Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Søvn og stofskifte

Oversat af Susanne Christau og trykt i TLs blad nr. 2 - 2012

 
Foredrag om søvn og stofskiftet
 
Referat fra medlemsbladet Thyra nr. 4/2011 som venligst er stillet til rådighed af
Neurolog Per Egil Hesla og Norsk Thyreoideaforbund
Tekst og foto: Silje Steinert                     
 
Mennesket bruger ca. en tredjedel af livet på at sove. De af os, der ikke har problemer med at sove tager søvnen som en selvfølge, mens de som ofte ligger vågne bruger enormt meget energi på at kæmpe med at finde ind i en god søvnrytme.
 
Hvorfor er søvn så vigtig for os? Hvorfor er der så mange med stofskiftesygdomme, som kæmper med at finde et godt søvnmønster? Den norske neurolog Per Egil Hesla har søvn som sit specialområde og interesserer sig for lige netop dette problem.
 
Hvis vi ser på dyrenes verden falder nogen af brikkerne på plads vedr. sammenhængen mellem søvn og stofskiftet. Store dyr behøver mindre søvn end små dyr. Det kan skyldes at de store dyr som regel har både lavere kropstemperatur og et lavere stofskifte end de små dyr. Stofskiftet kan føre til skade på neuroner og hjerneceller. Jo højere stofskiftet er, jo flere skader får cellerne. Hos de store dyr er skaderne få, derfor har de ikke lige så stort behov for at «lukke» kroppens funktioner under søvn for at restituere sig, som de mindre dyr med højt stofskifte har. For det er nemlig det søvnen gør – den reparerer vores hjerne og krop.
 
Dette sker når vi sover:
Søvn har en energibesparende effekt på kroppen. Når vi sover, synker kropstemperaturen og energiforbruget nedsættes. Det giver kroppens celler en pause til at restituere sig efter dagens slitage. I vågen tilstand kører kroppens organer hurtigt, de bruges og slides, det er en naturlig del af den måde vores kroppen fungerer på. Vi er derfor programmeret til at søvnen, hvert eneste døgn, skal bruge mange timer på reparerer de skader som kroppen påfører sig i løbet af dagen.
Under dyb søvn frigør kroppen en række forskellige hormoner som medvirker til vedligeholdelse af cellerne. Produktionen af vigtige hormoner som kønshormoner, væksthormon, TSH, Leptin (mæthedshormon) Ghrelin (appetit hormon) stiger. Produktionen af insulin falder. Også kortisol, et hormon som bl.a. varierer med, hvor meget vi er udsat for stresspåvirkninger, vil som regel nedsættes, når vi falder i dyb søvn. Søvn alene sørger altså for at kroppen vedligeholder og reparerer sig selv. I tillæg til cellernes vedligeholdelsesarbejde er søvn også meget vigtig for hjernen.
 
Formaterer harddisken:
Under drømmesøvnen, som kaldes REM-søvn, bliver alle dagens sanseindtryk bearbejdet, nogen ting er vi nødt til at huske, mens andre ting er det måske bedst, vi fortrænger. De forskellige sanseindtryk bliver sorteret i forskellige lag af hjernen.  På denne måde er søvnen helt afgørende for vedligeholdelsen af vores hjerne.  REM-søvn vedligeholder hjernen ved at skabe nye forbindelser og sørger for at holde vores personlighed konstant.  Uden nok drømmesøvn bliver oplysningerne ikke lagret rigtigt og vi vil kunne få problemer med hukommelsen og glemme ting vi tidligere har oplevet. Lidt søvn vil også påvirke koncentrations og indlæringsevnen.

Allerede her begynder vi at ane, hvor vigtig søvnen er for både vores immunforsvar og for at hjernen kan fungere, som den skal. Hvad kan blive den yderste konsekvens, hvis vi over lang tid får for lidt søvn?

 
Hvad sker der når vi ikke sover:
Hvis vi ikke får nok søvn har kroppen ikke nok tid til at restituere sig selv og hele de skader, der er kommet. Over længere tid vil det have en dårlig effekt på vores helbred. Under søvn danner vi nogle stoffer, som er væsentlige for vores immunsystem.  Et eksempel er proteinet Interleukin-6, som er med til at bekæmpe infektioner i kroppen og som også spiller en vigtig rolle i kroppens egen modstand mod kræftceller.  Søvnmanglen påvirker også vores hormoner på en meget negativ måde. Hvis man ikke kommer ned i den dybe søvn påvirkes den hormonproduktion, som skal hjælpe med til at vedligeholde cellerne. Dannelsen af væksthormoner, kønshormoner og mæthedshormoner falder mens stresshormoner og appetithormoner stiger. Uden tilstrækkelig søvn gennem længere tid vil immunforsvaret blive dårligere og man kan pådrage sig somatiske sygdomme som f. eks diabetes, blodprop i hjertet, hjerneblødning, for højt blodtryk, åreforkalkninger og i værste tilfælde demens.
 
Det er heller ikke ualmindeligt at søvnmangel fører til øget appetit og vægtøgning. Un-der søvn nedsætter kroppen mængden af stresshormonet kortisol, som også medvirker til at styre appetitten Jo højere indhold af kortisol i blodet, jo mere sultne bliver vi. Når søvnen udebliver vil cortisol-niveauet og appetitten øges.  Søvnen er også med til at øge omsætningen af sukker og fedt. Har man et overskudslager af energi fra dagen vil dette blive kraftigt reduceret under søvnen. Når søvnen ude-bliver, forbrænder vi dermed også færre kalorier.
 
Dette kan blive en negativ spiral. Stigende kropsvægt og øget fedtprocent vil kunne føre til snorken som resultat af at de øvre luftveje bliver snævrere. Langvarig snorken kan svække muskulaturen i de øvre luftveje og føre til at væggene klapper sammen ved indånding og senere føre til såkaldt søvn-apnoe. Ved søvnapnoe får man en meget opdelt søvn og kan miste drømmesøvnen og den dybe søvn. Det kan føre til yderligere vægtøgning, fedme, hjerteflimmer, forhøjet kolesterol, blodtryks- forhøjelse, diabetes 2, hukommelsesbesvær og depression.