Jodindtagelse i Grøndland

 

Stofskiftet styrer mange af kroppens centrale funktioner, og er selv påvirkelig af en række genetiske såvel som miljø-faktorer. En væsentlig miljøfaktor er jod. Arktisk miljø giver andre livsbetingelser end de der findes på alle andre naturligt beboede breddegrader. For eksempel er traditionel Arktisk kost domineret af marine fødeemner med et højere indhold af jod end terrestrial kost. Ud fra dette var der gættet på, at jodindtagelsen i Grønland var meget høj. 

 

Da jodindtagelsen i Nuuk og Ammassalik blev undersøgt viste det sig, at den varierede meget. Dette var afhængigt af hvor stor en del af den samlede kost der var traditionel grønlandsk kost, helt i overensstemmelse med et højt jodindhold. Det generelle niveau var dog lavere end forventet. Således var jodindtagelsen højt-normal hos personer, der levede overvejende af Grønlandsk kost, og moderate lav hos personer, der levede overvejende af importeret kost. Det indebar at non-Inuit, dvs etnisk danskere i Grønland, havde moderat jodmangel, mens Inuit i Nuuk havde en jodindtagelse marginalt under det anbefalede, og Inuit i Ammassalik havde jodindtagelse højt indenfor det anbefalede.
  
Disse forskelle forventes at have været konstante gennem år, mens jodindtagelsen forventes at være faldende efterhånden som betydningen af traditionel Grønlandsk kost aftager. Det kan således forventes, at flere personer i den urbaniserede del af Grønland vil få let til moderat jodmangel.

 

Imidlertid mangler der afklaring af betydningen heraf for thyreoidea funktionen. Hvad betyder forskelle hos Inuit, og er der forskel på etnisk danskere og Inuit med samme jodindtagelse. Dette vil bidrage ny viden om stofskiftesygdomme, og dertil anvendes den bevilling jeg med stor glæde modtager fra Thyreoidea Landsforeningen.