Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Lavt stofskifte

Trykt i blad nr. 4 - 2012
 
Af: Post. Doc. Forsker Allan Carlé, Endokrinologisk Forskningsenhed
v/ Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Følgende artikel om lavt stofskifte fokuserer blandt andet på subtyper (forskellige undertyper) og risikofaktorer (en beskrivelse af hvem som rammes). Artiklen er baseret på egen erfaring med patienter, samt mange publicerede artikler deriblandt DanThyr artikler som er blevet til i et samarbejde mellem Bispebjerg, Frederiksberg og Aalborg hospitaler.
 
Lavt stofskifte, hypothyroidisme eller myxødem er en hyppig sygdom. I et tidligere DanThyr studie har vi vist at 2.7 % af alle får lavt stofskifte. Kvinder får det noget hyppigere end mænd (4.1 % mod 1.3 %). Sygdommen har en incidensrate på 32,8 per 100.000 per kalenderår i baggrundsbefolkningen. Det betyder at årligt vil ca. 1.600 få diagnosticeret sygdommen lavt stofskifte. Langt de fleste af disse vil kræve livslang behandling med
L-thyroxin. Uanset om man behandler med Eltroxin, Elthyrox eller Levaxin, er det samme aktive indholdstof som er i alle præparaterne. Den gennemsnitlige behandlingsdosis er omkring 1.6 mikrogram pr kg. Dermed skal en 60 kg patient behandles med ca. 100 mikrogram L-thyroxin, men da der er store individuelle variationer vil de fleste ligge indenfor intervallet 50-150 mikrogram dagligt. Indtag af mineraler og anden medicin kan øge denne variation ganske betragteligt.
 
Subtyper - hvilken type?
Inden lægen starter på behandling af muligt lavt stofskifte (høj TSH og lav T4 ved en enkelt måling), skal diagnosen bekræftes. Derefter vil man ud fra patientens sygehistorie og evt. antistofmålinger kunne bestemme hvilken type der er tale om. Dette er vigtigt, da ikke alle typer nødvendigvis kræver livslang behandling.
 
De forskellige (sub)typer af lavt stofskifte (figur 1), er tidligere beskrevet i en DanThyr artikel (1), som omfatter det største materiale af hypothyroide patienter med forskellige subtyper. De 685 patienter som indgår i vores DanThyr studie er diagnosticeret i Aalborg og omkring Bispebjerg Hospital.
 
FIGUR 1
 

 
De repræsenterer således både det østlige Danmark med mild samt det vestlige Danmark med moderat jodmangel (dette gælder før år 2000 hvor jodtilsætning af salt). Lavt stofskifte er ca. 33 % hyppigere
i København end i Aalborg (1). Vi har ikke tal fra Fyen, men da jodindholdet i vand på Fyen er lidt højere end
i Aalborg og lavere end i København (2), vil hyppigheden sandsynligvis ligge mellem de tal vi har for Vest- og
Øst-Danmark. Da jodindtaget formodes at ændre den autoimmune proces, er det heller ikke overraskende at
vi ser ca. 53 % flere tilfælde med autoimmun myxødem (se nedenfor) i København sammenlignet med Aalborg.
 
Spontan (autoimmun) myxødem: Dette er den hyppigste type lavt stofskifte og rammer ca. 84 % af alle med lavt stofskifte. Nogle har tidligere delt disse op i dem med stor thyroidea-volumen, og dem med lavt volumen. Vi har i et tidligere DanThyr studie vist at der ikke eksisterer to distinkte typer (3), men at der er tale om en glidende overgang. Udviklingen af denne sygdom sker spontant, dvs. det sker ikke efter medicinering
med visse medikamina (som for visse andre typer) eller efter en fødsel. Den er også autoimmun, hvilket betyder at alle med sygdommen har målbare antistoffer. Det har vi også vist i tidligere publiceret arbejde (4). De antistoffer der kan måles ved lavt stofskifte kaldes TPOAb og TgAb, men ofte måles der bare TPOAb. Antistof-værdierne har ingen betydning for behandlingen som af de fleste vurderes som værende livslang. Som med anden thyroidea-sygdom er det ofte kvinderne der rammes (for hver mand, rammes 4 kvinder af lavt stofskifte). Gennemsnitsalderen er 68 år, men med store variationer, således kan kvinder under 50 sagtens rammes af sygdommen.
 
