Print

Knuden på halsen

Afdelingslæge, ph.d. Finn Bennedbæk og overlæge, dr. .med. Laszlo Hegedüs, Endokrinologisk afd. M, Odense Universitetshospital

Sygehistorie:
42-årig kvinde henvender sig hos sin egen læge fordi hun gennem 3 måneder har bemærket en knude i den ene skjoldbruskkirtellap. Knuden giver lette trykgener, specielt når hun synker. Egen læge måler stofskiftetal, der er normale og henviser patienten til sygehuset til videre udredning.

Knudestruma:
Struma betyder at skjoldbruskkirtlen (den kan under normale omstændigheder hverken ses eller føles) er så stor, at den kan ses og/eller føles. Den kan være ensartet forstørret (diffus), forstørret pga. en enkelt knude (solitær knude) eller flere knuder (multinodøs). Oftest er stofskiftet normalt. Knudestruma - med ledsagende normalt stofskifte - er en af de hyppigste skjoldbruskkirtelsygdomme med en forekomst på mere end 5% i befolkningen. Cancer i skjoldbruskkirtlen er meget sjælden i Danmark og årligt diagnosticeres ca. 120 nye tilfælde. Af 100 patienter med en solitær ("kold" - se nedenfor) knude vil højst 5 af knuderne være cancer.

Årsager:
Der er ikke en enkelt simpel årsagssammenhæng for udvikling af knudestruma, men både arvelige og miljømæssige faktorer spiller en rolle. Lav jodindtagelse er en væsentlig faktor, og derfor har vi i Danmark gennem nogle år tilsat en lille mængde jod til bl.a. kogesalt. Tobak er endvidere strumafremkaldende.

Udredning:
Initialt undersøges, om stofskiftet er normalt, og dette lader sig let undersøge med en simpel blodprøve (måling af serum-TSH). For at karakterisere strumatypen nærmere suppleres oftest med en sporstofundersøgelse (thyreoideaskintigrafi) på en nuklearmedicinsk specialafdeling. Ved denne undersøgelse får man information om kirtlens funktionalitet: er det en ensartet kirtel med ligelig fordeling af hormonproducerende væv, eller er der en enkelt knude med nedsat sporstofoptagelse (en kold knude), eller er der flere knuder, hvor nogle er aktive (varme), og andre er inaktive (kolde) etc.. Ofte suppleres med en lydbølgeundersøgelse (ultralydskanning), som kan give detaljeret viden om kirteltype: Er kirtlen ensartet, eller er der en enkelt knude og er denne fast (solid) eller væskeholdig (cyste), eller er der flere knuder.

Derudover kan man måle størrelsen. Endvidere kan man undersøge om der er forstørrede lymfeknuder på halsen. Næste skridt vil ofte være en vævsprøvetagning biopsi) for at udelukke kræft.

Behandling af den solitære knude hos patienten med normalt stofskifte:
  1. Standardbehandlingen er operation, hvor man fjerner halvdelen af skjoldbruskkirtlen (den halvdel hvor knuden sidder). Risikoen for komplikationer, når operationen foretages af en øvet kirurg, er yderst beskeden: risiko for nervebeskadigelse (nerven der forsyner stemmebåndet) medførende hæshed - oftest forbigående - er 1-2%, og en endnu mindre risiko for for lavt stofskifte (man bevarer jo ca. halvdelen af kirtlen) og for lavt kalk (højest 2 af normalvis 4 biskjoldbruskkirtler kan blive beskadiget).

  2. Eltroxin - stofskiftehormonbehandling med det formål at hæve stofskiftet for at mindske den overordnede stimulation af fortsat vækst af knuden er teoretisk en god behandling, men i praksis virker den kun hos få patienter og ofte kun i beskedent omfang. Dertil kommer en langtidsrisiko for hjertet (hjerterytmeforstyrrelser) og knoglerne (knogleskørhed), fordi stofskiftet øges i en årrække.

  3. Laserbehandling. Til de patienter der ikke ønsker operation, og hvor grundig udredning, herunder vævsprøvetagning, har sikret, at det drejer sig om en godartet knude, har vi i Odense gennem 3 år udviklet en ny metode. Ved hjælp af ultralyd placeres, efter lokalbedøvelse i huden, en kanyle i knuden, hvorefter en tynd quarts-laserfiber føres ind i det område, der ønskes behandlet. Over ca. 10-15 minutter opvarmes størstedelen af knuden, som over de følgende 1-3 måneder skrumper under den ledsagende arvævsdannelse i knuden. Metoden er endnu ikke færdigudviklet, men indtil videre kan knuden halveres ved denne behandling, og hos ca. 2/3 vokser den ikke efter de første 2 år. Om langtidsresultatet er ligeså godt, er endnu uvist. Behandlingen kan hos enkelte være smertefuld, men er ikke forbundet med bivirkninger i øvrigt.

  4. Om behandlingen på lang sigt bliver et fast tilbud er endnu uvist, men heldigvis er den kirurgiske standard i Danmark meget høj og operation vil fortsat være standardbehandling til patienter med en solitær "kold" knude i skjoldbruskkirtlen.