Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

GRAVIDITET OG STOFSKIFTE

Opdateret oktober 2014
 

Indledning
Når man som kvinde i den fertile alder får konstateret en stofskiftesygdom, er et af de nærliggende spørgsmål ofte: kan jeg få børn, når jeg har en stofskiftesygdom? Og det kan man da heldigvis. Der er dog nogle ting, som man skal være opmærksom på - både inden undfangelsen samt under og efter graviditeten.
 
Fertilitet
Første udfordring i "projekt barn" er som bekendt at blive gravid. Ved stofskiftesygdom kan muligheden for graviditet være nedsat. Både mænds og kvinders libido (lyst til sex) er nedsat ved stofskifte- sygdomme, og kvindens fertilitet er tillige nedsat. Kroppen har rigeligt at gøre med at tage vare på sig selv. Det kan derfor være svært at blive gravid, så længe stofskiftet ikke er på plads. Især hvis stofskiftet er for lavt, kan det være svært at blive gravid, specielt hvis det lave stofskifte er ledsaget af uregelmæssige menstruationer som ofte vil føre til manglende ægløsning. Kvinder med for højt stofskifte har også nedsat fertilitet. Ofte anbefales det, at man venter med at blive gravid, til stofskiftet er velbehandlet. Ved for højt stofskifte anbefaler nogle læger i nogle tilfælde, at patienten færdig-behandles, inden man forsøger at blive gravid, især hvis man forventes at kunne færdigbehandles inden for en overskuelig periode (måske 1-2 år). Muligheden for at blive gravid, selv med en velbehandlet stofskiftesygdom, er dog noget nedsat. Har man været behandlet med radioaktivt jod, bør man ikke blive gravid før tidligst 6 måneder efter gennemført behandling. Ved lavt stofskifte tilrådes et TSH < 2,5, inden graviditeten indtræder.
 
Kvinder skal være opmærksomme på, at de godt KAN blive gravide på trods af stofskiftesygdom, så stofskiftesygdommen kan ikke bruges som effektiv prævention, såfremt man ikke ønsker at blive gravid.
Stofskiftesygdomme er ikke så hyppige hos mænd, men hvis den kommende far har en sådan, påvirker det hverken hans fertilitet eller fosteret i graviditeten.
 
Graviditeten
Fosterets egen skjoldbruskkirtel er dannet og fungerer omkring 12. graviditetsuge. Indtil da er fosteret afhængig af moderens stofskiftefunktion. Derfor er det så vigtigt, at moderens stofskifte er på plads inden graviditeten. Også i resten af graviditeten er fosteret påvirkeligt af moderens stofskifte.
 
Da stofskiftet ændrer sig i graviditeten,  bør det kontrolleres med blodprøver  med ca.  4 ugers mellemrum. Derved sikres, at den korrekte medicinske behandling opnås , og store udsving i stofskiftet undgås. Jo tidligere behandlingen af moderen iværksættes både ved for højt og for lavt stofskifte, des bedre er prognosen.
 
Også tidligere jodbehandlede, opererede og kvinder med struma bør kontrolleres, så snart graviditeten er konstateret.
Hvis graviditeten er indtrådt, mens moderen har for højt stofskifte, er risikoen for spontan, ufrivillig abort forøget ligesom der er risiko for påvirket vækst af fostret samt misdannelser, svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel. Herudover er der risiko for påvirkeligt stofskifte og struma hos fosteret. Jo hurtigere stofskiftet normaliseres, des bedre er prognosen for både mor og barn.
 
Moderens antistoffer
Hvis kvinden har en autoimmun sygdom, danner hun antistoffer mod sin egen skjoldbruskkirtel. Når disse antistoffer passerer moderkagen ved Graves' sygdom, kan antistofferne påvirke fosterets stofskifte på samme måde, som de påvirker moderens stofskifte. Igen reagerer kroppen dog yderst hensigtsmæssigt, idet antistofdannelsen falder under graviditeten.
Efter fødslen sker der hos kvinden en markant forøgelse af produktionen af antistoffer. Det sker typisk 3 måneder efter fødslen, og det kan bevirke såvel for højt som for lavt stofskifte. Det er som regel forbigående og behøver sjældent at blive behandlet.
 
