles i ti gange så høj grad som PTU i modermælken.

Eltroxin udskilles også i modermælken, men det påvirker ikke barnets stofskifte.

Hvis moderen har en autoimmun stofskiftesygdom og danner antistoffer, så vil disse i en eller anden grad passere over i modermælken, men det har ingen indflydelse på barnets stofskifte.

Vi vil gerne kraftigt pointere, at amningen er vigtig, selv om der udskilles medicin og eventuelt antistoffer i modermælken.

Barnets risiko for stofskiftesygdom
I Danmark tages der rutinemæssigt blodprøve på alle børn på 4/5. dagen. Blodprøven undersøges for Føllings sygdom og for TSH-værdier. Formålet med at undersøge TSH er at finde de 10-15 børn årligt, der fødes uden skjoldbruskkirtel eller med en defekt i kirtlen. Din risiko for at få et barn uden skjoldbruskkirtel er ikke større eller mindre end andres, selv om du har en stofskiftesygdom.

TSH-værdien vil dog også vise, om stofskiftepatienters nyfødte har været/er under indflydelse af f.eks. moderens antistoffer (som hun har, hvis hun har Hashimotos thyreoiditis eller Graves' sygdom). I de fleste tilfælde vil dette rette sig uden behandling.

Hvis du selv har en af de arvelige stofskiftesygdomme, vil dit barn have en forøget risiko for at få den, især hvis barnet er en pige. Hvis moderen har enten Graves' sygdom eller Hashimotos thyreoiditis, er risikoen for at en datter får denne sygdom øget med 5-10 gange i forhold til, hvis moderen IKKE havde sygdommen. Så når risikoen er f.eks. 2% for at få Graves sygdom hos døtre af en mor uden Graves sygdom, så er den 10-20% for døtre med en mor med Graves sygdom. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er risikoen for at få en medfødt Graves' sygdom, men den livslange risiko for at få sygdommen.

Normalt er der ikke grund til at tage særlige forholdsregler overfor barnet i løbet af barndommen. Hvis det vokser og tager på, som det skal, skulle det ikke være nødvendigt at tage blodprøver. Du kender dit barn, og du kender også dine egne symptomer fra din stofskiftesygdom. Ser du nogle af disse symptomer hos barnet eller vokser det ikke, som det skal, så er det dog en god idé at få taget en blodprøve for at kontrollere barnets stofskifte.

Postpartum thyreoiditis
Postpartum thyreoiditis er en stofskifteforstyrrelse, som årligt rammer ca. 3.000 kvinder, der ikke ellers har stofskiftesygdomme. Det rammer dog kun kvinder med thyreoidea-antistoffer, hvilket ca. 10% af danske kvinder har. Tre til seks måneder efter fødslen vil stofskiftet blive for lavt - ofte vil der være en kort forudgående periode med for højt stofskifte. I løbet af et år efter fødslen vil stofskiftet i de fleste tilfælde normaliseres. I enkelte tilfælde vil der dog være behov for Eltroxin-behandling. På længere sigt (10 år) vil ca. halvdelen af disse kvinder udvikle blivende for lavt stofskifte, der vil kræve behandling.

Der er i Danmark og resten af verden enighed om ikke rutinemæssigt at undersøge for postpartum thyreoiditis.

 

Læs mere om thyreoideasygdomme, graviditet og fødsel: