Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Jod i fødevarer

Trykt i blad nr. 1 - 2000
 
Lone B. Rasmussen, cand. scient. i human ernæring, Fødevaredirektoratet.

Alle fødevarer indeholder jod i en eller anden mængde, men der er 3 fødevaregrupper der især bidrager til jodindtagelsen i danskernes kost.

Den fødevaregruppe vi får mest jod fra i Danmark er mælk. Indholdet af jod i mælk svinger med årstiden, med højst indhold om vinteren, og mælk fra sjællandske køer har højere jodindhold end mælk fra jyske køer. Det sidste er det lidt vanskeligt at vurdere effekten af, da langt fra alt mælk bliver solgt i nærheden af produktionsstedet. Desuden har økologisk mælk et lavere jodindhold end ikke-økologisk mælk.

Det er svært at give konkrete tal for jodindholdet i mælk. Analyser foretaget de seneste år har vist jodindhold fra ca. 7 til over 30 mikrogram/100 g mælk. De højeste tal er fundet om vinteren i ikke-økologisk mælk fra sjællandske køer. Drikker man f.eks. ½ liter mælk om dagen og regnes med et gennemsnits indhold på 15 mikrogram/100 g mælk, vil det svare til et dagligt jodindtag fra mælk på 75 mikrogram pr. dag. Dette tal giver ikke anledning til bekymring.

Den næststørste kilde til jod i vores kost er drikkevarer, primært vand, kaffe og te. Jodindholdet i drikkevand svinger geografisk fra ca. 2 mikrogram per liter i Syd- og Vestjylland til ca. 30 mikrogram per liter nogle steder på Sjælland. De højeste jodindhold i drikkevandet findes i Køge, Ringsted, Slagelse og områderne derimellem. København har et jodindhold i drikkevand på ca. 18 mikrogram per liter. Er man Københavner og drikker f.eks. 1½ liter vand om dagen (inkl. kaffe og te) får man således ca. 27 mikrogramg jod per dag fra vand. Andre drikkevarer som sodavand, øl, juice m.m. har et jodindhold på omkring 2-3 mikrogram per liter.

Den 3. største kilde til jod i danskernes kost er fisk. Jodindholdet i fisk varierer usædvanlig meget. Den mest jodholdige fisk er torsk, som har et jodindhold på ca. 200 mikrogram per 100 g. De fleste fisk har kun et jodindhold på 20-40 mikrogram per 100 g, så dem kan man roligt spise efter lyst - også selv om man har en stofskiftesygdom. Derimod er det nok klogt at holde sig fra tang. Tang har et meget højt jodindhold, helt op til 36000 mikrogram per 100 g, så selv få gram giver et jodbidrag på over 700 mikrogram per dag.

Alle har brug for jod for at skjoldbruskkirtlen skal fungere. Den daglige anbefalede mængde er 150 mikrogram. Dette gælder også personer med en stofskiftesygdom. Det er ikke muligt at sætte en øvre grænse for indtag, som man skal holde sig under, hvis man har en stofskiftesygdom. Er man bekymret for at få for meget jod, kan man vælge vitaminpiller uden jod, holde sig fra tang og holder man sig samtidig på højst ½ liter mælk om dagen, er man på den sikre side. Ang. fisk er der ingen grund til at begrænse indtaget, måske med undtagelse af torsken, ikke sådan at man slet ikke kan spise torsk, men ikke oftere end 1-2 gange om ugen.

Ang. vitaminpiller uden jod er det vigtigt at se på deklarationen, da der hyppigt sker ændringer.

Fra juni 1998 blev det tilladt at tilsætte jod til salt. Da industrien kun i begrænset omfang brugte joderet salt, blev joderingen ændret således at det siden 2000 har været obligatorisk at tilsætte jod til husholdningssalt og til salt til brug ved brødfremstilling i en mængde på 13 mikrogram pr. gram salt. Det er dog kun obligatorisk at tilsætte jod til det salt og brød, som fremstilles i Danmark. Det er ikke tilladt at tilsætte jod til andre fødevarer, der fremstilles i Danmark. Joderet brød har et jodindhold omkring 22 mikrogram pr. 100 gram. Det gælder både hvede- og rugbrød, ligesom brød købt hos bageren også er joderet.

Efter der er indført jodberigelse i Danmark, er jodindtagelsen steget med ca. 50 mikrogram pr. dag og jodindtagelsen er dermed blev øget til (tæt på) det anbefalee niveau. Jodtilsætningen er relativt lav og der er ingen som får for meget jod fra joderet salt. Der er således heller ingen grund til at gå uden om produkter med jodsalt, selvom man lider af en stofskiftesygdom.

Som sagt har de medicinske eksperter vurderet at jodtilsætningen til salt ikke er et sundhedsproblem for nogen. Er man alligevel bekymret kan man finde salt uden jod på markedet, bla. havsalt, og evt. selv bage en del af sit brød. Jodindholdet i havsalt er meget lavt, selvom man i ældre tabeller kan finde høje værdier. Alle nyere analyser viser, at der er meget lidt jod i havsalt.