Abortrisiko
15-20 % af alle graviditeter ender med spontan, ufrivillig abort. For kvinder med en stofskiftesygdom vil abortrisikoen være forhøjet.
 
Medicin m.v.
For højt stofskifte behandles med Propylthiourazil(PTU) eller Thiamazol (Thycapzol). Alle medika-menterne passerer moderkagen og kan have bivirkninger under graviditet. Kan graviditeten planlægges tilrådes det, at man taler med sin behandler om at stoppe med Thiamazol før graviditeten og skifte til PTU. Er graviditeten ikke planlagt, er rådet: 1. man bør udføre graviditetstest hurtigst muligt , hvis menstruation udebliver, og graviditet er en mulighed. 2. hvis graviditetstesten er positiv, skal den læge, som kontrollerer behandlingen af stofskiftesygdommen straks kontaktes, og man skal ikke tage mere medicin, før der i samråd med lægen er lagt en ny plan for behandlingen under graviditeten.
 
Det er sjældent, at moderen får så høj dosis PTU, at dette kan påvirke fosterets stofskifte, men det bør følges nøje. Behovet for PTU falder ofte i graviditeten, og nogle kan helt undvære medicinen i kortere eller længere perioder. Ofte må behandlingen genoptages eller dosis øges efter fødslen.
 
Kombinationsbehandling med PTU og Eltroxin/Euthyrox frarådes, da PTU passerer moderkagen i højere grad end Eltroxin/Euthyrox. Dermed øges risikoen for lavt stofskifte hos barnet, da barnet påvirkes mere af PTU end af Eltroxin/Euthyrox.
 
For lavt stofskifte behandles med Eltroxin eller Euthyrox, og det passerer moderkagen i små mængder. For Eltroxin og Euthyrox vedkommende øges behovet ofte med ca. 25-50 % i graviditeten, men det kan dog også være uændret. Allerede dagen efter fødslen går man tilbage til samme dosis som før.
Det er vigtigt, at man ikke selv begynder at eksperimentere med medicin og dosering. Ændringer skal ske efter anbefaling fra lægen.
 
Det tilrådes at tage en almindelig vitaminpille med 150 mikrogram jod i graviditeten.
 
Behandling med radioaktivt jod i graviditeten frarådes, da radioaktivt jod passerer moderkagen, og det kan indebære risiko for at ødelægge fosteret skjoldbruskkirtel. Det øger ligeledes risikoen for udvikling af kræft i fosterets skjoldbruskkirtel. Radioaktivt jod eller undersøgelse med andre radioaktive isotoper må derfor ikke bruges under graviditet. Radioaktiv jodbehandling bør undgås til efter fødslen og amningens ophør. Som tidligere nævnt bør man ikke blive gravid før tidligst 6 måneder efter gennemført radioaktiv jod-behandling.
 
Operation af skjoldbruskkirtlen kan foretages under graviditet. Det anbefales, at det sker i graviditetens andet trimester (uge 13-26), ikke tidligere på grund af risikoen for abort, og ikke senere på grund af risikoen for for tidlig fødsel.
 
Finnålsbiopsi (vævsprøve) og ultralydsscanning af skjoldbruskkirtlen kan uden videre foretages i graviditeten.
 
Tilbuddet til gravide stofskiftepatienter er forskelligt fra region til region. Nogle steder tilbydes samkonsultation hos en gynækolog og en endokrinolog. Andre steder er man skiftevis til kontrol hos en jordemoder og en læge.
 
Fødslen
Stofskiftepatienter tilhører det, der betegnes som en risikogruppe af fødende. Derfor vil der på nogle fødesteder også være en læge til stede ved fødslen sammen med jordemoderen. Selv ved en velbehandlet stofskiftesygdom fødes børnene ofte lidt for tidligt og med lidt lavere fødselsvægt end gennemsnittet. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er større risiko for komplikationer ved selve fødslen for velbehandlede stofskiftepatienter end for andre.
Man skal være opmærksom på, at træthed kan være et af de problemer, man har i forbindelse med sin stofskifte-sygdom i forvejen. En fødsel er et hårdt arbejde, der kræver en stor indsats, så man er træt bagefter, og det kan virke ekstra hårdt, hvis man i forvejen har problemer med træthed.
 
