Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Forskning kan forhindre unødige operationer

Trykt i blad nr. 1 - 2003
 

Knuder i skjoldbruskkirtlen

 
Man regner med, at omkring 100.000 mennesker på landsplan har en såkaldt kold knude
i skjoldbruskkirtlen på over en centimeter, men kun 5 % af dem er ondartede.
Med de nuværende vævsprøver udtager man 20 % til operation på baggrund af en mistanke om kræft, men kun hver femte af de opererede knuder viser sig at være ondartede. Ved hjælp af en analyse af knudens ’genetiske fingeraftryk’ vil 15-20 % af operationerne i bedste fald kunne undgås. En operation foregår under fuld bedøvelse med en risiko på 3-5 % for at skade
nerven der styrer stemme båndet
 
Overlæge Finn Bennedbæk og ph.d.-studerende Maria Rossing udtager vævsprøver fra patienters
knuder i skjoldbruskkirtlen med en nål.
Prøven kan forhåbentlig i fremtiden afgøre, om patienten har kræft eller ej. Derved kan mange
unødige operationer undgås

 

Mere end 1500 patienter bliver hvert år opereret for mistanke om kræft i skjoldbruskkirtlen. I mere end 80 % af tilfældene er knuden ufarlig. Som de eneste i Danmark
forsker overlæge Finn Bennedbæk og ph.d.-studerende Maria Rossing fra Endokrinologisk afdeling i en ny metode, der ved hjælp af et ’genetisk fingeraftryk’ kan fortælle om patienten har kræft eller ej. Det vil spare mange patienter for unødige operationer og bekymringer

 
Overlæge Finn Bennedbæk har undersøgt mange tusinde patienters knuder i skjoldbruskkirtlen i sin tid på Endokrinologisk Afdeling. Det har i lang tid frustreret ham, at der ikke findes en bedre metode til at finde ud af, om der er kræft i knuden eller ej. Mange patienter opereres nemlig hvert år unødigt, fordi man først kan se, om knuden er farlig eller ej efter, at den er opereret ud. Det skyldes, at biopsien er behæftet med en vis usikkerhed i mere end 20 % af tilfældene. Derfor fik Finn Bennedbæk den idé, at men kan forbedre diagnosticeringen ved hjælp af molekylær genteknik, som man er begyndt at bruge i forbindelse med andre kræftformer. Da reservelæge Maria Rossing var i turnus på afdelingen, blev hun så fascineret af Finn Bennedbæk idé, at hun besluttede at gå i gang med et ph.d.-projekt, der skulle undersøge sagen.
- Man sygeliggør en masse patienter, der bliver meget bange for at have kræft og skal gennemgå en operation med de risici, der er ved det. Det kan tage lang tid at komme over. Med en bedre diagnosticering vil vi med det samme kunne frikende mange af patienterne og samtidig få dem, der har ondartede knuder, hurtigere opereret, siger Maria Rossing. Projektet, som foregår i tæt samarbejde med Rigshospitalet, har nu stået på i snart to år, og resultaterne er meget lovende.
 
Genetiske fingeraftryk afslører kræft
Ved hjælp af molekylærgenetiske analyser kan man ud fra en vævsprøve lave et
 `genetisk fingeraftryk´, der med større præcision kan fortælle, om en knude er godartet eller ondartet. Maria Rossing er nu i gang med at undersøge, hvilke typer ´fingeraftryk´ som viser, at der er kræft i skjoldbruskkirtlen.
 
Et af de store problemer for lignende forskning på verdensplan har været, at det har været svært at få tilstrækkeligt vævsmateriale ud af knuden til at lave de molekylær- genetiske analyser.
Det har Finn og Maria nu fundet en løsning på. Der er også positive resultater på vej i jagten på de genetiske fingeraftryk.
 
- Det er en rigtig god fornemmelse, at vi forhåbentlig kan komme til at gøre en forskel for så mange patienter. Det kommer til at tage nogle år, før de kan få glæde af det, men vi er godt på vej, siger Maria Rossing.