Print

Jodintagelse og hyppigheden af stofskiftesygdomme i Danmark

Læge Inge Bülow
Medicinsk Endokrinologisk afdeling
Aalborg Sygehus Nord

Forekomsten af stofskiftesygdomme i et område afhænger i høj grad af befolkningens jodindtagelse. Man ved i dag, at risikoen for at få en stofskiftesygdom er mindst, hvis jodindtagelsen holdes i et ret snævert interval, idet både for lav og for høj jodindtagelse giver øget risiko.

I Danmark er jodindtagelsen generelt lavere end internationalt anbefalet. Herudover ses der lette geografiske variationer med den laveste jodindtagelse i den vestlige del af landet, pga. et lavere jodindhold i drikkevandet her end i den østlige del af landet. Lav jodindtagelse giver en øget forekomst af struma og forhøjet stofskifte (multinodøs toxisk struma) især hos midaldrende og ældre kvinder.

Som led i at forebygge stofskiftesygdomme indførte Fødevaredirektoratet i 1998 en let jodberigelse af salt. For at sikre, at jodberigelsen har de tilsigtede virkninger - og at utilsigtede virkninger undgås - har der siden 1997 været indført et overvågningsprogram af stofskiftesygdom-me i to områder af Danmark. Overvågningen foregår i samarbejde mellem Aalborg Sygehus, Bispebjerg Hospital og Fødevaredirektoratet og består af tre dele:
  1. En registerdel, hvor alle nye tilfælde af for højt og for lavt stofskifte i et større område af Nordjylland og den nordlige del af København (svarende til ialt ca. 10 % af Danmarks befolkning) løbende registreres, og patienterne kontaktes med henblik på undersøgelse og endelig diagnose

  2. En tværsnitsundersøgelse, hvor ca. 4650 tilfældigt udvalgte mennesker i grupperne: kvinder 18-22, 25-30, 40-45 og 60-65 år og mænd i alderen 60-65 år bosiddende i Aalborg eller København blev undersøgt forud for jodberigelsen (1997-1998). Undersøgelsen indebar en klinisk undersøgelse, ultralydsscanning af skjoldbruskkirtlen, urin- og blodprøver samt spørgeskemaer. Deltagerne forventes genundersøgt i 2003.

  3. En løbende kontrol af jodindholdet i salt.
Nedenstående tal stammer dels fra ovennævnte undersøgelser og dels fra nogle nyere sammenlignende undersøgelser udført i og omkring Århus og på Island.

Generelt gælder, at stofskiftesygdomme forekommer hyppigere hos kvinder end mænd, og at risikoen for at få en stofskiftesygdom stiger med alderen.

Struma (forstørret skjoldbruskkirtel):
Struma er hyppigst hos kvinder, og hyppigheden af struma stiger med alderen. I vores undersøgelse havde således ca. 22 % af kvinderne i aldersgruppen 60-65 år struma, mens kun ca, 3 % af de 18-22 årige kvinder havde en forstørret skjoldbruskkirtel. I områder, hvor jodindtagel-sen er tilstrækkelig, er hyppigheden af struma betydelig mindre.

Hypertyreose (for højt stofskifte):
I Danmark diagnosticeres der ca. 4000-4500 nye tilfælde af hypertyreose om året, idet ca 80 % af disse er kvinder. For både kvinder og mænd stiger risikoen for at få hypertyreose med alderen, således var hyppigheden af hypertyreose ca. 3,5 gange større for 70-79 årige kvinder sammenlig-net med kvinder i 30-39 års alderen.

Pga den lidt lavere jodindtagelse i Aalborg, er der lidt flere her, som får forhøjet stofskifte sammenlignet med i København. I Aalborg fandt vi en livslang risiko (samlet risiko inden 90 års alderen) for at få forhøjet stofskifte på 11,8 % (kvinder: 16,8 %, mænd: 5,5 %). Den tilsvarende risiko i København var 7,3 % (kvinder: 9,9 %, mænd: 3,4 %). På landsplan vil risikoen forventes at være ca. et gennemsnit af risikoen fra de to områder.

Undersøgelserne i Århus viste følgende fordelingen af de hyppigste undertyper af hypertyreose:
  • multinodøs toxisk struma: 47,3 %
  • Graves Sygdom (diffus toxisk struma): 38,9 %
  • solitært toxisk adenom (dvs enkeltstående godartet knude, som producerer ukontrolleret for meget stofskiftehor-mon): 9,6 %
  • thyreoiditis (betændelses/irritationstilstand i skjoldbruskkirtlen herunder postpartum thyreoiditis): 4,2 %.
Hypotyreose (for lavt stofskifte):
Hypotyreose er ikke helt så hyppigt forekommende i Danmark, som hypertyreose, idet der kun ses ca. 1600-1800 nye tilfælde af hypotyreose om året.