Amning
Thycapzol udskilles i ti gange så høj grad som PTU i modermælken, men i almindeligt anvendte doser er mængden så lille, at det ikke påvirker barnet. Eltroxin/Euthyrox udskilles også i modermælken, men det påvirker ikke barnets stofskifte.
 
Hvis moderen har en autoimmun stofskiftesygdom og danner antistoffer, kan disse i en eller anden grad passere over i modermælken, men det har ingen indflydelse på barnets stofskifte.
 
Amningen er stadig at anbefale som vigtig, selv om der udskilles medicin og eventuelt antistoffer i modermælken. Der er ikke påvist skadelige virkninger ved amning.
 
Barnets risiko for stofskiftesygdom
I Danmark tages rutinemæssigt en blodprøve på alle børn på 4./5. dagen, den såkaldte hælprøve. Blodprøven undersøges for Føllings sygdom og for TSH-værdier. Formålet med at undersøge TSH er at finde de 10-15 børn årligt, der fødes uden skjoldbruskkirtel eller med en defekt i kirtlen. Risikoen for at få et barn uden skjoldbruskkirtel er ikke større eller mindre end andres, selv om moderen har en stofskiftesygdom.
 
TSH-værdien vil også vise, om stofskiftepatienters nyfødte har været/er under indflydelse af f.eks. moderens antistoffer ved Graves' sygdom. I de fleste tilfælde vil dette rette sig uden behandling. Antistoffer ved Hashimotos Thyreoiditis påvirker ikke barnet.
 
Hvis moderen eller faderen selv har en af de arvelige stofskiftesygdomme, vil barnet have øget risiko for at få den, især hvis barnet er en pige. Hvis moderen har enten Graves' sygdom eller Hashimotos Thyreoiditis, er risikoen for, at en datter får denne sygdom øget med 5-10 gange i forhold til, hvis moderen IKKE havde sygdommen. Når risikoen er f.eks. 2 % for at få Graves' sygdom hos døtre af en mor uden Graves’ sygdom, er den dermed 10-20 % for døtre af en mor med Graves’ sygdom.
 
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er risiko for at få en medfødt Graves' sygdom, men at der er tale om den livslange risiko for at få sygdommen.
 
Normalt er der ikke grund til at tage særlige forholdsregler over for barnet i løbet af barndommen. Hvis det vokser og tager på, som det skal, er det ikke være nødvendigt at tage blodprøver.  Den voksne med en stofskiftesygdom kender sit barn og kender dermed også symptomerne på stofskiftesygdom. Ses nogle af disse symptomer hos barnet, eller vokser det ikke, som det skal, er det en god idé at få taget en blodprøve for at kontrollere barnets stofskifte.
 
Postpartum Thyreoiditis
Postpartum Thyreoiditis er en stofskiftesygdom, som årligt rammer ca. 3-5 % af de fødende kvinder, der ikke ellers har stofskiftesygdomme. Det rammer især kvinder med thyreoidea-antistoffer, hvilket ca. 10 % af danske kvinder har. Tre til seks måneder efter fødslen vil stofskiftet blive for lavt - ofte vil der være en kort forudgående periode med for højt stofskifte. I løbet af et år efter fødslen vil stofskiftet i de fleste tilfælde normaliseres. I enkelte tilfælde vil der dog være behov for Eltroxin/Euthyrox-behandling. På længere sigt (10 år) vil ca. halvdelen af disse kvinder udvikle blivende for lavt stofskifte, der vil kræve behandling.
 
Der er i Danmark og resten af verden enighed om ikke rutinemæssigt at undersøge for Postpartum
Thyreoiditis.
 
Se også foredraget om thyreoideafunktion og graviditet fra TEMA-dagen
 
Læs mere om thyreoideasygdomme, graviditet og fødsel: 
 
 
 
Dette FAKTA-blad er udarbejdet af:
Thyreoidea Landsforeningen
i samarbejde med speciallæger
 
Tlf: 70 26 03 70
 
 
Støt foreningen bliv medlem