Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Hvad ultralydscanneren viser

Trykt i blad nr. 1 - 2016
 
Thyreoidea-bladet har været med overlæge og ph.d. Finn Bennedbæk på arbejde på Endokrinologisk Ambulatorium på Herlev Hospital.
 
Af Kristina Schønnemann Jensen og Bente Lasserre

Der hersker ro på hospitalsgangene på Endokrinologisk Ultralydambulatorium på Herlev Hospital denne torsdag formiddag. Her har overlæge og ph.d. Finn Bennedbæk inviteret Thyreoidea-bladet ind på den anden side af de nedrullede persienner, hvor patienter med knuder i skjoldbruskkirtlen kommer til ultralydsundersøgelser.
 
Først lidt fakta: Knuder i skjoldbruskkirtlen er almindeligt forekommende i Danmark. Faktisk har cirka 5 procent af befolkningen knuder i skjoldbruskkirtlen, som kan ses eller mærkes.
Når Finn Bennedbæk får en patient med en nyopdaget knude, handler det derfor i første omgang om at undersøge knudens beskaffenhed.
”Det, jeg bruger tid på, er et risikoestimat baseret på blandt andet. skintigrafi og forskellige detaljer som ultralyd kan give. Biopsien er dog den vigtigste hjørnesten i at udtale sig om, hvorvidt knuden er ond- eller godartet, ” siger han.
Finn Bennedbæk bruger også en såkaldt elastografi, der er en del af ultralydsscanningen. Dette billede kan vise, hvor hård eller blød knuden er. Bløde knuder er gode, mens de hårde er et risikotegn for cancer.
 
     
En ultralydsundersøgelse
består af lydbølger som
giver et anatomisk billede
af formen af skjoldbrusk-
kirtlen og størrelse af
eventuelle knuder og cyster. 
 
 
Når overlæge og ph.d. Finn
Bennedbæk får en ny patient
med en knude, går han i gang
med at vurderer ud fra ultralyds- scanningen, om der er behov for at tage en biopsi, altså en vævsprøve fra knuden som tages ud med en fin nål.
 
Heldigvis er langt de fleste knuder godartede. Blandt knuderne findes der omkring 300 tilfælde af cancer årligt. Rigtig mange patienter lever uden problemer med deres godartede knude, og de følges typisk i en cirka to-årig periode på en endokrinologisk afdeling, inden de sendes retur til egen læge. I nogle tilfælde kan knuden (eller knuderne) være årsag til forhøjet stofskifte, men det kan påvises ved blodprøve og skintigrafi. En knude kan i sig selv forårsage store trykgener eller give kosmetiske gener. Det vil i begge tilfælde kræve behandling.
 
Holder ekstra øje
Finn Bennedbæk viser formiddagens første patient ind i undersøgelsesrummet, som har været knudepatient, siden hun blev opereret i 2007. Dengang kunne hun se, at der var vokset en knude på halsen.
 
 
For den 69-årige patient
er ultralydsscanningen
en opfølgning på, hvordan
hendes godartede knude
har udviklet sig det
seneste år.
 
 

”Den blev bare større og større,” fortæller den 69-årige patient og tilføjer:
 
”Det satte nogle tanker i gang, for min mor havde fået fjernet hele skjoldbruskkirtlen på grund af kræft, så derfor holdt man også ekstra øje med mig.”
 
Patientens knude kom omkring på samme tid i livet, som dengang hendes mor havde fået konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen, men heldigvis var den godartet og uden kræftceller. Den generende hende dog, og derfor blev hun opereret. Men for tre år siden kunne hun igen se en knude på halsen.
 
I undersøgelsesrummet på Herlev Hospital fortæller Finn Bennedbæk hende, at det desværre ikke er unormalt hos tidligere opererede patienter, at der tilkommer nye knuder.
 