Post-partum hypothyroidisme: Lavt stofskifte efter fødslen er den næsthyppigste type. Man mener at mellem 2 og 6 % rammes af denne sygdom i mild eller svær grad. Graviditeten medfører ofte en undertrykkelse af immunsystemet, således at foster ikke afstødes. Det medfører at sygdomme som lavt stofskifte og andre autoimmune sygdomme sjældent udvikles under graviditeten. Når barnet er født, vil man se et forstærket respons ("rebound") (se figur 2), hvilket medfører øget tendens til autoimmun sygdom efter fødslen. På et senere tidspunkt vil risikoen være tilbage på udgangsniveau.
 
FIGUR 2
 
 
Post-partum hypothyroidisme ses i op til 12 måneder efter fødslen. Denne øgede tendens til autoimmunitet er i modsætning til ovenstående ´spontan (autoimmun) myxødem´ ofte en forbigående proces. Det betyder at nogle kvinder med denne tilstand slet ikke skal behandles. Hos de hvor behandling er påkrævet, vil det ofte blot være nødvendigt i en 9-12 måneders periode, derefter kan medicinen seponeres (=stoppes). Kun hos ca. 25 % er der påkrævet livslang behandling. Har en kvinde tidligere fået denne tilstand/sygdom umiddelbart efter fødsel, vil der være stor risiko for at det gentager sig efter næste fødsel. Gennemsnitsalderen for denne sygdom er ca. 30 år.
 
Amiodaron-induceret hypothyroidisme: Denne sygdom rammer personer som er hjertesyge og som får behandlingen med præparatet Cordarone som indeholder amiodaron. Udenlandske studier har vist at ca. 14-18 % af de som behandles med præparatet får enten højt eller lavt stofskifte. Derfor er det heller ikke overraskende at det er den tredje hyppigste form for lavt stofskiftesygdom i Danmark. De er ofte mænd der behandles med Cordarone. Derfor ses denne type ofte hos mænd (50 % flere mænd end kvinder). Gennemsnitsalderen er 71 år. Da amiodaron er et stof som på forunderligvis kan "gemme" sig i kroppen i mange måneder, endda op til 1 eller 2 år, kan sygdommen udvikle sig, selv efter medicinen er stoppet. Ligeledes kan prognosen være svært forudsigelig selvom man stopper med Cordarone hos patienter med lavt stofskifte. Det skal dog pointeres at lavt stofskifte er en sygdom det let kan behandles uden navneværdige bivirkninger, er billig at behandle, let at behandle for patient og læge. Dette skal ses i modsætning til den hjertesygdom som disse patienter har. Derfor er det ofte ikke relevant at stoppe med Cordarone, men blot at følge og behandle stofskiftet, såfremt dette måtte være livsvarigt.
 
Subakut thyroiditis: Dette er en sygdom der oftest er let diagnosticere, selv inden blodprøver i form af TSH og T4 er analyseret. Der er tale om en sygdom, hvor skjoldbruskkirtlen rammes af inflammation (en slags betændelse men uden bakterier). Denne inflammation medfører at kirtlen bliver øm, og der siver en masse deponeret T3 og T4 ud i blodbanen. Disse hormoner medfører det forhøjede stofskifte, men da kirtlen som sådan ikke er hyperaktiv, vil det forhøjede stofskifte være forbigående. Efter denne akutfase, vil man enten få normalt eller lavt stofskifte. Det evt. lave stofskifte er ofte forbigående (ligesom post-partum hypothyroidisme), og skal muligvis slet ikke behandles. Hvad der forårsager sygdommen ved man ikke. Virussygdom er den risikofaktor flest tror på er udløsende, men det er ofte svært at identificere de virus vi mennesker af og til bliver syge af. Gennemsnitsalderen for denne sygdom er ca. 49 år, og kvinder rammes ca. 5 gange oftere end mænd.
 
