Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Ethanolbehandling af godartede knuder i skjoldbruskkirtlen

Trykt i blad nr. 2 - 2004
 

Af afdelingslæge, ph.d. Finn Bennedbæk,
Endokrinologisk afd. M, Odense Universitetshospital


Knudestruma - med ledsagende normalt stofskifte (dvs. normalt serum TSH) - er en af de hyppigste skjoldbruskkirtelsygdomme med en forekomst på mere end 5% i befolkningen. Cancer i skjoldbruskkirtlen er meget sjælden i Danmark og årligt diagnosticeres ca. 120 nye tilfælde. Af 100 patienter med en solitær ("kold" - se nedenfor) knude vil højst 5 af knuderne være cancer.

Billeddannelse og biopsi:

For at karakterisere strumatypen nærmere suppleres oftest med en sporstofundersøgelse (thyreoideaskintigrafi). Ved denne undersøgelse får man information om kirtlens funktionalitet: Er det en ensartet kirtel med ligelig fordeling af hormonproducerende væv, eller er det en enkelt knude med nedsat sporstofoptagelse (en kold knude), eller er der flere knuder, hvor nogle er aktive (varme), og andre er inaktive (kolde) etc.. Ofte suppleres med en lydbølgeundersøgelse (ultralydskanning=UL), som kan give detaljeret viden om kirteltype: Er kirtlen ensartet, er der en enkelt knude og er denne fast (solid) eller væskeholdig (cyste), eller er der flere knuder. Fundene sammenholdes med skintigrafibillederne.

Derudover kan man måle størrelsen. Endvidere kan man undersøge, om der er forstørrede lymfeknuder på halsen. Næste skridt vil ofte være en vævsprøvetagning biopsi) for at udelukke cancer.

Ethanolbehandling af den godartede solitære knude:

Standardbehandlingen ved en solitær kold knude er operation, hvor man fjerner halvdelen af skjoldbruskkirtlen (lobektomi=hemithyreoidektomi). Medicinsk behandling med Eltroxin, stofskiftehormonbehandling med det formål at hæve stofskiftet for at mindske den overordnede stimulation af fortsat vækst af knuden er teoretisk en god behandling, men i praksis virker den kun hos få patienter, og ofte kun i beskedent omfang og kan derfor ikke anbefales rutinemæssigt. Laserbehandling er i øjeblikket under afprøvning på Endokrinologisk afd. M, Odense Universitetshospital. Denne behandling tilbydes foreløbig kun eksperimentelt til patienter, der ikke ønsker operation og hvor grundig udredning, herunder vævsprøvetagning, har sikret, at det drejer sig om en godartet knude.

  • Ethanolbehandling af solide "kolde" knuder. Ren ethanols vævsdestruktive/skleroserende egenskaber har længe været kendt. UL-vejledt perkutan injektion af ethanol blev introduceret i Italien i 1994 til patienter med knuderelaterede trykgener eller udtalte kosmetiske gener. Efter forudgående lokalbedøvelse i huden, placeres en kanyle centralt i knuden og langsomt injiceres en lille mængde (10-30% af knudevolumen) 99,9% ethanol. På en TV-monitor følges fordelingen af væsken. Behandlingen tager kun 3-5 minutter, men ledsages oftest af moderate smerter. Der synes at være en lille gevinst ved at gentage behandlingen. Effekten ses allerede efter en måned, og efter 3-6 måneder ses ikke yderligere effekt. Den knudeskrumpende effekt har i korrekt gennemførte undersøgelser vist sig at være 40-50%. Imidlertid vokser knuden atter hos mere end 1/3 og ender med operation hos disse. Omvendt har mere end halvdelen haft et varigt (undersøgt efter 3-5 år) tilfredstillende resultat. Hovedproblemet er - udover at behandlingen er relativ smertefuld - at ethanol siver uden for skjoldbruskkirtlen og giver arvævsdannelse. Dette kan besværliggøre en eventuel senere operation. Risikoen for, at udsivende ethanol giver nervebeskadigelse eller lokal skade på blodkar, er beskrevet, men dog yderst sjældent forekommende. Pga. disse forhold har vi været tøvende med at introducere denne behandling til de solide knuder, hvor fordelingen af ethanol er uforudsigelig.

  • Ethnolbehandling af cyster. UL-vejledt perkutan injektion af ethanol til patienter med cyster (væskeholdige knuder) har været kendt siden 1989. Efter udtømning gendannes cystevæsken hos op mod 50%, og dette har været rationalet for at tilbyde disse patienter et alternativ til operation. For nylig har vi afsluttet en stor sammenlignende undersøgelse, hvor halvdelen af patienterne blev behandlet 1-3 gange med skylning af den cystiske knude med 99,9% ethanol (en mængde på ca. 1/3 af cystevolumen), og den anden halvdel blev behandlet 1-3 gange med skylning med saltvand.I ethanolgruppen blev 82% helbredt og 78% af disse efter kun én behandling sammenholdt med 48% i saltvandsgruppen. Bare det at gentage udtømning 1-3 gange vil altså i sig selv øge chancen for helbredelse, men ethanolbehandling er mere effektiv (statistisk signifikant). Behandlingen er sjældent smertefuld, og bivirkningerne minimale. Årsagen til dette er formentlig, at vi aspirerer (udsuger) det overskydende ethanol efter ca. 2 minutter, og derfor når det ikke at sive ud i det omkringliggende væv. Behandlingen er derfor introduceret som rutinebehandling på Endokrinologisk afdeling i Odense, men kun til patienter med en solitær cystisk knude, som efter at være udtømt 2 gange, atter gendanner sig. Endvidere forudsættes, at der foreligger en biopsi, der entydigt viser godartede forhold.

  • Ethanolbehandling af solitære "varme" knuder. Patienter med en skintigrafisk "varm" knude vil praktisk taget altid have grænseforhøjet ("subklinisk" tyreotoksikose) eller forhøjet stofskifte (tyreotoksikose). UL-vejledt perkutan injektion af ethanol til denne patientgruppe blev introduceret i Italien i 1990. Behandlingsprincippet er det samme, som ved behandling af den solide kolde knude. Succes forudsætter ofte flere behandlinger og ofte op til 4-7, afhængig af knudestørrelse og stofskifteniveau. Sammenholdt med radioaktivt jod, som er førstevalgsbehandling, har ethanolbehandling dog ingen plads og vil næppe blive et rutinetilbud.