Kombination af T3 og T4
til behandling af patienter med lavt stofskifte – resultater fra et forsknings
projekt.
Birte Nygaard, overlæge PhD, medicinsk endokrinologisk afdeling Herlev hospital
Som kliniker oplever vi, at
nogle patienter, som er behandlet med Eltroxin (T4) for lavt stofskifte, ikke
føler at de har den samme livskvalitet som før de blev syge. De mangler energi
og er trætte og triste med tendens til depression, på trods af at vi ved måling
af blodprøver kan se, at stofskiftet er i den rette balance.
Hos personer med en normal
skjoldbrusk kirtel, danner denne to hormoner, nemlig T4 som udgør den største
del og T3 som udgør en langt mindre del. T4 er et forhomon til T3, som er det
aktive hormon. Når der i skjoldbrusk kirtlen dannes T4, vil dette ved hjælp af
et enzym omdannes til det aktive hormon T3 lokalt i kroppens forskellige væv.
Dette enzym findes i forskellig koncentration i forskellige væv i kroppen.
Undersøgelser på rotter har vist, at der i hjernen er lavt niveau af dette
enzym, og teorien er at nogle patienter vil få nedsat livskvalitet og
depressions tendens, hvis de ikke får tilført T3 direkte fra skjoldbruskkirtlen.
Vores formål med studiet var
derfor i et videnskabeligt forsknings projekt at undersøge, om patienter med
lavt stofskifte, havde bedre livskvalitet, når de i et blændet forsøg blev
behandlet med en kombination af T4 og T3 frem for vanlig behandling med T4.
Det er kendt at man ved skift
af behandling, til noget som både læge og patient har stor forventning til, ser
en effekt uanset om det givne præparat virker eller ej – dette kaldes
placeboeffekten. Det er derfor vigtigt at lave sådanne forsøg i et blændet design.
For at få en ensartet gruppe
patienter, har vi undersøgt patienter, som havde haft lavt stofskifte med massivt
forhøjet hypofyse hormon (s-TSH) samt forhøjede værdier af antistoffer
(anti-TPO) ved diagnose og som i min 6 mdr. har fået en stabil dosis Eltroxin
og har haft normalt stofskifte målt ved blodprøve (dvs normalt S- TSH). Hos
disse patienter fjernede vi 50 mikrogram af den vanlige Eltroxin dosis og i
stedet fik de blændet i 12 ugers tabletter, som enten indeholdt T3 eller 50
mikrogram Eltroxin, derefter fik de 12 ugers behandling med det modsatte.
Således at hverken patienten eller de involverede læger vidste hvornår
patienten fik hvilken behandling. Forud for undersøgelsen og efter de to
behandlingsperioder skulle patienterne udfylde 3 spørgeskemaer som gav en
vurdering af livskvalitet samt tendens til depression. Og slutteligt skulle de
anføre hvilken periode de havde haft det bedst.
Lidt overraskende tog det
næsten 4 år at få inkluderet de patienter som studiet krævede (i alt 59). Ca.
180 patienter blev spurgt, om de ville deltage, men kun en 1/3 ville deltage
idet de resterende adspurgte patienter følte sig godt tilpas på Eltroxin
behandlingen. Der blev evalueret på i alt 18 depressions og livskvalitets
skalaer. Der sås en betydelig stigning i livskvalitet og fald i depressions
tendens hos gruppen som helhed ved sammenligning af data før start og data
efter såvel første som anden periode (som udslag af placeboeffekt). I 3 af 18
skalaer fandtes et signifikant forskel for gruppen som helhed ved sammenligning
mellem den periode, hvor patienterne fik kombination mellem T4 og T3 og
perioden hvor patienterne fik vanlig behandling med T4 til fordel for kombinationsbehandlingen.
Da patienterne blev spurgt om hvilken periode de havde det bedst, svarede
50 %, at de havde det bedst i den periode hvor de fik kombinations behandling,
15 % den periode hvor de fik behandling med T4 alene og 35 % kunne
ikke mærke forskel.
Samtidig med vores studier,
er der lavet andre internationale studier der belyser den samme problematik, og
der er for nyligt lavet en analyse, hvor man sammenholder disse i alt 11
studier. Denne analyse konkluderer, at der ikke er nogen effekt af at give kombinationsbehandlingen.
Vores studie tyder på at der, hos en selekteret gruppe af patienter, er en
mindre effekt. Grunden til at vi i vores studie finder en effekt er formentlig,
at vi har en meget udvalgt gruppe patienter, hvor ca. halvdelen tilhører den
gruppe patienter, der ikke føler at de har det så godt, som de skulle have det
på Eltroxin alene.
Konklusionen af vores arbejde
er, at en mindre gruppe af patienter, men bestemt ikke alle patienter som
behandles med Eltroxin mod lavt stofskifte, har nedsat livskvalitet og en øget
tendens til depression. Af denne gruppe vil en undergruppe have gavn af
kombinationsbehandlingen. Desværre var der dog ikke tale om en mirakuløs
effekt, men en akkurat målbar effekt på livskvalitets og depressions parametre.
Studiet er blevet til med
støtte fra patientforeningen