Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Tobaksrygning og thyreoideasygdom

Trykt i blad nr. 1 - 2003
 

Nils Knudsen, læge, Ph.d.

Årsagen til at thyreoideasygdom opstår, er ikke kendt i detaljer. Der er imidlertid en række faktorer, som kan øge risikoen for at få thyreoideasygdom. Genetiske forhold spiller en rolle, idet en række thyreoideasygdomme har en vis grad af arvelighed. Der er dog også forskellige forhold i det miljø, vi lever i, og i vores livsstil, som har betydning. Den vigtigste enkeltfaktor er utvivlsomt vores indtag af jod i kosten, som har stor betydning for forekomsten af de fleste thyreoideasygdomme. Dette har tidligere været omtalt i Thyreoidea Bladet. En anden vigtig faktor er tobaksrygning, som har stor indvirkning på risikoen for at få struma og højt stofskifte.

Rygningen påvirker skjoldbruskkirtlen på i hvert fald to forskellige måder. Rygning påvirker immunforsvaret på forskellig vis, og en af virkningerne er, at kontrollen med dele af immunsystemet bliver dårligere. Det betyder for skjoldbruskkirtlen, at tendensen til autoimmune thyreoideasygdomme synes øget blandt rygere. De autoimmune thyreoideasygdomme er kendetegnet ved, at ens eget immunforsvar påvirker skjoldbruskkirtlen til enten at lave for meget stofskiftehormon (Graves sygdom - diffus toksisk struma) eller for lidt stofskiftehormon (Hashimoto thyreoiditis - den hyppigste årsag til lavt stofskifte i Danmark).

En anden påvirkning fra rygning på skjoldbruskkirtlen er en påvirkning af jodoptagelsen i kirtlen. I tobaksrøg findes cyanid, som i kroppen omdannes til thiocyanat, og thiocyanat blokerer for jodoptagelsen i skjoldbruskkirten. Det betyder, at tobaksrygning kan føre til de samme sygdomme som jodmangel i kosten kan.

Disse teorier, som blandt andet er belyst gennem laboratorieforsøg, stemmer godt overens med de forhold, som er fundet i befolkningsundersøgelser. Graves sygdom forekommer langt hyppigere blandt rygere end blandt ikkerygere. Præcis, hvor meget risikoen er øget kan ikke siges endnu. Vigtigt i denne sammenhæng er det, at også risikoen for øjenkomplikationer er meget øget blandt rygere. Faktisk er øjenkomplikationer meget sjældne blandt ikke-rygere. Og da netop øjenkomplikationerne er meget generende for patienten og i nogle tilfælde meget vanskelige at behandle tilfredsstillende, har dette stor betydning.

Ved for lavt stofskifte er forholdene ikke helt så klare. Rygningen skulle jo øge risikoen for autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen og dermed også lavt stofskifte. På den anden side forekommer lavt stofskifte sjældnere ved jodmangel, som rygningen også medfører symptomer på. Der er altså to modstridende påvirkninger mht. lavt stofskifte, og svarende til dette har to nye danske undersøgelser også fundet modstridende resultater. En undersøgelse fandt en høj forekomst af lavt stofskifte blandt rygere, mens en anden undersøgelse, som så på lette grader af lavt stofskifte, fandt lavere forekomst blandt rygere.

Sammenhængen mellem struma og rygning er undersøgt i en del undersøgelser. I områder med en vis grad af jodmangel som hidtil i Danmark medfører rygning en markant højere risiko for struma. I Danmark er det anslået, at risikoen for struma er tre til fire gange højere blandt rygere, og at halvdelen af alle strumatilfælde i Danmark kunne været forebygget, hvis ingen danskere var rygere. I områder, hvor man får tilstrækkelige mængder jod, har rygning mindre betydning for forekomsten af struma. Så i takt med tilsætningen af jod til salt i Danmark vil rygning blive en mindre betydningsfuld risikofaktor for struma, men hvor meget situationen ændres, vides endnu ikke.

Også multinodøs toksisk struma (knudestruma med højt stofskifte) forekommer hyppigere blandt rygere end ikke-rygere. Dette stemmer godt overens med at multinodøs toksisk struma også er en jodmangelsygdom og formentlig forekommer som en videre udvikling af simpel struma.

Forholdene omkring thyreoideacancer og rygning er ikke så godt undersøgt. Der er undersøgelser, som tyder på en lavere forekomst af thyreoideacancer blandt rygere, men dette kan nu næppe betegnes som godt nyt for rygerne. Dels er thyreoideacancer en ret sjælden sygdom, dels vil thyreoideacancer blandt rygere formentlig være af mere ondartede typer, så det lavere antal af tilfælde ikke nødvendigvis betyder en lavere dødelighed af sygdommen.

Rygning medfører altså en øget risiko for Graves sygdom og specielt øjenkomplikationer. Det betyder, at personer med flere tilfælde af Graves sygdom i familien har et stærkt incitament til ikke at ryge. Og rygere med Graves sygdom bør stærkt tilskyndes til at kvitte tobakken med alle tilgængelige midler, dvs. nikotin plaster, rygestophold, eller hvad der er tilgængeligt i området og bør rådgives herom af lægen. Ligeledes har rygere med struma en ekstra, god grund til rygeophør. Den generelle nedgang i antallet af rygere i disse år må også forventes at have en gunstig indflydelse på forekomsten af thyreoideasygdomme i Danmark.