GRAVIDITET OG STOFSKIFTE

Indledning
Når man som kvinde i den fertile alder får konstateret en stofskiftesygdom, er et af de nærliggende spørgsmål ofte: kan jeg få børn, når jeg har en stofskiftesygdom? Og det kan man da heldigvis. Der er dog nogle ting, som man skal være opmærksom på - både inden undfangelsen samt under og efter graviditeten.

 

Fertilitet
Første udfordring i "projekt barn" er som bekendt at blive gravid. Ved stofskiftesygdom kan muligheden for graviditet være nedsat. Både mænds og kvinders libido (lyst til sex) er nedsat ved stofskiftesygdomme, og kvindens fertilitet er tillige nedsat. Kroppen har rigeligt at gøre med at tage vare på sig selv. Det kan derfor være svært at blive gravid, så længe stofskiftet ikke er på plads. Især hvis stofskiftet er for lavt, kan det være svært at blive gravid, specielt hvis det lave stofskifte er ledsaget af uregelmæssige menstruationer, som ofte vil føre til manglende ægløsning. Kvinder med for højt stofskifte har også nedsat fertilitet.
Ofte anbefales det, at man venter med at blive gravid, til stofskiftet er velbehandlet.Ved for højt stofskifte anbefaler nogle læger, i nogle tilfælde, at patienten færdigbehandles, inden man forsøger at blive gravid, især hvis man forventes at kunne færdigbehandles indenfor en overskuelig periode (måske 1-2 år). Muligheden for at blive gravid, selv med en velbehandlet stofskiftesygdom, er dog noget nedsat. Har man været behandlet med radioaktivt jod, bør man ikke blive gravid før tidligst 6 måneder efter gennemført behandling.

 

Kvinder skal være opmærksomme på, at de godt KAN blive gravide på trods af stofskiftesygdom, så stofskiftesygdommen kan altså ikke bruges som effektiv prævention, såfremt man ikke ønsker at blive gravid.
Stofskiftesygdomme er ikke så hyppige hos mænd, men hvis den kommende far har en sådan, påvirker det hverken hans fertilitet eller fosteret i graviditeten.

 

Graviditeten
Fosterets egen skjoldbruskkirtel er dannet og fungerer omkring 12. graviditetsuge, indtil da er fosteret afhængig af moderens stofskiftefunktion. Derfor er det så vigtigt, at moderens stofskifte er på plads inden graviditeten. Men også i resten af graviditeten er fosteret påvirkeligt af moderens stofskifte.

 

Gravide kvinder med en stofskiftesygdom bør i løbet af graviditeten få kontrolleret stofskiftet vha. blodprøver med 4 til 8 ugers mellemrum. Derved sikres, at den korrekte medicinske behandling opnås og store udsving i stofskiftet undgås. Jo tidligere behandlingen af moderen iværksættes både ved for højt og for lavt stofskifte, jo bedre er prognosen.

 

Hvis graviditeten er indtrådt, mens moderen har for højt stofskifte, er risikoen for spontan, ufrivillig abort forøget, ligesom der er risiko for påvirket vækst af fostret og misdannelser, svangerskabs-forgiftning og for tidlig fødsel. Herudover er der risiko for påvirkeligt stofskifte og struma hos fosteret. Jo hurtigere stofskiftet normaliseres, jo bedre er prognosen for både mor og barn.

 

Moderens antistoffer
Hvis kvinden har en autoimmun sygdom, danner hun antistoffer mod sin egen skjoldbruskkirtel. Når disse antistoffer passerer moderkagen ved Graves’ sygdom, kan antistofferne påvirke fosterets stofskifte på samme måde, som de påvirker moderens stofskifte. Igen reagerer kroppen dog yderst hensigtsmæssigt, idet antistofdannelsen falder under graviditeten.

 

Efter fødslen sker der hos kvinden en markant forøgelse af produktionen af antistoffer. Det sker typisk 3 måneder efter fødslen, og det kan bevirke såvel for højt som for lavt stofskifte. Det er som regel forbigående og behøver sjældent at blive behandlet.

 

Abortrisiko
15-20 % af alle graviditeter ender med spontan, ufrivillig abort. For kvinder med en stofskiftesygdom vil abortrisikoen være forhøjet.

Medicin m.v.
For højt stofskifte behandles med propylthiouracil (PTU) eller Thycapzol. Begge medikamenter passerer moderkagen. Begge lægemidler kan dog bruges både ved graviditet og amning. Det er sjældent, at moderen får så høj dosis PTU/Thycapzol, at dette kan påvirke fosterets stofskifte, men det er noget, man skal følge nøje. Behovet for PTU/Thycapzol falder ofte i graviditeten, og nogle kan helt undvære medicinen i kortere eller længere perioder. Ofte må behandlingen genoptages eller dosis øges efter fødslen.

 

Kombinationsbehandling med PTU/Thycapzol og Eltroxin frarådes, da PTU/Thycapzol passerer moderkagen i højere grad end Eltroxin/Euthyrox. Dermed øges risikoen for lavt stofskifte hos barnet, da barnet påvirkes mere af PTU/Thycapsol end af Eltroxin/Euthyrox

 

For lavt stofskifte behandles med Eltroxin eller Euthyrox, og det passerer moderkagen i små mængder. For Eltroxin og Euthyrox vedkommende øges behovet ofte med ca. 25-50% i graviditeten, men det kan dog også være uændret.

 

Det er vigtigt, at du ikke selv begynder at eksperimentere med medicin og dosering. Ændringer skal ske efter anbefaling fra din læge.

