Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Motion - Fin form for sundhed og velvære

Trykt i blad nr. 3 - 2001
 

Leif Christensen
indehaver af motionscentrene FIN FORM

www.finform.dk


På opfordring af Bente Lasserre ønsker jeg at fortælle lidt om mine erfaringer med motion og kost, såvel mine personlige erfaringer, som de oplevelser jeg har gennem mit virke i Motionscentret FIN FORM.

I 1980 startede jeg som ung mand med at dyrke styrketræning/bodybuilding, da sporten interesserede mig meget. I 1983 åbnede jeg mit første Fin Form motionscenter i Tommerup, og henvendte mig naturligt nok hovedsageligt til "bodybuildere" og især unge mennesker. Medlemsskaren var dog begrænset i en by på 6000 indbyggere, og gruppen af "styrketræningsinteresserede" meget lille. Fra 1985 til 1996 brugte jeg al min fritid og en del af arbejdstiden på træning, kost og planlægning af samme.

Uanset hvor udskældt sporten er, er bodybuilding en 100% sport, dvs. den kræver, at kost, træning og hvile går op i en højere enhed. Jeg deltog i perioden 1985 - 1996 i mange konkurrencer i ind- og udland og vandt Danmarks Mesterskabet i min vægtklasse 4 gange. Dette gav mig en uvurderlig viden om kroppens fysik og om kostens betydning for fysiske resultater, og at sammenhængen mellem træning og kost er af stor betydning for fysisk og psykisk velvære, aktivitetsniveau og sidst men ikke mindst, hvordan man ser ud.

Sideløbende med mine egne træningserfaringer, begyndte jeg at se på den voksne del af befolkningen, og dens behov for træning og vejledning. Det er velkendt, at fysikken topper ved de 30 år, og herefter går den jævnt ned ad bakke. Dette er almindeligvis noget, vi altid har accepteret, men det behøver ikke at være sådan, hvis vi aktivt vil gøre en indsats. Motion - og især styrketræning og kredsløbstræning - er noget voksne har et langt større behov for end unge. De unges behov for motion er mere et behov for et "socialt tilhørsforhold" end et reelt fysisk behov.

Derfor så jeg det i første omgang for oplagt at tage fat på de personer med "selv påførte" problemer. Jeg kalder det også for "velfærdsrelaterede sygdomme". Her henviser jeg til "dårlig ryg", nakke/skulderproblemer, overvægt og arbejdsskader. På daværende tidspunkt var der ikke nogen opbakning at hente fra det etablerede behandlersystem. Man mente ikke, at sådanne problemer kunne løses uden medicinsk behandling, og en del af befolkningen - især den ældre del - havde samme opfattelse. Og måske ikke helt uden grund, idet vi danskere er blevet opflasket med et system, der sagde, at blev vi syge, skulle det "offentlige" sørge for, at vi blev raske igen. Det betød, at man ikke selv mente at skulle gøre en aktiv indsats for finde "problemets årsag", og derefter løse det - og derved selv tage ansvar.

Vi er vant til at blive "symptombehandlet". Det betyder, at gør det "ondt i ryggen", bliver man medicinsk smertebehandlet eller i værste fald opereret. Årsagen til "ondt i ryggen" kunne jo være muskelspændinger eller svage muskler, forkerte arbejdsstillinger eller for lidt motion.

Dette var holdningen i 80’erne og det meste af 90’erne. I dag er der sket store holdningsændringer både fra det "offentlige" og fra befolkningen. Viden omkring nødvendigheden af at dyrke sport, samt mediernes - nu positive - opfattelse af fitness branchen, har gjort det nemmere at "sælge" mit koncept/viden/erfaring til den store, "tunge" del af befolkningen.

Overvægt er i dag et problem, der bliver større og større, blandt befolkningen - desværre er også mange børn blevet overvægtige. I FIN FORM har vi arbejdet seriøst med vægttab i mange år, og tv-programmer som "Farvel Fedt" har givet endnu flere mod på at prøve at tabe sig i et motionscenter.

Problemet med at tage mod til at melde sig ind i et motionscenter og derved erkende sit problem overfor tredjemand, kan for nogle være meget svært, og det er synd, for i dag er over halvdelen af alle medlemmer i de fleste FIN FORM motionscentre, folk med vægttabsproblemer og problemer med ryg, - nakker og skuldre o.s.v.

I FIN FORM har vi et produkt der hedder "Vægttabskursus" specielt tilegnet medlemmer, der har brug for ekstra råd, vejledning, motivation og kærlige, men faste skub. Det er langt fra alle, der ønsker at tabe sig, der deltager på disse vægttabskurser. Man kan også træne og spiser efter vor alm. vejledning. Rent teknisk er det samme fremgangsmåde, uanset om du er med på et vægttabshold, eller om du vælger at gøre det selv. Vi har bevidst valgt at anvende ordet "vægttabskursus". Da det langt fra er alle, der har tabt de antal kg, der er nødvendige for at komme ned på "normalvægt" efter endt kursus, mener vi ordet "kursus" er det rette. Efter et 12 ugers forløb har vi vist "vejen", og det er nu "blot" at fortsætte det gode arbejde.

