Rygning og sygdom
|
Af professor Peter Laurberg Endokrinologisk Afdeling Aalborg Sygehus/Århus Universitetshospital Rygning
og sygdom Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er rygning den næststørste
årsag til for tidlig død i verden. Rygning er hovedårsag til hvert 10. dødsfald
hos voksne, hvilket i verden svarer til ca. 5 millioner dødsfald hvert år, og
halvdelen af de mennesker, der ryger i dag - det er omkring 650 millioner
mennesker – vil dø for tidligt på grund af tobaksrygning. WHO og mange andre organisationer
kører derfor store kompagner imod rygning, som det er beskrevet i detaljer af
WHO (internetadresse: www.WHO.int/tobacco). I de senere år har tendensen i
Danmark og andre rige lande været et fald i antallet af rygere, selvom der har
været en tendens til, at dette har været mindre udtalt hos unge mennesker og
hos kvinder. På den anden side er der en tendens til, at flere mennesker ryger
i udviklingslandene. I Danmark viste den seneste undersøgelse, at ca. 25 % af
voksne ryger. Der er lidt flere mænd end kvinder, der ryger. Aldersgruppen med
den højeste forekomst af rygere er 50-59 år. Mens det er velkendt, at rygning
har betydning for forekomst af lungesygdomme og hjerte-sygdomme, er det
generelle kendskab til sammenhængen mellem rygning og thyroideasygdom ringe. Rygning og thyroideasygdom Rygning har stor betydning for
forekomst af thyroideasygdom, og rygning har derfor også på dette område betydning for befolkningens
sundhedstilstand. Thyroideasygdom med for højt eller for lavt stofskifte eller
struma er hyppigt i befolkningen og kan være en stor belastning for den
enkelte. I den store DanThyr undersøgelse var risikoen for en dansker, der
bliver 90 år, for at have udviklet enten for højt eller for lavt stofskifte
mellem 7 og 22 % afhængig af køn, og hvor i landet vedkommende bor. Hertil
kommer at endnu flere har de lette forstyrrelser i stofskiftet, der normalt
betegnes subklinisk thyroideasygdom. I det hele taget har livsstil og
andre miljøfaktorer stor betydning for forekomsten af thyroideasygdom i
Danmark. Således kunne Nils Knudsen på basis af sit disputatsarbejde påvise, at
kvinder, som røg og havde en række andre risikofaktorer, havde en 10-12 gange
større risiko for at få struma end kvinder, der ikke havde disse risikofaktorer. Rygning og struma Næst efter jodmangel er rygning
den miljøfaktor, som har størst betydning for forekomst af thyroideasygdom. I
områder med lav jodindtagelse er der en høj forekomst af såkaldt simpel struma.
Rygning forværrer jodmangel og medfører derfor en øget risiko for struma og for
dannelse af knuder i thyroidea. Tobaksrøg indeholder giftstoffet cyanid, som i
leveren afgiftes med dannelse af stoffet tiocyanat. Thiocyanat blokerer
jodpumpen i thyroidea. Jodpumpen sørger for at de små mængder jod i blodet
bliver pumpet ind i og koncentreret i thyroidea, der anvender jod til syntese
af stofskiftehormoner. Det er derfor, at rygning forværrer jodmangel. Under graviditet og amning er
kvindens jodbehov øget. Såfremt den gravide eller ammende kvinde ryger, er der
øget risiko for mangel på jod til produktion af stofskiftehormon. Herudover har
rygning under graviditet og amning en række andre uheldige effekter. En særlig
effekt af rygning er, at modermælken får et lavt jodindhold. Dette skyldes igen
dannelse af thiocyanat hos kvinder, der ryger. Den jodpumpe, der transporterer
jod ind i modermælken, er magen til den, der transporterer jod i thyroidea. Den
vil derfor også hæmmes af thiocyanat. Rygning og forstyrrelser i
stoftskiftefunktionen Såvel for højt som for lavt
stofskifte kan skyldes en række sygdomme. Forekomsten af disse undertyper af
sygdom i Danmark er ved at blive afklaret som en del af Allan Carlés PhD
projekt, der anvender data fra DanThyr projektet. Den hyppigste årsag til for højt
stofskifte i Danmark er den såkaldte ”multinodøs toksisk struma”. Dette er en
komplikation til simpel struma, og sygdommen forekommer med høj frekvens hos
personer, der gennem et langt liv har haft lav jodindtagelse. Det må forventes,
at rygning øger risikoen for denne sygdom. En anden hyppig årsag til højt
stofskifte er den autoimmune sygdom (sygdom der skyldes forstyrrelse i
immunsystemet): Graves’ sygdom. Det er veldokumenteret, at Graves’ sygdom er
flere gange hyppigere forekommende hos rygere. Det er ligeledes vist, at rygere
har væsentlig højere risiko for at få tilbagefald af sygdommen på et senere
tidspunkt i livet. Desuden er det vist, at rygere har meget større risiko for
at få Graves’ øjensygdom, som er den værste komplikation til sygdommen. Alt i
alt er det således overordentlig væsentligt, at personer, der udvikler Graves’
sygdom, og herunder specielt øjensygdom, holder op med at ryge. Rygning synes kun at have en beskeden effekt på forekomsten
af for lavt stofskifte, men dette er ikke endeligt afklaret. Rygning og kræft i thyroidea Undersøgelser fra forskellige
lande har vist, at rygning ikke øger risikoen for at få kræft i
skjoldbruskkirtlen. I nogle undersøgelser har man endog fundet en lavere forekomst
af de mere godartede typer thyroideakræft hos rygere – modsat næsten alle andre
typer kræft. Kræft i skjoldbruskkirtlen er relativt sjældent forekommende, og
behandlings-resultaterne er i mange tilfælde særdeles gode. Den væsentligste kendte miljørisiko
for senere udvikling af kræft i thyroidea er bestråling af thyroidea i
barndommen. Der har f. eks. været en meget stor stigning i forekomsten af kræft
i thyroidea i de områder i Østeuropa, hvor der faldt radioaktivt nedfald efter
reaktorulykken i Tjernobyl. Konklusion Rygning medfører en betydelig
øget risiko for thyroideasygdomme og for at få mere komplicerede forløb af
thyroideasygdom. De to væsentligste risikoområder er:
De to vigtigste indsatsområder
for at forebygge thyroideasygdom er:
|