Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
Møder i 2014Film - Temadag 2012Referater 2010-2014
Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
Referater 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
Referater 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeKvinder og stofskifteGraviditetBørn og StofskifteHøjt StofskifteLavt StofskifteJodKnuderKrop, Kost, Motion og LivskvalitetMedicinBehandling med radioaktivt JodThyreoideacancerThyreoideakirurgiThyreoideaantistoffer
AktueltDiverse

GRAVES SYGDOM

Opdateret februar 2014
 

Graves' sygdom er en autoimmun stofskiftesygdom. Den er opkaldt efter den irske læge Graves, der beskrev sygdommen i ca. 1835. Sygdommen kaldes også Basedows sygdom efter den tyske læge Basedow, der beskrev sygdommen i 1840. Patienten danner antistoffer, der påvirker skjoldbruskkirtlen, hvor TSH-bindingen ellers skulle foregå. Skjoldbruskkirtlen vil derfor blive mere og mere overstimuleret, og den vil arbejde på fuldt tryk. Det fører til en ensartet forstørrelse af hele kirtlen, en såkaldt diffus struma.

Skjoldbruskkirtlen og stofskiftet
Skjoldbruskkirtlen er en lille sommerfugleformet kirtel, på latin kaldet thyreoidea. Hos voksne mennesker vejer kirtlen under 25 gram.

Skjoldbruskkirtlen producerer stofskiftehormonerne triiodthyronin (T3) og thyroxin (T4). Frigivelsen af stofskiftehormonerne fra skjoldbruskkirtlen reguleres af det thyreoidea stimulerende hormon, TSH, som kommer fra hypofysen. Stofskiftehormonerne sørger for kroppens energiomsætning, og de er livsvigtige for mennesket.

Værdien af de tre hormoner kontrolleres via en blodprøve, som alle praktiserende læger kan foretage, og disse værdier viser, om stofskiftet er normalt, for højt eller lavt.

Symptomer
Stofskiftesygdomme kan ramme alle, men der er en overvægt af kvinder, der rammes. For hver mand, der får stofskiftesygdom, er der 5 kvinder, der får det. Der kan ofte gå adskillige måneder, før man er klar over, at der er noget galt. Symptomerne er mangeartede, og det kan derfor være svært at stille diagnosen, men har man mistanke om en stofskiftesygdom, kan en blodprøve meget let af- eller bekræfte mistanken.

Man kan have et eller flere af følgende symptomer, som regel flere:

  • hurtig hjerterytme
  • rysten, især på hænderne
  • muskelsmerter/muskelsvaghed
  • vægttab trods øget appetit
  • koncentrationsbesvær
  • udtalt træthed
  • søvnproblemer
  • svedtendens
  • varmeintolerance
  • øjensymptomer
  • diarré
  • menstruationsforstyrrelser
  • struma

Diagnose
Stofskiftet bestemmes via en blodprøve, hvor TSH, T3, T4 og antistoffer måles. TSH ligger normalt mellem 0,3 og 4,0. Hvis stofskifte er forhøjet, er TSH-værdien lav, og T3- og T4-værdierne er forhøjede.

Selve diagnosen Graves stilles ved højt stofskifte samt diffus optagelse ved en scanning (thyreoidea scintigrafi), evt. anvendes måling af TSH receptor antistoffer, Trab.

Behandling
Graves' sygdom kan behandles på tre forskellige måder, nemlig med medicin, med radioaktivt jod eller ved operation. Hvilken behandling, der skal vælges, kan man ikke sige noget generelt om, det afhænger af den enkelte patients sygdomsbillede.

Medicin
Der er to forskellige lægemidler: Propylthiurecil (PTU) eller Thycapzol. Begge lægemidler hæmmer dannelsen af stofskiftehormon. Behandlingen påbegyndes med en stor dosis, som nedsættes efter 3-4 uger, når koncentrationen af TSH, T3 og T4 er under kontrol. Patienten vil ofte også efter de 3-4 uger registrere en klar bedring: pulsen er blevet lavere, og de nervøse symptomer er aftaget.

Bivirkninger ved behandlingen af for højt stofskifte er sjældne. Omkring 2-5% kan blive allergiske og få et rødt, kløende udslet. Man kan da prøve at skifte til det andet lægemiddel.
 
Efter ca. to år kan man overveje at standse behandlingen, da sygdommen kan gå i sig selv igen, men der bør dog altid foretages en løbende efterkontrol via jævnlige blodprøver, da ca. 25% på ny får sygdommen.