 

Behandling med radioaktivt jod i graviditeten frarådes, da radioaktivt jod passerer over moderkagen og kan risikere at ødelægge fosteret skjoldbruskkirtel. Det øger ligeledes risikoen for udvikling af kræft i fosterets skjoldbruskkirtel. Radioaktivt jod eller undersøgelse med andre radioaktive isotoper må derfor ikke bruges under graviditet. Radioaktiv jodbehandling bør undgås til efter fødslen og amningens ophør.
Som tidligere nævnt, bør man ikke blive gravid før tidligst 6 måneder efter gennemført radioaktiv jodbehandling.

 

Operation af skjoldbruskkirtlen kan foretages under graviditet. Det anbefales, at det sker i graviditetens andet trimester (uge 13-26). Ikke tidligere på grund af risikoen for abort, og ikke senere på grund af risikoen for en for tidlig fødsel.
Finnålsbiopsi (vævsprøve) og ultralydsscanning af skjoldbruskkirtlen kan uden videre foretages i graviditeten.

 

Tilbuddet til gravide stofskiftepatienter er forskelligt fra region til region. Nogle steder tilbydes samkonsultation hos en gynækolog og en endokrinolog. Andre steder er man skiftevis til kontrol hos en jordemoder og en læge

 

Fødslen
Stofskiftepatienter tilhører det, der betegnes som en risikogruppe af fødende. Derfor vil der på nogle fødesteder også være en læge til stede ved fødslen sammen med jordemoderen. Selv ved en velbehandlet stofskiftesygdom fødes børnene ofte lidt for tidligt og med lidt lavere fødselsvægt end gennemsnittet. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er større risiko for komplikationer ved selve fødslen for velbehandlede stofskiftepatienter end for andre.

 

Man skal dog være opmærksom på, at træthed kan være et af de problemer, man har i forbindelse med sin stofskiftesygdom i forvejen. En fødsel ER et hårdt arbejde, der kræver en stor indsats, så man er træt bagefter, og det kan så virke ekstra hårdt, hvis man i forvejen har problemer med træthed.

 

Amning
Thycapzol udskilles i ti gange så høj grad som PTU i modermælken.
Eltroxin/Euthyrox udskilles også i modermælken, men det påvirker ikke barnets stofskifte.
Hvis moderen har en autoimmun stofskiftesygdom og danner antistoffer, så kan disse i en eller anden grad passere over i modermælken, men det har ingen indflydelse på barnets stofskifte.
Vi vil gerne kraftigt pointere, at amningen er vigtig, selv om der udskilles medicin og eventuelt antistoffer i modermælken.

 

Barnets risiko for stofskiftesygdom
I Danmark tages der rutinemæssigt blodprøve på alle børn 48 - 72 timer efter fødslen. En hurtig opsporing giver bedre behandlingsmuligheder. Blodprøven undersøges for Føllings sygdom og for TSH-værdier. Formålet med at undersøge TSH er at finde de 10-15 børn årligt, der fødes uden skjoldbruskkirtel eller med en defekt i kirtlen. Din risiko for at få et barn uden skjoldbruskkirtel er ikke større eller mindre end andres, selv om du har en stofskiftesygdom.
Læs mere her

 

TSH-værdien vil dog også vise, om stofskiftepatienters nyfødte har været/er under indflydelse af f.eks. moderens antistoffer ved Graves’ sygdom. I de fleste tilfælde vil dette rette sig uden behandling. Antistoffer ved Hashimotos thyroiditis påvirker ikke barnet.

 

Hvis du selv har en af de arvelige stofskiftesygdomme, vil dit barn have en øget risiko for at få den, især hvis barnet er en pige. Hvis moderen har enten Graves' sygdom eller Hashimotos thyreoiditis, er risikoen for, at en datter får denne sygdom øget med 5-10 gange i forhold til, hvis moderen IKKE havde sygdommen. Så når risikoen er f.eks. 2 % for at få Graves’ sygdom hos døtre af en mor uden Graves sygdom, så er den 10-20 % for døtre af en mor med Graves sygdom.
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er risikoen for at få en medfødt Graves' sygdom, men den livslange risiko for at få sygdommen.

 

Normalt er der ikke grund til at tage særlige forholdsregler overfor barnet i løbet af barndommen. Hvis det vokser og tager på, som det skal, skulle det ikke være nødvendigt at tage blodprøver. Du kender dit barn, og du kender også dine egne symptomer fra din stofskiftesygdom. Ser du nogle af disse symptomer hos barnet eller vokser det ikke, som det skal, så er det dog en god idé at få taget en blodprøve for at kontrollere barnets stofskifte.

 

Postpartum thyreoiditis
Postpartum thyreoiditis er en stofskiftesygdom, som årligt rammer ca. 3.000 kvinder, der ikke ellers har stofskiftesygdomme. Det rammer dog kun kvinder med thyreoidea-antistoffer, hvilket ca. 10 % af danske kvinder har. Tre til seks måneder efter fødslen vil stofskiftet blive for lavt - ofte vil der være en kort forudgående periode med for højt stofskifte. I løbet af et år efter fødslen vil stofskiftet i de fleste tilfælde normaliseres. I enkelte tilfælde vil der dog være behov for Eltroxin/Euthyrox-behandling. På længere sigt (10 år) vil ca. halvdelen af disse kvinder udvikle blivende for lavt stofskifte, der vil kræve behandling.

 

Der er i Danmark og resten af verden enighed om ikke rutinemæssigt at undersøge for postpartum thyreoiditis.

 

Læs mere om thyreoideasygdomme, graviditet og fødsel: