Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Lavt stofskifter - Hvilke symptomer ?

Trykt i blad nr. 1 - 2015
 
Af Allan Carlé, overlæge, ph.d., seniorforsker, Silkeborg Regionshospital
og Aalborg Universitetshospital Forskning

I efteråret 2014 blev der afholdt europæisk kongres indenfor stofskifteområdet (ETA, European Thyroid Association) i Santiago de Compostela i det nordvestlige hjørne af Spanien. Som det altid er tilfældet, er danske forskere særdeles godt repræsenteret. Vi har flere stærke forskningsgrupper bl.a. på Sjælland, i Odense og i Aalborg. De markerer sig flot hvert eneste år, og i år var ingen undtagelse.
  
En af forskningsgrupperne er Den Danske Jod- og Stofskifteundersøgelse (DanThyr), som er et samarbejde mellem læger i Aalborg og omkring Bispebjerg/Frederiksberg området (1;2). DanThyr har fungerer siden ca. 1997 og er den gruppe der er ansvarlig for at jodtilsætningen til salt forløber effektivt og sikkert.
 
       
Under sidste års ETA-kongres var DanThyr repræsenteret af blandt andet overlæge Allan Carlé der fortalte om noget så håndgribeligt som symptomkomplekset som patienter med nydiagnosticeret lavt stofskifte oplever. Egentligt skulle man tro at der var skrevet meget om det, men
intet studie har tidligere så systematisk beskrevet hvilke symptomer en stor, uselekteret gruppe af patienter med lavt stofskifte har oplevet inden de gik til læge og fik den blodprøve der medførte at de nu skulle bære på en kronisk sygdom resten af livet. Resultaterne af denne under-søgelse beskrives nedenfor.
 
 
 
Allan Carlé præsenterer sin poster
på ETA-kongressen

Epidemiologi
I et veldefineret område omkring hospitalerne i Aalborg, Bispebjerg og Frederiksberg blev der i perioden 1997-2000 diagnosticeret 685 patienter med lavt stofskifte. Af disse havde 578 den hyppigste type som kaldes for 'spontan autoimmun hypothyroidisme'. Den er ´spontan´ fordi den ikke er forårsaget af stråler, operation, medicin etc. Den er ´autoimmun´ fordi den er en del af det kompleks af autoimmune sygdomme som vi danskere kan rammes af (sukkersyge, Graves´ forhøjet stofskifte, cøliaki, B12-vitamin-mangel m.m.). Ved denne sygdom invaderer hvide blodlegemer skjoldbruskkirtlen, og der produceres antistoffer som så slutteligt nedbryder kirtlen, så den ikke længere kan producere nok stofskiftehormon.  Så falder indholdet af stofskiftehormon (nedsat T3 og især nedsat T4), mens hypofysen med et forhøjet TSH forgæves forsøger at holde T3 og T4 oppe. Patienten oplever symptomer, går til læge og diagnosen stilles.
  
I gruppen af DanThyr patienter findes der altså 578 med lavt stofskifte som kræver medicinsk behandling (3). Blandt disse er 410 kvinder, mens 118 var mænd. I Aalborg området er der diagnosticeret 274 patienter, mens der i København er diagnosticeret 304 patienter. Korrigerer man for befolkning i undersøgelsesområdet, finder vi at hyppigheden af 'spontan autoimmun hypothyroidisme' er 53% højere i København. Det hænger sammen med at København ikke har oplevet samme grad af jodmangel som Jylland indtil år 2000, hvor jod obligatorisk blev tilsat bord- og industrisalt. Aldersfordelingen (Figur. 1) viser klart at der er tale om en sygdom som især rammer kvinder, og en sygdom som især rammer personer over 50 år.


Symptomer ved debut
Vi spurgte 140 patienter med lavt stofskifte og 560 raske personer hvilke symptomer der havde generet dem indenfor de sidste 12 måneder (4). De blev spurgt derom indenfor 1 måned efter diagnosen blev stillet. Dermed kan vi regne med at de fleste ikke har haft problemer med at huske, hvilke symptomer der generede dem mest. Blandt 34 adspurgte symptomer, var de 13 symptomer som vi kan tilskrive det lave stofskifte. De vil blive præsenteret nedenfor (fig. 2).
 
Et af de hyppigste symptomer ved mange forskellige sygdomme er træthed. Det gælder fx. også ved leddegigt, blodmangel, og sukkersyge. Ved lavt stofskifte er træthed så klart det symptom de fleste klager over (4). Hele 81% af danske patienter der debuterer med lavt stofskifte rapporterer at de har oplevet træthed indenfor det sidste år (Figur 2). Nu er det ikke sådan at bare fordi man er træt, så har man lavt stofskifte. De fleste mennesker vil også opleve træthed hvis de støder på familiære problemer, problemer på arbejdspladsen, stress eller hvis de fejler andre sygdomme fx. D-vitamin mangel eller blodmangel. Ser man på baggrundsbefolkningen er der også mange der oplever træthed, nemlig 41%. 


Blandt andre dominerende symptomer kommer tør hud og hårtab.  Det rammer henholdsvis 63% og 30 % (Figur 2). Hele 39% har oplevet forstoppelse i månederne før de fik konstateret lavt stofskifte. Mange har symptomer fra halsen som fx. fornemmelse af en klump i halsen (36%), pibende vejrtrækning (27%), synkebesvær (29%), eller måske ligefrem smerter fortil på halsen (16%). Blandt andre symptomer kan nævnes svimmelhed (24%), hjertebanken (35%), rastløshed (33%), og dårligt eller skrøbeligt humør (46%). Mange af disse tal lyder skræmmende. Her skal man huske på at mange tilsyneladende raske mennesker også oplever disse symptomer i løbet af et år. Forskellen mellem symptomhyppighed ved lavt stofskifte og blandt raske personer (figur 2) viser da også at tilstedeværelse af disse symptomer ikke nødvendigvis betyder at de har lavt stofskifte.
  
Et andet meget vigtigt aspekt som vi har fokuseret på i den nyligt publicerede artikel (4) og som Allan Carlé også pointerede til ETA-konference er, at man ikke bare kan stille diagnosen ved at spørge ind til alle disse symptomer. Lavt stofskifte er nemlig en af mange symptomer hvor symptomer ikke er særligt specifikke. Det betyder at også mange stofskifte-raske personer også har disse symptomer - omend ikke i helt samme grad. Men tilstedeværelse af flere af disse symptomer samtidigt øger sandsynligheden for at man har lavt stofskifte. Har man 4 eller flere af disse symptomer, kan det være en god ide at få taget en blodprøve for at se om man har lavt stofskifte. Jo flere af disse symptomer man oplever, desto større er risikoen for at man har lavt stofskifte.
 
Undersøgelsesfund ved debut
Et af de vigtigste fund på diagnosetidspunktet, i hvert fald hvis man spørger patienterne (5), er den vægtstigning der ofte følger med ved lavt stofskifte. Patienter tager gerne 2-6 kg på, og forskning har vist at langt det meste faktisk ikke er fedt som de fleste tror. Der er tale om ophobning af vand (6). Det viser sig da også at man når stofskiftet korrigeres med Eltroxin (eller Euthyrox), så normaliseres vægten hos de allerfleste. Det oplever vi læger i ambulatoriet når vi ser en patient for første gang efter de er sat i behandling. Ofte kommer de smilende fordi trætheden er blevet langt mindre. I tillæg kan mange så også fortælle at de har smidt et par kilogram vægt efter de er blevet velbehandlet med Eltroxin. Yderligere vil mange også opleve at deres kolesteroltal er blevet lidt pænere efter stofskiftet er reguleret på plads
 