”I dag fjerner kirurgen mindst halvdelen af kirtlen, så vi ved, at vi har fået det hele med. Men dengang var kirurgerne mere forsigtige og fjernede ikke helt så meget,” siger han.
 
Gode nyheder
Knudens størrelse og type bliver fulgt nøje. Finn Bennedbæk beder patienten tage plads på briksen, så han kan ultralydsscanne hendes hals. Scanneren lader han presse let mod hendes hals, og konjunkturerne af hendes skjoldbruskkirtel toner frem på computerskærmen. Finn Bennedbæk kan berolige sin patient:
 
”Din knude er et godt eksempel på, at de fleste knuder vokser langsomt over tid.”
Indtil nu generer knuden ikke patienten voldsomt, og hun har ikke oplevet bivirkninger af sin operation i 2007. Hun har et normalt stofskifte, selvom skjoldbruskkirtlen er blevet reduceret. De aftaler derfor at se tiden an.
 
”Jeg ville ikke være glad for, hvis jeg skal opereres igen,” siger hun, da hun har forladt undersøgelsesrummet på Herlev Hospital.
 
   
Her ses den 69-åriges
patients venstre lap
af dét, der er hendes tilbageværende skjoldbruskkirtel.
 
 
 
Finn Bennedbæk har heldigvis godt nyt: Patientens knude er ikke vokset markant, og de beslutter at se tiden an, da patienten hverken har store gener eller ønsker en operation.
      
 

Mikrocancer i kirtlen
Næste patient, der skal til konsultation hos Finn Bennedbæk, ønsker ikke at deltage i Thyreoidea-bladet, men det gør formiddagens tredje patient til gengæld.
 
”Jeg synes, at der mangler noget information om, hvad der også kan ske efter en operation. Mange ved jo ikke, at den lille kirtel styrer så mange ting i kroppen,” siger hun.
Kvinden er i dag 44. Som 23-årig fik hun struma. Hun blev opereret hurtigt herefter og spekulerede aldrig nærmere over det. Men i 2012 ringede alarmklokkerne igen.
 
”Min mand opdagede, at jeg havde en bule på halsen, så jeg troede, det var begyndende struma på den anden side af skjoldbruskkirtlen.”
Kvinden tog til lægen, fik en henvisning til Gentofte, der tog en biopsi af knuden. Dommen var ikke struma, men mikrocancer, og hun bliver kort til efter opereret på Rigshospitalet.
 
”Jeg tror, min familie var mere bekymret, end jeg var. Jeg lider ikke af den slags angst, så jeg tænkte, at det skulle nok gå”.
 
Anden patient på briksen, den 44-årige kvinde, får smurt gel på halsen
inden ultralydsscanningen. Persiennerne i rummet er altid rullet ned, og inden scanningen dæmpes lyset.
 
 
Finn Bennedbæk tjekker patientens hals for eventuelle tegn på nye kræftceller ved lymfe-kirtlerne, som inden operationen lå op ad kvindens bortopereredeskjoldbruskkirtel. Der er heldigvis ingen tegn på cancer.
 
For højt et tempo
Lægerne vælger at fjerne hele hendes skjoldbruskkirtel, og hun har det godt umiddelbart efter operationen.  I dag synes hun dog, at kroppen har ændret sig på mange måder. Værst er det voksende antal af allergier.
 
”Et par måneder efter operationen fik jeg anafylaktisk chok (voldsom allergisk reaktion, red.), da jeg drak et glas juice. Jeg havde aldrig før haft allergi, men nu går jeg altid med en EpiPen i tasken, fordi jeg aldrig ved, om der pludselig er noget andet, jeg ikke længere kan tåle.”
 
