Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Rygning og thyreoideasygdom

Trykt i blad nr. 3 - 2006
 

Af professor Peter Laurberg

Endokrinologisk Afdeling

Aalborg Sygehus/Århus Universitetshospital

 

 

Rygning og sygdom

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er rygning den næststørste årsag til for tidlig død i verden. Rygning er hovedårsag til hvert 10. dødsfald hos voksne, hvilket i verden svarer til ca. 5 millioner dødsfald hvert år, og halvdelen af de mennesker, der ryger i dag - det er omkring 650 millioner mennesker – vil dø for tidligt på grund af tobaksrygning.

 

WHO og mange andre organisationer kører derfor store kompagner imod rygning, som det er beskrevet i detaljer af WHO (internetadresse: www.WHO.int/tobacco).

 

I de senere år har tendensen i Danmark og andre rige lande været et fald i antallet af rygere, selvom der har været en tendens til, at dette har været mindre udtalt hos unge mennesker og hos kvinder. På den anden side er der en tendens til, at flere mennesker ryger i udviklingslandene. I Danmark viste den seneste undersøgelse, at ca. 25 % af voksne ryger. Der er lidt flere mænd end kvinder, der ryger. Aldersgruppen med den højeste forekomst af rygere er 50-59 år.

 

Mens det er velkendt, at rygning har betydning for forekomst af lungesygdomme og hjerte-sygdomme, er det generelle kendskab til sammenhængen mellem rygning og thyroideasygdom ringe.

 

 

Rygning og thyroideasygdom

Rygning har stor betydning for forekomst af thyroideasygdom, og rygning har derfor også på dette område  betydning for befolkningens sundhedstilstand. Thyroideasygdom med for højt eller for lavt stofskifte eller struma er hyppigt i befolkningen og kan være en stor belastning for den enkelte. I den store DanThyr undersøgelse var risikoen for en dansker, der bliver 90 år, for at have udviklet enten for højt eller for lavt stofskifte mellem 7 og 22 % afhængig af køn, og hvor i landet vedkommende bor. Hertil kommer at endnu flere har de lette forstyrrelser i stofskiftet, der normalt betegnes subklinisk thyroideasygdom.

 

I det hele taget har livsstil og andre miljøfaktorer stor betydning for forekomsten af thyroideasygdom i Danmark. Således kunne Nils Knudsen på basis af sit disputatsarbejde påvise, at kvinder, som røg og havde en række andre risikofaktorer, havde en 10-12 gange større risiko for at få struma end kvinder, der ikke havde disse risikofaktorer.

 

 

Rygning og struma

Næst efter jodmangel er rygning den miljøfaktor, som har størst betydning for forekomst af thyroideasygdom. I områder med lav jodindtagelse er der en høj forekomst af såkaldt simpel struma. Rygning forværrer jodmangel og medfører derfor en øget risiko for struma og for dannelse af knuder i thyroidea. Tobaksrøg indeholder giftstoffet cyanid, som i leveren afgiftes med dannelse af stoffet tiocyanat. Thiocyanat blokerer jodpumpen i thyroidea. Jodpumpen sørger for at de små mængder jod i blodet bliver pumpet ind i og koncentreret i thyroidea, der anvender jod til syntese af stofskiftehormoner. Det er derfor, at rygning forværrer jodmangel.

 

Under graviditet og amning er kvindens jodbehov øget. Såfremt den gravide eller ammende kvinde ryger, er der øget risiko for mangel på jod til produktion af stofskiftehormon. Herudover har rygning under graviditet og amning en række andre uheldige effekter. En særlig effekt af rygning er, at modermælken får et lavt jodindhold. Dette skyldes igen dannelse af thiocyanat hos kvinder, der ryger. Den jodpumpe, der transporterer jod ind i modermælken, er magen til den, der transporterer jod i thyroidea. Den vil derfor også hæmmes af thiocyanat.

 

 

Rygning og forstyrrelser i stoftskiftefunktionen

 

Såvel for højt som for lavt stofskifte kan skyldes en række sygdomme. Forekomsten af disse undertyper af sygdom i Danmark er ved at blive afklaret som en del af Allan Carlés PhD projekt, der anvender data fra DanThyr projektet.

 

Den hyppigste årsag til for højt stofskifte i Danmark er den såkaldte ”multinodøs toksisk struma”. Dette er en komplikation til simpel struma, og sygdommen forekommer med høj frekvens hos personer, der gennem et langt liv har haft lav jodindtagelse. Det må forventes, at rygning øger risikoen for denne sygdom.

 

En anden hyppig årsag til højt stofskifte er den autoimmune sygdom (sygdom der skyldes forstyrrelse i immunsystemet): Graves’ sygdom. Det er veldokumenteret, at Graves’ sygdom er flere gange hyppigere forekommende hos rygere. Det er ligeledes vist, at rygere har væsentlig højere risiko for at få tilbagefald af sygdommen på et senere tidspunkt i livet. Desuden er det vist, at rygere har meget større risiko for at få Graves’ øjensygdom, som er den værste komplikation til sygdommen. Alt i alt er det således overordentlig væsentligt, at personer, der udvikler Graves’ sygdom, og herunder specielt øjensygdom, holder op med at ryge.

 

 Rygning synes kun at have en beskeden effekt på forekomsten af for lavt stofskifte, men dette er ikke endeligt afklaret.

 

 

Rygning og kræft i thyroidea

 

Undersøgelser fra forskellige lande har vist, at rygning ikke øger risikoen for at få kræft i skjoldbruskkirtlen. I nogle undersøgelser har man endog fundet en lavere forekomst af de mere godartede typer thyroideakræft hos rygere – modsat næsten alle andre typer kræft. Kræft i skjoldbruskkirtlen er relativt sjældent forekommende, og behandlings-resultaterne er i mange tilfælde særdeles gode.

 

Den væsentligste kendte miljørisiko for senere udvikling af kræft i thyroidea er bestråling af thyroidea i barndommen. Der har f. eks. været en meget stor stigning i forekomsten af kræft i thyroidea i de områder i Østeuropa, hvor der faldt radioaktivt nedfald efter reaktorulykken i Tjernobyl.

 

 

Konklusion

 

Rygning medfører en betydelig øget risiko for thyroideasygdomme og for at få mere komplicerede forløb af thyroideasygdom. De to væsentligste risikoområder er:

 

  1. En øget risiko for jodmangel, såfremt jodindtagelsen er lav. Dette gælder især under graviditet og amning hvor jodbehovet er øget.

 

  1. En øget risiko for den autoimmune Graves’ sygdom med for højt stofskifte og øjensygdom.

 

De to vigtigste indsatsområder for at forebygge thyroideasygdom er:

 

  1. At undgå jodmangel. Jodmangel skulle aktuelt være udryddet i Danmark efter, at der i år 2000 blev påbegyndt et obligatorisk jodberigelsesprogram. DanThyr undersøgelsen vil vise, om dette har været tilstrækkeligt effektivt.

 

  1. At bekæmpe rygning. F. eks kan vi i vor opgørelse over patienter med svær Graves’ øjensygdom behandlet på Aalborg Sygehus se, at ophør med tobaksrygning i Danmark formentlig ville medføre at forekomsten af svær Graves’ øjensygdom ville falde til 1/3 af det nuværende niveau.