Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Thyreoideakirurgi

Trykt i blad nr. 3 - 2005
 

Christian Godballe
Overlæge ph.d.

Øre-næse-halskirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital


I Danmark udføres cirka 1650 operationer på skjoldbruskkirtlen om året. Indgrebene foregår henholdsvis på de kirurgiske og de øre-næse-halskirurgiske afdelinger. Figur 1, som er baseret på data fra Lands Patient Registeret, viser fordelingen imellem specialerne. I 2001 blev de fleste operationer (59%) udført i kirurgisk regi. Dette har i takt med den tiltagende specialisering ændret sig og i 2004 forestod de øre-næse-halskirurgiske afdelinger størstedelen af thyreoideakirurgien (55%).


I 2001 blev der oprettet en landsdækkende forsknings og kvalitetsdatabase vedrørende operationer på skjoldbruskkirtlen udført på de danske øre-næse-halskirurgiske afdelinger. Siden 2002 har kirurgisk afdeling på Amtssygehuset i Århus også bidraget til databasen. Data analyseres fortløbende med henblik på udvikling og forbedring af de diagnostiske og operative procedurer og danner også baggrunden for nogle af oplysningerne i dette indlæg. Databasen har fået navnet "Thykir".

Indikationer for thyreoideakirurgi
Operationer på skjoldbruskkirtlen udføres af flere forskellige årsager. Det kan være lige fra en kosmetisk generende struma til behandling af svære kræfttilfælde. Tabel 1 viser den vigtigste indikation for de patienter, som i 2001 - 2002 blev registreret i "Thykir".

Tabel 1 - Indikation for operation Antal Procent

Mistanke om kræft i skjoldbruskkirtlen 447 33
Tryksymptomer fra struma 378 28
Voksende knude på halsen 327 24
I forvejen påvist cancer i thyreoidea 95 7
Struma med forhøjet stofskifte (thyreotoksikose) 66 5
Kosmetiske forhold 19 1
Led i operation for sygdom i parathyreoidea 17 1
Andet 15 1

I alt 1364 100
I dette materiale er den hyppigste baggrund for operation på gl. thyreoidea således mistanke om kræft. Det skyldes hovedsageligt forekomsten af den såkaldte "follikulære neoplasi", som kan være både god- og ondartet. En nåleprøve kan i denne situation ikke afgøre om processen indeholder kræft, det kræver undersøgelse af egentlig vævsmateriale. Derfor udføres som regel operation hos patienter, som ved nåleprøve får påvist en "follikulær neoplasi". Den næsthyppigste årsag til kirurgi er struma, som giver trykgener, måske i form af vejrtrækningsbesvær eller klumpfornemmelse i halsen.

Forberedelse til operation
Langt de fleste patienter er undersøgt med blodprøver, ultralydsskanning, nåleprøve og eventuelt skintigrafi inden operation besluttes, sådan som det tidligere er blevet beskrevet her på hjemmesiden (Finn Bennedbæk og Laszlo Hegedüs).

Inden et operativt indgreb på gl. thyreoidea er der en række ting, som skal være på plads. Der skal optages en journal med oplysninger om den aktuelle lidelse, tidligere sygdomme, medicinforbrug, allergi og eventuelt andre ting, som kunne influere på et operationsforløb. Dernæst skal der foretages en objektiv undersøgelse af halsen, stetoskopi af hjerte og lunger, måling af puls og blodtryk samt undersøgelse af stemmelæbernes funktion med et spejl eller en tynd bevægelig kikkert (fiberoptik). Afhængig af situationen og omfanget af den planlagte operation vil der eventuelt blive foretaget supplerende undersøgelser i form af blodprøver, hjertekardiogram eller røntgenoptagelser.

Den opererende læge vil altid sikre sig, at begrundelsen (indikationen) for en operation er i orden og at patienten har modtaget den fornødne information om snitføring, risiko for beskadigelse af stemmefunktionen, forventet varighed af sygeleje samt eventuelle medicineringsbehov i fremtiden. Lægen vil også sikre sig, at patienten har forstået informationen og accepterer den lagte plan.

Da kirurgi på skjoldbruskkirtlen stort set altid foregår i generel anæstesi vil der som regel blive foretaget et tilsyn ved en narkoselæge.

Operativ teknik
Ved operation af skjoldbruskkirtlen lægges et snit nedadtil - fortil på halsen ("kravesnit"). Hud, underhud og muskulatur holdes til side hvorved man opnår adgang til selve skjoldbruskkirtlen, som afhængig af forholdene kan have forskellig størrelse og form. I sjældne tilfælde kan en stor struma veje mere end 300 gram. Oftest er det nemt at løsne skjoldbruskkirtlen fra den omkringliggende muskulatur. Den svære del af operationen er at finde og frilægge de tynde nerver til stemmelæberne (nn. recurrentes), samt at identificere og bevare de små biskjoldbruskkirtler (gll. parathyreoideae), af hvilke der findes to på hver side.