Kvinden fortæller Finn Bennedbæk, at hendes hjerte for tiden galoperer af sted – også om natten og når hun sidder stille. Dette kommer dog ikke som en overraskelse for Finn Bennedbæk. Uden en skjoldbruskkirtel styres kvindens stofskifte nu af thyroxin (T4), og blodprøven viser, at hun ligger for højt i forhold til normalområdet.  De første par år efter kræftoperationen skal stofskiftet ligge lidt højt for at undgå tilbagefald af kræften, men det giver til gengæld nogle bivirkninger i form af symptomer på højt stofskifte. Efterfølgende kan dosis sættes ned, men stofskiftet bør stadig ligge i den høje ende af normalområdet.
 
Finn Bennedbæk og kvinden aftaler at trappe en pille ned om ugen og se, om det hjælper i første omgang.Hun skribler den nye dosis ned på en papirlap, inden de træder hen til ultralydsscanneren. Finn Bennedbæk undersøger de lymfekirtler, der har ligget omkring den nu bortopererede skjoldbruskkirtel, men der er ingen tegn på kræft. Risikoen for tilbagefald er heldigvis lille.
 
”Det er da noget, jeg er opmærksom på, når jeg som i dag går til kontrol, men ellers fylder det ikke. Det er snarere de andre bivirkninger, der er værst,” siger hun.
 
Finn Bennedbæk vil gerne se kvinden igen om otte uger for at vurdere effekten af den ændrede medicindosis og giver hende hånden. Hun skal tilbage på arbejde, og Finn Bennedbæk må tilbage til sit skrivebord og diktafon. Han dikterer sine noter i hendes patientjournal. Efter de sidste patienter i dagensUltralydambulatorium på Herlev Hospitals Endokrinologiske Ambulatorium kan der lukkes og slukkes for i dag.
 
Fakta: Størrelsen varierer enormt
Skjoldbruskkirtlen er det organ i kroppen, der har den største mængde blodkar pr. gram volumen. Det betyder meget for kirtlens størrelse. Hos fertile kvinder kan volumen af skjoldbruskkirtlen ændre sig med op til 20 procent svingende med kvindens cyklus og årstiden. Skjoldbruskkirtlen er således størst omkring menstruationstidspunktet. At årstiden har indflydelse skyldes til dels nok forskelle i vores jodindtag hen over året. Også stress kan påvirke kirtlen og øge blodgennemstrømning.
Derudover har rygere i gennemsnit en dobbelt så stor skjoldbruskkirtel som ikke-rygere, ligesom rygere deraf også har større risiko for knuder.
 
Kilde: Finn Bennedbæk
 
Naturligt jod og jodberigelse
Danmark er et grænse-jodfattigt område, og derfor har befolkningen relativt mange knuder i skjoldbruskkirtlen. En knude i Danmark er ikke det samme som en knude i USA, hvor der ikke er jodfattigt. Får en patient i USA konstateret en knude, er der langt større risiko for, at det er cancer, end der er i Danmark.
 
Der er blevet tilsat jod til saltet i Danmark siden 2000. Parallelt med dette har man observeret at antallet af radiojodbehandlinger for godartet knudestruma og højt stofskifte er faldet markant. Det er nærliggende at tro, at jodberigelsen er del af forklaringen. Det var også den forventede effekt af jodberigelsen, at der skulle blive færre knuder, og dermed at færre udvikler behandlingskrævende knudestruma. I et senere nummer af Thyreoidea Bladet kommer der forventelig nyt fra DanThyr-projektet, der monitorerer jodtilsætningen i Danmark
 
Kilde: Finn Bennedbæk
 
Fakta: Mikrocancer
Mikrocancer afslører sig ofte som et tilfældigt fund i en kirtel, hvor operationen har været foretaget af andre grunde, eksempelvis for godartet struma. Selv om en mikrocancer generelt betragtes som en ’fredelig’ cancerform, kan den undertiden optræde med metastaser. Er der mere end én mikrocancer i kirtlen (cirka 20 procent af alle mikrocancere), bør hele skjoldbruskkirtlen fjernes.
 
Kilde: Artiklen Kræft i skjoldbruskkirtlen Trykt i blad nr. 3 – 2011