Radioaktivt jod
En stor del af patienterne med forhøjet stofskifte bliver i dag behandlet med radioaktivt jod. Den radioaktive jod indtages i en kapsel , der skyldes ned med et glas vand. I løbet af nogle timer går den fra maven ind i blodbanen, hvorfra skjoldbruskkirtlen vil optage den. Dette ødelægger skjoldbruskkirtlen. Man kan behandle med radioaktivt jod med to forskellige mål: enten at ødelægge skjoldbruskkirtlen delvis eller at ødelægge den helt.

Virkningen af den radioaktive jod tager imidlertid lang tid, og hyppige blodprøver er derfor nødvendige. Som regel vil behandlingen føre til, at patienten får for lavt stofskifte, hvad enten skjoldbruskkirtlen bliver helt eller kun delvis ødelagt. Det for lave stofskifte  behandlingen af med syntetisk fremstillet stofskiftehormon. Behandling med radioaktivt jod har været givet i mange år, og ingen undersøgelser viser hos voksne tegn på skader i kroppen eller øget hyppighed af cancer. 4-6 måneder før en påtænkt graviditet, under graviditeten og 6 måneder efter fødslen (ammeperioden) behandles der ikke med radioaktivt jod.

Operation
Ved operation fjerner man ca. 5/6 af skjoldbruskkirtlen, men bibeholder mindst én af de fire bi-skjoldbruskkirtler, som sørger for blodets kalkindhold.

Operation bruges ikke længere så hyppigt, fordi man har de andre og mere skånsomme behandlinger. Men skjoldbruskkirtlen kan være så stor, at den går ned i brysthulen eller trykker på luftrøret, og så opererer man. Endelig opererer man også af kosmetiske årsager.

Operationsresultaterne er gode, og langt de fleste får efterfølgende et normalt stofskifte. Enkelte udvikler for højt stofskifte igen, og man vil så behandle med enten medicin eller radioaktivt jod.

Både efter radioaktiv jodbehandling og operation bør patienten følges livslangt med blodprøver ca. en gang årligt.

Autoimmunitet
At kroppen danner antistoffer mod et af dens egne organer kaldes autoimmunitet. "Auto" betyder selv og immunitet kan defineres som de fysiologiske mekanismer, som tillader kroppen at genkende fremmede substanser såsom bakterier og vira og tilintetgøre dem uden at ødelægge kroppen. Autoimmunitet er således en tilstand, hvor kroppen tror, at et af dens organer er noget fremmed og derfor reagerer ved at forsøge at ødelægge det.

Autoimmunitet er til en vis grad arveligt, og der er derfor ofte en vis familiær ophobning. Arveligheden er beslægtet med bestemte vævstyper (kaldet HLA), men den fulde natur af arveligheden er ikke kendt. Man arver generelt ikke "sygdommen" men derimod en tilbøjelighed til at få en autoimmun sygdom. Der skal andre faktorer til at udløse selve sygdommen. Hvad det er for faktorer, vides ikke med sikkerhed, men både rygning, jodindtagelse, visse virusinfektioner og stress har været nævnt blandt mulighederne.

Andre autoimmune sygdomme er f.eks. Hashimotos thyreoiditis, der giver for lavt stofskifte, sukkersyge, leddegigt, B-12-vitaminmangel (perniciøs anæmi), manglende hudpigment (vitiligo) og sygdomme i binyrerne (Morbus Addison).

Hyppighed
Graves' sygdom forventes at ramme ca. 5-10 % af den samlede befolkning. Af disse er langt de fleste kvinder. Såfremt der er mange autoimmune sygdomme i familien, vil ens egen risiko for at få sygdommen være højere.

Fertilitet
Når der er uorden i kroppens stofskifte, reagerer den yderst fornuftigt ved at stoppe muligheden for reproduktion. Både mænd og kvinders libido (lyst til sex) er nedsat ved stofskiftesygdomme, og kvindens fertilitet er tillige nedsat. Det vil derfor være svært for en kvinde med stofskifteforstyrrelser at blive gravid. Så snart stofskiftet er på plads igen, vender fertiliteten tilbage, og der er ikke noget til hinder for, at man kan gennemføre en graviditet. Det vil blot kræve ekstra blodprøver i løbet af graviditeten for at kontrollere stofskiftet, således at kvinden hele tiden får den nødvendige medicin (læs også "Information om Graviditet og Stofskifte").

Mænds fertilitet påvirkes ikke af stofskifteforstyrrelser, og en stofskiftesygdom hos faderen påvirker ikke fosteret i graviditeten. Barnet vil dog muligvis arve faderens disposition for at få en stofskiftesygdom senere i livet.

Dette FAKTA-blad er udarbejdet af:
Thyreoidea Landsforeningen
 
Tlf: 70 26 03 70
www.thyreoidea.dk
 
 
Støt foreningen bliv medlem