Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Førtidspensionering og arbejdsmarkedsindkomst
hos personer med lavt stofskifte

Trykt i blad nr. 1 - 2015
 
Af PhD-studerende Marianne Thvilum, læge, PhD Frans Brandt,
overlæge, PhD Thomas H. Brix og Professor, dr.med. Laszlo Hegedüs
 

Omtrent 2-5% af danske kvinder bliver diagnosticeret med for lavt stofskifte på et eller andet tidspunkt i deres liv, mens mænd rammes i mindre grad [1]. Mange personer har symptomer forenelige med for lavt stofskifte, men uden tegn på dette i blodprøverne. Denne problemstilling, samt hvordan for lavt stofskifte behandles, ligger uden for det vi berører i nærværende skrift.

 
I Danmark er de hyppigste årsager til for lavt stofskifte en autoimmun tilstand med eller uden ledsagende struma (hhv. Hashimotos thyroiditis/atrofisk thyroiditis) eller en følge af tidligere lægelig behandling. I givet fald hyppigst operation eller medicinsk (radioaktiv jodbehandling) behandling grundet for højt stofskifte og/eller struma.
 
Er der en sammenhæng mellem for lavt stofskifte og andre sygdomme
Vi har gennem en række registerstudier (kobling mellem flere danske databaser) haft som mål at belyse om personer med for lavt stofskifte har samme grad af sundhed og sygdom som personer med et stofskifte indenfor normalområdet. Vores undersøgelser viser, at personer med for lavt stofskifte har en øget risiko for at blive diagnosticeret med en række andre sygdomme. Det drejer sig blandt andet om forskellige hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og leddegigt, men også psykiske lidelser, såsom depression, angstsygdomme og psykoser, ses i højere grad blandt individer med for lavt stofskifte, sammenlignet med personer af samme alder og køn, men uden sygdomme i skjoldbruskkirtlen [2,3]. Samme forhold, altså en større grad af sygelighed, ses også hos personer med andre kroniske sygdomme, ligesom det er observeret hos personer med for højt stofskifte [4,5].  Danske studier har desuden påvist, at personer med for lavt stofskifte angiver at have en forringet livskvalitet [6]. Arbejdsevnen relateret til stofskiftesygdomme blev for nyligt undersøgt hos individer med for højt stofskifte i et dansk arbejde, hvor man fandt en nedsat tilknytning til arbejdsmarkedet sammenholdt med individer med normalt stofskifte [7], men hvorvidt personer med for lavt stofskifte ligeledes har nedsat arbejdsevne er fortsat uafklaret. Derfor har formålet med det aktuelle studie været, at undersøge forekomsten af førtidspensionering samt eventuelle ændringer i lønindkomst hos personer med for lavt stofskifte, sammenholdt med individer uden stofskiftesygdom [8].
 
Registerstudier
For at undersøge dette, har vi gennemført et stort landsdækkende registerstudie. I sådanne studier benytter man mulighederne i de mange nyttige informationer, der er indeholdt i de danske registre ved Danmarks Statistik. Danmarks Statistik består af en række registre, herunder; fødselsregistret, landspatientregistret med oplysning om behandling på sygehuse, lægemiddeldatabasen med oplysninger om indløste receptpligtige lægemidler ved de danske apoteker, arbejdsmarkedsregistret med oplysning om beskæftigelse og indtægt, samt mange flere. Fælles for alle registrene er CPR-nummeret, som er unikt for hver enkelt dansker. CPR-nummeret gør det således muligt at koble oplysninger vedrørende den samme person fra forskellige registre. Naturligvis er disse oplysninger anonymiserede, således at forskerne ikke kender personernes identitet.
 
Vi har, via Danmarks Statistik, haft adgang til en tilfældig stikprøve på 5 % af den danske befolkning. Via denne har vi identificeret 1745 individer i alderen 18-59 år diagnosticeret med for lavt stofskifte. For at sammenligne stofskiftepatienterne med baggrundsbefolkningen, er der, for hvert individ med for lavt stofskifte, tilfældigt udvalgt fire individer af samme køn og alder, men uden sygdom i skjoldbruskkirtlen. Det er så denne gruppe, bestående af 6980 raske individer, der har udgjort kontrolgruppen til sammenligningsgrundlag i vores analyser.
 
For lavt stofskifte og risikoen for førtidspension
Vores undersøgelser viser, at patienter med for lavt stofskifte har en øget risiko for at modtage førtidspension sammenlignet med kontrolgruppen. Når vi i analyserne tog højde for en række andre tidligere sygdomme samt uddannelsesbaggrund, fandt vi en øget risiko for førtidspension på 89%. Det var således 2.8 % af de med for lavt stofskifte, der modtog førtidspension i løbet af observationstiden, sammenholdt med 1.6 % i kontrolgruppen. En øget risiko på 89% kan umiddelbart være svært at forholde sig til. Dog er det sådan, at en øget risiko for førtidspensionering på 89% svarer nogenlunde til den risiko, der for eksempel ses hos rygere samt hos personer med moderat overvægt, svarende til et BMI (body mass index) mellem 30-35 (BMI hos normalvægtige er 18.5-24.9).
 