Omfanget af en thyreoideaoperation afhænger af den tilgrundliggende sygdom. De væsentligste operationstyper er: Hemithyreoidektomi (fjernelse af en thyreoidealap), subtotal thyreoidektomi (fjernelse af en thyreoidealap samt størstedelen af den modsidige, idet der kun bevares nogle få gram væv) og total thyreoidektomi (fjernelse af alt thyreoideavæv). I enkelte tilfælde laves en såkaldt resektion, hvor man udskærer en del af skjoldbruskkirtlen. Oftest er det den midterste del af kirtlen - isthmus gl. thyreoidea. Fordelingen imellem de anvendte operationstyper indrapporteret til "Thykir" for perioden 2001 - 2002 fremgår af tabel 2.

Tabel 2 - Operationstype Antal Procent

Resektion 121 9
Hemithyreoidektomi 992 73
Subtotal thyreoidektomi 44 3
Total thyreoidektomi 197 14
Andet 11 1

I alt 1365 100
For at øge sikkerheden ved operation omkring nerverne til stemmelæberne anvender de fleste afdelinger nervestimulationsudstyr.

Gl. thyreoidea er et særdeles blodrigt organ og der kan i forbindelse med operation være en del siven fra mange små blodkar. For at minimere blodtabet og øge oversigtsforholdene under operation er flere afdelinger begyndt at anvende en såkaldt ultralydskniv ("Ultrasicion"), der ved vibration med høj svingningshastighed er i stand til at koagulere blodkar og derved sørge for et mere tørt operationsfelt. Måske kan dette udstyr være med til at øge kvaliteten af den kirurgi der foretages. Et studie til besvarelse af dette spørgsmål er under planlægning.

Tidligere var det altid rutine med anlæggelse af dræn efter operation på skjoldbruskkirtlen. Dette for at undgå blodansamling i operationsområdet, hvilket forekommer hos få procent. Anlæggelse af dræn er aktuelt under debat. Dataanalyser fra "Thykir" tyder på, at der ikke er nogen gevinst ved anlæggelse af dræn - tværtimod bevirker drænene tilsyneladende blot en længere indlæggelsesperiode. Der vil blive forsket yderligere i dette forhold.

Ved operation for kræft i skjoldbruskkirtlen kan også kirurgi på halsens lymfeknuder være aktuel. Disse indgreb, hvor der sker en systematisk udrømning af relevante lymfeknuderegioner, kaldes halsdissektioner.

Komplikationer til kirurgi
Ved kirurgi på skjoldbruskkirtlen er det specielt risikoen for skade på nerverne til stemmelæberne, som gør sig gældende. Større udenlandske studier har vist at risikoen ligger mellem 1 og 4% ved godartede sygdomme. Analyser af data fra "Thykir" viser, at skade på stemmelæbefunktionen forekommer ved 0,9% af de udførte operationer på patienter med godartet sygdom i skjoldbruskkirtlen. De registrerende afdelinger ligger således på et absolut tilfredsstillende niveau ved sammenligning med publicerede internationale data.

Risikoen for påvirkning af kalkstofskiftet (hypo-parathyreoidisme) er kun reelt forekommende, når der er foretaget operation på begge sider af skjoldbruskkirtlen. Ved operationer for godartet sygdom viser data fra "Thykir" (2001 + 2002) et niveau på 8%, hvilket også er sammenligneligt med internationale opgørelser.

Efter operationen
I døgnet efter operationen foregår som regel observation på en sygehusafdeling. Der kontrolleres for blodansamling i operationsfeltet og hvis der er lagt dræn passes dette. I de tilfælde, hvor der er foretaget indgreb på begge sider af halsen kontrolleres også kalkstofskiftet med blodprøver. Stemmelæbernes funktion kontrolleres for eventuel påvirkning fremkaldt af operationen.

Den gennemsnitlige indlæggelsestid for godartede operationer er ifølge "Thykir" på 3 dage. I de tilfælde, hvor der ikke lægges dræn, er indlæggelsestiden kortere.

Efter udskrivning bliver de fleste set til en kontrol på den opererende afdeling hvor eventuelle tråde fjernes og resultatet af vævsundersøgelsen fortælles. Sidenhen sker kontrol af stofskiftet, måske hos egen læge.

Afslutning
I aktuelle indlæg er forsøgt at give en kortfattet oversigt over væsentlige aspekter ved operationer på skjoldbruskkirtlen samt præsentation af enkelte resultater fra vores "Thykir" database. Det må konkluderes, at der er en betragtelig thyreoidea kirurgisk aktivitet i Danmark med et tilsyneladende tilfredsstillende kvalitetsniveau.