Formentlig p.g.a den lidt højere jodindtagelse i København, var billedet omvendt her, nemlig at hyppigheden af for lavt stofskifte var lidt større i København end i Aalborg. Den livslange risiko i Aalborg var 3,4 % (kvinder 4,8 %, mænd 1,6 %), mens den i København var 5,1 % (kvinder 6,4 %, mænd 3,4 %).

Den samlede risiko for at få stofskiftesygdom (for højt- eller for lavt stofskifte) var ved et gennemsnit for de to områder 13,8 %. Risikoen var størst for kvinder bosiddende i Aalborg, som havde en beregnet livstidsrisiko for stofskiftesygdom på 21,6 %, svarende til at godt 1/5 af alle 90 årige kvinder i Aalborg på et eller andet tidspunkt af deres liv har haft diagnosticeret for højt- eller for lavt stofskifte.

I Århus-undersøgelsen var fordelingen af de vigtigste undertyper af hypotyreose:
  • Atrofisk thyreoiditis: 73 %
  • Hashimoto: 14 %
  • Iatrogen ("lægeligt udløst", som fx efter radioaktiv jodbehandling, operation for kræft i skjoldbruskkirtlen, strålebehandling af kræft på halsen, visse medikamenter, hyppigst lithium, som gives i nogle tilfælde af depression)
  • Endelig var 2,6 % af hypotyreose tilfældene medfødte.
Postpartum thyroiditis (stofskifteforstyrrelse efter fødsel):
I størrelsesordenen 3-5 % af kvinder, der har født, får i perioden efter fødslen, typisk 3-6 måneder efter, en periode med forstyrrelser i stofskiftet. Det typiske forløb er en kortvarig fase med forhøjet stofskifte (kan evt. mangle), efterfulgt af en mere fremtræden periode med hypothyreose. Hos ca 90 % af kvinderne går stofskifteforstyrrelsen i ro af sig selv, idet dog ca 10 % af kvinderne får behov for medicinsk behandling (eltroxin) på lang sigt.

Knuder:
Knuder i skjoldbruskkirtlen er meget almindeligt forekommende i Danmark og skyldes primært den relativt lave jodindtagelse. I vores undersøgelse havde ca 60 % af kvinderne i aldersgruppen 60-65 år én eller flere knuder i skjoldbruskkirtlen verificeret ved ultralydsscanning.

Heldigvis er langt hovedparten af knuderne godartede. En del af knuderne kan dog med tiden begynde at producere for meget stofskiftehormon og dermed resultere i forhøjet stofskifte (multinodøs toxisk struma).

Ondartede knuder (kræft i skjoldbruskkirtlen) er forholdsvis sjældne, idet der ses ca 100 nye tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen om året. Af disse er ca 3/4 kvinder. Kræft i skjoldbruskkirt-len findes i alle aldersklasser, også hos børn, men er hyppigst i 40-60 års alderen.

Geografiske forskelle:
Der er betydelige geografiske forskelle i forekomsten af stofskiftesygdomme, der som anført varierer med befolkningens jodindtagelse. Det antages at 1-1,5 milliard mennesker lever i områder, hvor den naturlige jodindtagelse er så lav at det medfører en øget sygelighed. Derfor gives der i mange lande jodtilskud af forskellig art.

I områder med meget svær jodmangel, som fx i dele af Centralafrika, kan jodmanglen bl.a. resultere i svær hypotyreose, medfødte hjerneskader hos børn, øget spædbørndødelighed og nedsat forplantningsevne.

Ved mild- til moderat jodmangel, som i bl.a. Danmark, ses der flere med for højt- end med for lavt stofskifte. Selv den lille forskel i jodindtagelse mellem København og Aalborg med henholdsvis mild og moderat jodmangel gjorde, vi fandt, at hyppigheden af hypertyreose var størst i Aalborg, specielt pga flere ældre med multinodøs toxisk struma der.

Det er mere usikkert, i hvor høj grad Graves Sygdom afhænger af jodindtagelsen, måske er den hyppigere eller manifesterer sig i yngre alder ved en højere jodindtagelse.

Ved stigende jodindtagelse begynder hypotyreose igen at udgøre det dominerende billede af stofskiftesygdomme.

Der er begrænset viden om eventuelle geografiske forskelle i undertyperne af hypotyreose ved mindre forskelle i jodindtagelsen og data fra Aalborg og København er desværre endnu ikke færdiganalyseret. Det skal dog nævnes, at de foreløbige tal tyder på, at der ikke var nogen forskel i forekomsten af thyreoidea antistoffer mellem de to områder.