Lavt stofskifte eller bestråling eller kirurgi: Som det er alment kendt har Danmark været et område med for lidt jodindtag i befolkningen. Af samme grund er der øget risiko for struma og især knudestruma, som kaldes multinodøs atoxisk (normal TSH + T4) struma. Ofte er denne struma ikke noget problem, men hos nogle kan den blive stor og medfører trykgener m.m. på halsen. Derfor vælger nogle ofte enten operation eller radioaktiv jodbehandling af kirtlen. Når store dele af eller evt. hele kirtlen fjernes, får man lavt stofskifte. Da denne sygdome er læge-induceret, altså ikke autoimmun, vil der ofte ikke være antistoffer til stede. Tilstanden er livsvarigt behandlingskrævende. Den rammer kvinder lidt oftere end mænd, patienterne er gennemsnitligt 57 år.
 
Lithium-induceret hypothyroidisme: Som tilfældet er for Cordarone (amiodaron), vil op mod 5-10 % af de psykiatriske patienter der behandles med Litarex (lihitum) få stofskifteproblemer, heriblandt nogle lavt stofskifte. Risiko for udviklingen af stofskiftesygdom hos lithium-behandlede personer er kendt blandt psykiatere, og skulle man få lavt stofskifte er der ingen grund til at stoppe en ellers effektiv lithium-behandling. Som for de andre typer lavt stofskifte er devicen igen: det er let og billigt at behandle og behæftet med ganske få bivirkninger,
der minimeres til et minimum såfremt TSH er i niveau under behandlingen. Sygdommen rammer hyppigst kvinder og gennemsnitsalderen er 56 år.
 
Medfødt lavt stofskifte: Denne sygdom opdages ved screening kort tid efter fødslen. Denne screeening er indført i mange lande, da konsekvenserne af lavt stofskifte i barnealder er ganske betragtelige. Der er tale om livslang behandling, og disse patienter som får medicin allerede fra få dage efter fødslen har et fuldstændigt normalt liv.
 
Risikofaktorer - hvem rammes?

I det efterfølgende vil risikofaktorer for udvikling af spontan autoimmun hypothyroidisme blive beskrevet. De andre typer, bortset fra medfødt myxødem, opstår efter en veldefineret tilstand (medicin, fødsel m.m.).
 
Der er udført en del studier som har undersøgt forskellige risikofaktorer for udvikling af spontan autoimmun hypothyroidisme. Mange af disse studier har forskelligt udfald, måske især fordi der er tale om små studier, hvor man blot har undersøgt en eller ganske risikofaktorer. Da disse risikofaktorer ofte påvirker hinanden, og iøvrigt påvirkes af den familiære disposition som jo er en meget vigtig risikofaktor, vil det være nødvendigt med store studier. Et sådant har vi i DanThyr. Med 685 patienter med lavt stofskifte og 4 gange så mange raske personer, kan vi lave beregninger som præcist fortæller hvilke risikofaktorer der er vigtige.
 
En risikofaktor, man har fokuseret meget på, og som er ganske vigtig, er den familiære disposition (5). Har dine forældre har en eller anden autoimmun sygdom (autoimmun lavt stofskifte, Graves´ sygdom, type I diabetes m.fl.) har du selv større risiko for autoimmun sygdom end en person uden den familiære tendens.
 
Andre mulige risikofaktorer kan være stress, men her er der også forskellige forskningsresultater. Hvad angår infektioner, har man ikke fundet at der skulle være en klar sammenhæng. En meget interessant risikofaktor, som indenfor andre autoimmune sygdomme har vist sig vigtig, er risikoen efter graviditet og fødsler. Flere studier har vist at de som har mange børn, har større risiko for autoimmune sygdomme. Alle disse forhold har vi ikke set på endnu.
En risikofaktor der er undersøgt mange gange rygning, men også her er der modstridende oplysninger. Vi har søgt dette emne belyst om kom frem til at rygere har samme risiko for lavt stofskifte som aldrig rygere. Derimod fandt vi (se figur 3), at ex-rygere har 5-6 gange øget risiko (se figur 3) for lavt stofskifte op til 2 år efter de er holdt med at ryge (6).
 