Et vægttabskursus indeholder typisk:
  • Info møde
  • Foredrag ved diætist
  • Motivationsforedrag
  • Personlig samtale/r med diætisten
  • Individuelle træningsprogrammer
  • Lukkede hold (Fitness Bike)
  • Ugentlige vejning
  • Fedt % måling en gang pr. mdr.
  • Fællesaktiviteter omkring andre aktiviteter, f.eks. indkøbstur, gåture, gymnastik, dans, madlavning o.s.v.
  • Evaluering af kurset.
Fedt % måling er et vigtigt redskab til at kontrollere resultatet af sin indsats. Målingen foregår med bare fødder på en slags vægt, hvor der så bliver sendt en elektrisk impuls op gennem benene, der måler "modstanden" (selv om det er en elektrisk impuls, mærker man absolut ingenting - red.) Da fedt, muskler og væske ikke har samme modstand, kan den sammen med forskellige andre data beregne en fedt % .

Denne måde er ikke helt så nøjagtig som en scanning, men den er meget tæt på, og om det er én enkelt % fra eller til, betyder heller ikke så meget. Det, der betyder noget, er ændringen fra måling til måling, og her er den nøjagtig. Tallet fungerer således som en personlig rettesnor, og mængden af mad og motion justeres således herefter. Når man kender fedt %’en er det muligt se, om vægttabet skyldes fedt, væske eller muskler.

En måde at fedtforbrænde på kunne være "pulstræning", der er meget op i tiden i øjeblikket - måske lidt for meget. Man taber sig jo ikke, bare fordi man har købt sig et puls ur...

Den rette vejledning er nødvendig. Generelt kan det siges, at et vægttab sker ved, at man indtager færre kalorier end man forbruger, - umiddelbart ret simpelt. Dog skal der ofte lidt ekstra til, såsom motivation og teknik.

Pulstræning med lav puls (d.v.s. ca. 70% af max puls) betyder lang træningstid - minimum 1 time. Her forbrænder man mest fedt, og man bliver ikke ekstra sulten af denne form for træning, og kan spise sin sunde mad, når det passer én.

Pulstræning med høj puls ( 75 - 90 % af max puls) kan betyde kortere træningstid. Her forbrænder man mest kulhydrater, og det kan man blive sulten af. Kalorieforbruget er her langt højere end ved lav puls træning. Dette betyder, at man for at udnytte dette ekstra kalorieforbrug, skal vente med at spise i op til 2 timer efter træning. Da kroppen mangler energi, vil den tære på fedtlagerne indtil måltidet indtages. Dette kan virke lidt hårdt, men så kan man jo vælge den første metode.

En anden god fedtforbrændende aktivitet er at styrketræne. Der skal bruges 800 kalorier for at holde liv i (uden aktivitet) et kg muskler. D.v.s. kan man træne sig til nogle få kg muskler ekstra, vil man tabe sig ved samme kalorie indtag, som før træningen startede. Disse ekstra muskler vil jeg betegne som en "stofskiftehjælper" - forbrændingen sættes i vejret og musklerne kræver jo også den ekstra energi, når man sover.

Generelt kan det siges, at al slags bevægelse er bedre end ingen. Ligger du ned - så prøv at sidde. Sidder du - så prøv at stå op. Står du op - så prøv at gå. Går du - så prøv at gå hurtigt. Går du hurtig - så prøv at løbe.

Jeg sammenligner ofte vores fysik med en bil. Bliver den brugt fornuftigt, passet og plejet, holder den meget længe. MEN bliver batterierne ikke opladet, får den ikke olie på, og kører man den for hårdt, holder den ikke længe - bruger man den for lidt, bliver den sløv.

Bliver bilen eller kroppen kørt godt til, yder den mere, d.v.s. er man lidt "tunet", starter man lettere om morgen, topfarten er højere, tomgangen er mere rolig, salgsværdien holdes oppe, og der er mange km i den.

"Kom i Fin form for sundhed og velvære" er et af vore slogans, og det er netop ordet VELVÆRE, der er det bærende element i de 8 centre kæden i dag består af. Ordet "velvære" betyder jo ikke "åleslank" eller "superstærk", men at have overskud fysisk og psysisk, og vide at ens krop kan bruges til spændende aktiviteter. Derved mener jeg, at selv om man lider af f.eks. en stofskiftesygdom og derfor måske ikke er i "superform", kan man jo godt have glæde ved motion og opnå højere VELVÆRE.