For lavt stofskifte og arbejdsmarkedsindkomst
Som omtalt, undersøgte vi ydermere effekten af for lavt stofskifte på arbejdsmarkedsindkomsten. Her kunne vi vise, at personer med for lavt stofskifte, der forbliver på arbejdsmarkedet, og altså ikke modtager for eksempel førtidspension eller sygedagpenge, stiger mindre i løn efter deres diagnose med for lavt stofskifte, sammenlignet med kontrollerne. Sagt med andre ord, når man sammenligner udviklingen i arbejdsmarkedsindkomst over en 4-årig periode, fra 2 år før diagnosetidspunktet til 2 år efter, blandt individer med for lavt stofskifte, så er indkomststigningen markant lavere blandt stofskiftepatienterne end hos de personer, der ikke har stofskiftesygdom. Dette kan være et resultat af, at enten for lavt stofskifte, de ledsagende følgesygdomme eller noget helt tredje. Således er det tænkeligt at tilstanden medfører en ændring i arbejdsevnen, der eksempelvis kommer til udtryk ved at stofskiftepatienten ikke står først for til en forfremmelse.
 
Hvad betyder det for den enkelte patient?
Det kan virke bekymrende at resultaterne af vores undersøgelser bygger på data indhentet fra patienter som, for de flestes vedkommende, er i behandling med stofskiftemedicin for deres for lave stofskifte. Vi har dog ikke adgang til nogle blodprøvesvar i vores databaser, og vi kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt stofskiftet hos de personer, der er inkluderet i denne undersøgelse, har været velreguleret. Det er naturligvis væsentligt at holde sig for øje, at resultaterne i sådanne populationsbaserede registerundersøgelser er et udtryk for tendenser blandt en stor gruppe af mennesker med forskellige forudsætninger og forløb. Derfor er resultaterne ikke et direkte udtryk for konsekvensen for det enkelte individ, men snarere et samlet billede af hele gruppen. Ydermere kan vores studier ikke afgøre, hvorvidt det er det lave stofskifte i sig selv eller noget andet, såsom andre sygdomme, der er årsagen til at denne patientgruppe har en større risiko for førtidspensionering og lavere lønindkomst.  Ikke desto mindre bør vores data føre til en øget opmærksomhed blandt behandlere af patienter med for lavt stofskifte, eller individer i risiko for at udvikle for lavt stofskifte. Omend vi på baggrund af data kun kan spekulere heri, er det vores håb at en tidlig og korrekt diagnose, samt korrekt behandling ikke blot vil kunne mildne den enkelte patients symptomer, men også de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af for lavt stofskifte.

Litteraturliste og nyttig læsning
 
1.   Carlé A, Laurberg P, Pedersen IB, Knudsen N, Perrild H, Ovesen L, Rasmussen LB, Jorgensen T. Epidemiology of subtypes of hypothyroidism in Denmark. Eur J Endocrinol 2006;154:21-8.
2. Thvilum M, Brandt F, Almind D, Christensen K, Brix TH, Hegedüs L. Type and extent of somatic morbidity before and after the diagnosis of hypothyroidism. a nationwide register study. PLoS One 2013;8:e75789.
3. Thvilum M, Brandt F, Almind D, Christensen K, Brix TH, Hegedüs L. Increased psychiatric morbidity before and after the diagnosis of hypothyroidism: A nationwide register study. Thyroid 2014;24:802-808.
4. Brandt F, Thvilum M, Almind D, Christensen K, Green A, Hegedüs L, Brix TH. Morbidity before and after the diagnosis of hyperthyroidism: a nationwide register-based study. PLoS One 2013;8:e66711.
5. Brandt F, Thvilum M, Almind D, Christensen K, Green A, Hegedüs L, Brix TH. Hyperthyroidism and psychiatric morbidity. Evidence from a Danish nation-wide register study. Eur J Endocrinol 2013;170:341-8
6. Watt T, Groenvold M, Rasmussen AK, Bonnema SJ, Hegedüs L, Bjorner JB, Feldt-Rasmussen U. Quality of life in patients with benign thyroid disorders. A review. Eur J Endocrinol 2006;154:501
7. Nexo MA, Watt T, Pedersen J, Bonnema SJ, Hegedüs L, Rasmussen AK, Feldt-Rasmussen U, Bjorner JB. Increased risk of long-term sickness absence, lower rate of return to work, and higher risk of unemployment and disability pensioning for thyroid patients: a Danish register-based cohort study. J Clin Endocrinol Metab 2014;99:3184-3192.
8. Thvilum M, Brandt F, Brix TH, Hegedüs L. Hypothyroidism is a predictor of disability pension and loss of labor market income: a Danish register-based study. J Clin Endocrinol Metab 2014;99:3129-3135.