FIGUR 3
 
Dette har tidligere været beskrevet på en internet portal, hvor patienter har forspurgt om denne mulige sammenhæng (7).  Indtil vores nyligt publicerede artikel, har ingen kunne påvise dette. To studier har forsøgt, men antallet af patienter var for lavt til at dette var muligt. Nu betyder dette jo ikke at rygere ikke skal forsøge at kvitte cigaretterne, men det har den konsekvens, at personer der dropper tobakken samt deres praktiserende læger skal være opmærksomme på denne sammenhæng. Det skulle jo nødigt være sådan at stor vægtstigning, tør hud, koncentrationsbesvær, forstoppelse m.m. fik patienterne til at ryge igen.
 
Andre relevante risikofaktorer har med kosten at gøre. D-vitamin er "hot" indenfor autoimmune sygdomme, men her kan vi desværre ikke bidrag med viden. Kaffe og the har vist sig at have effekt overfor visse sygdomme. Det samme gælder alkohol, og her har vi også bidraget. Vi fandt at selv ved lavt alkoholindtag er risikoen for myxødem lavere end hos dem der slet ikke drikker (8). Ved alkoholindtag på 1-10 genstande om ugen er risikoen halveret, og ved indtag på op til 3 genstand dagligt er denne yderligere halveret. Dette budskab skal ikke misbruges, for alkohol øget risikoen for andre sygdomme (bl.a. kræft) selv i små mængder. Men det er vigtig information, idet vi hermed kan få klarlagt det komplette billede af årsager til spontant autoimmun myxødem. Endelig viser det også at den genetiske disposition ikke betyder alt.  Det er også vigtigt hvordan vi ellers opfører os i hverdagen.
 
Allan Carlé
post. doc. forsker
 
Endokrinologisk Forskningsenhed
v/Endokrinologisk Afdeling
Aalborg Universitetshospital
 
Reference List
 

1.   

Carle A, Laurberg P, Pedersen IB, Knudsen N, Perrild H, Ovesen L, Rasmussen LB & Jorgensen T. Epidemiology of subtypes of hypothyroidism in Denmark. Eur J Endocrinol 2006 154 21-28
 

2.

Pedersen KM, Laurberg P, Nohr S, Jorgensen A & Andersen S. Iodine in drinking water varies by more than 100-fold in Denmark. Importance for iodine content of infant formulas. Eur J Endocrinol 1999 140 400-403
 
3.
Carle A, Pedersen IB, Knudsen N, Perrild H, Ovesen L, Jorgensen T & Laurberg P. Thyroid volume in hypothyroidism due to autoimmune disease follows a unimodal distribution: evidence against primary thyroid atrophy and autoimmune thyroiditis being distinct diseases. J Clin Endocrinol Metab 2009 94 833-839
 
4.
Carle A, Laurberg P, Knudsen N, Perrild H, Ovesen L, Rasmussen LB, Jorgensen T & Pedersen IB. Thyroid peroxidase and thyroglobulin auto-antibodies in patients with newly diagnosed overt hypothyroidism. Autoimmunity 2006 39 497-503
 
5.
Brix TH, Hegedus L. Twins as a tool for evaluating the influence of genetic susceptibility in thyroid autoimmunity. Ann Endocrinol (Paris) 2011 72 103-107
 
6. Carle A, Pedersen IB, Knudsen N, Perrild H, Ovesen L, Rasmussen LB, Jorgensen T & Laurberg P. Smoking cessation is followed by a sharp but transient rise in the incidence of overt autoimmune hypothyroidism - A population-based case-control study. Clin Endocrinol (Oxf) 2012
7.
Shomon M. Smoking and Thyroid Disease.  2011. 
Ref Type: Internet Communication
 
8. Carle A, Pedersen IB, Knudsen N, Perrild H, Ovesen L, Rasmussen LB, Jorgensen T & Laurberg P. Moderate alcohol consumption may protect against overt autoimmune hypothyroidism: a population-based case-control study. Eur J Endocrinol 2012 167 483-490