Er alle lige plagede af symptomer
Et af vores fremtidige mål i DanThyr gruppen er at analysere hvilke gener patienter med stofskifte-sygdom er plaget af forud for deres diagnose, hvad enten der er tale om forhøjet eller lavt stofskifte. Flere tidligere udenlandske studier har tydet på, at især de unge har de fleste symptomer. Dermed er de ældre med lavt stofskifte ikke generet af samme symptomer i tilnærmelsesvist samme grad når deres sygdom springer i flor. Fx. har et fransk studie vist, at yngre patienter under 55 år har langt flere symptomer end de patienter der først debuterer med sygdommen i en alder på 70 år eller ældre (7). Andre udenlandske studier har også vist at symptomerne kan skyldes meget andet end lavt stofskifte. Vi kender det alle sammen. Hvem har ikke hørt om at gamle mennesker er mere trætte, ofte har forstoppelse, tager på i vægt og har problemer med hårtab eller tør hud. Derfor er det altid en stor udfordring for den praktiserende læge at plukke de rigtige patienter ud til blodprøver. Og den opgave er ikke let. Tager han for få blodprøver, går der for mange rundt med udiagnosticeret lavt stofskifte. Tager han for mange blodprøver, bliver den samlede byrde for samfundet og for den enkelte bekymrede patient der venter på sit blodprøvesvar alt for stor. Vi håber dermed på at vores forskningsresultater kan være en hjælp til praktiserende læger og sygehuslæger i den evige jagt på at finde alle de syge og ikke genere de raske med irrelevante og gentagne blodprøver.
 
Hvorledes hjælper behandlingen
Målet med behandlingen er at fjerne om ikke alle så i hvert fald gerne de allerfleste symptomer. Desværre er der 5-10% som aldrig bliver helt tilfredse (8). Blandt disse kommer en del til deres praktiserende læge og ønsker T3-behandling. Langt de fleste af disse er kvinder. Om det er fordi raske kvinder eller kvinder med lavt stofskifte oplever symptomerne eller behandlingen forskelligt fra mænd ved man ikke. Det spørgsmål kan vores forskning måske være med til besvare.
  
Flere af de spørgsmål der lægges op til i denne artikel, vil vi forsøge at besvare og løbende vil vi fortælle jer patienter om vores forskning via dette blad. Inden for de næste par numre, håber vi på at kunne fortælle lidt hvorledes kvinder og mænd oplever deres symptomer. Senere vil vi komme ind på om unge og ældre, rygere som ikke-rygere, tykke som tynde etc. oplever symptomer i samme grad. På den måde kan læger fremover bedre skue hvilke højrisiko-patienter, der skal have deres stofskiftefunktion undersøgt.
 
Reference List
 
1.    Laurberg P, Jorgensen T, Perrild H et al. The Danish investigation on iodine intake and thyroid disease, DanThyr: status and perspectives. Eur J Endocrinol 2006; 155: 219-228
2. Laurberg P, Perrild H, Jorgensen T, Ovesen L, Rasmussen LB. Fødevareberigelse med jod - den danske jodmonitorering (DanThyr).  2006.
Ref Type: Pamphlet
3. Carle A, Laurberg P, Pedersen IB et al. Epidemiology of subtypes of hypothyroidism in Denmark. Eur J Endocrinol 2006; 154: 21-28
4. Carle A, Pedersen IB, Knudsen N et al. Hypothyroid symptoms and the likelihood of overt thyroid failure: a population-based case-control study. Eur J Endocrinol 2014; 171: 593-602
5. Watt T, Hegedus L, Rasmussen AK et al. Which domains of thyroid-related quality of life are most relevant? Patients and clinicians provide complementary perspectives. Thyroid 2007; 17: 647-654
6. Karmisholt J, Andersen S, Laurberg P. Weight loss after therapy of hypothyroidism is mainly caused by excretion of excess body water associated with myxoedema. J Clin Endocrinol Metab 2011; 96: E99-103
7. Doucet J, Trivalle C, Chassagne P et al. Does age play a role in clinical presentation of hypothyroidism? J Am Geriatr Soc 1994; 42: 984-986
8. Saravanan P, Chau WF, Roberts N et al. Psychological well-being in patients on 'adequate' doses of l-thyroxine: results of a large, controlled community-based questionnaire study. Clin Endocrinol (Oxf) 2002; 57: 577-585