Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Effekten af jodberigelsen i Danmark

Trykt i blad nr. 1 - 2009
 

Læge og ph.d.-studerende Pernille Vilhardt Vejbjerg, Endokrinologisk og gastroenterologisk afdeling I, Bispebjerg Hospital og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup

 
Siden år 2000 har alt danskproduceret salt fået tilsat en lille mængde jod. Det gælder også salt, der bliver brugt i brødindustrien. Undtaget fra reglen er flage-salte som Læsø salt og middelhavssalte. Jodtilsætningen sker for at forebygge struma (forstørrelse af skjoldbruskkirtlen), knuder i skjoldbruskkirtlen og senere udvikling af for højt stofskifte forårsaget af knuderne, der virker uden den kontrol, kirtlen ellers er underlagt.
 
Indtil 1990’erne troede man ikke, at der var jodmangel i Danmark. Undersøgelser på skolebørn havde nemlig vist lav forekomst af struma. Men op gennem 80’erne og i 90’erne viste det sig, at undersøgte man voksne og især ældre mennesker, så fandt man høj forekomst af struma i Danmark svarende til mild til moderat jodmangel. Jodmanglen var sværest i Jylland og mildest i Østdanmark. Forskellen skyldes grundvandets indhold af jod, der varierer fra landsdel til landdel. En pludselig øgning af jodindtaget i befolkningen er dog ikke helt uproblematisk, da det kan medføre for højt stofskifte hos mennesker der har tendens til stofskiftesygdom uden at vide det, f.eks. ved knudestruma med normalt stofskifte.
 
For at vurdere effekten af en jodberigelse, blev der i 1997 startet en stor un-dersøgelse af befolkningen i Bispebjerg-området og i Aalborg. Undersøgelsen udføres som et samarbejde (DanThyr) mellem forskere fra Bispebjerg Hospital, Aalborg Sygehus, Fødevareinstituttet (DTU), samt Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup.

Undersøgelsen har tre dele:
 
1.  
To tværsnitsundersøgelser, hvor et tilfældigt udvalg (ca. 5000 ud af 500.000) af befolkningen i Bispebjerg og Aalborg undersøgtes hhv. før og efter jodberigelsen.

 
2.
En registerdel, hvor alle nye tilfælde af for højt og for lavt stofskifte i samme områder løbende registreres og patienterne kontaktes med henblik på undersøgelse og endelig diagnose.
 
3. En landsdækkende registerdel, hvor alle behandlinger af struma og stofskifter sygdom følges.
DanThyr-undersøgelsen og resultater fra den har flere gange tidligere været omtalt i Thyreoidea Bladet. Det følgende omhandler derfor især den anden tværsnitsundersøgelse udført efter jodberigelsen med sammenligning til tallene fra den første tværsnitsundersøgelse udført før jodberigelsen.

Deltagerne i undersøgelsen boede i to veldefinerede områder omkring Bispebjerg Hospital, hvor der før jodtilsætningen var mild jodmangel og Aalborg sygehus, hvor der før jodtilsætningen var moderat jodmangel.
Vi undersøgte kvinder i aldersgrupperne: 18-22 år, 25-30 år, 40-45 år og 60-65 år. Derudover undersøgte vi en gruppe af mænd på 60-65 år. Undersøgelsen bestod af en klinisk undersøgelse, ultralydsscanning af skjoldbruskkirtlen, urin- og blodprøver samt udfyldelse af en række spørgeskemaer. Deltagerne i den anden tværsnitsundersøgelse var ikke de samme som deltog i den første undersøgelse, men var valgt så de lignede dem mest muligt med hensyn til køn, alder og bosted. I øjeblikket foregår der en genundersøgelse af deltagerne fra den første tværsnitsundersøgelse. De første resultater heraf ventes i 2009-2010.

Fire år efter gennemførelsen af jodberigelsen fandt vi en lavere forekomst af struma. Hvor 17,6 % af befolkningen havde forstørret skjoldbruskkirtel før jodtilsætningen, var tallet i 2004 faldet til 10,9 %. Den gennemsnitlige størrelse af en skjoldbruskkirtel var faldet i alle de aldersgrupper, vi undersøgte. Faldet var størst i Aalborg, så der nu ikke længere var forskel i størrelsen på skjoldbruskkirtlen blandt de undersøgte i Bispebjerg og i Aalborg for deltagere under 45 år.  At der stadig er forskel i størrelsen af skjoldbruskkirtlen blandt de ældre deltager afspejler, at udviklingen af struma og knuder sker over årtier og nok ikke helt kan ’omgøres’ ved skift til et højere jodindtag. Det tyder på, at vi skal vente år, måske en generation, før vi ser den fulde effekt af jodberi-gelsesprogrammet. Alligevel kunne vi se, at selv blandt dem, der havde udviklet flere knuder i skjoldbruskkirtlen var den gennemsnitlige størrelse af skjoldbruskkirtlen mindre end den var blandt den tilsvarende gruppe før jodtilsætningen. Jodberigelsen havde altså også effekt blandt dem med sværere følger af et lavt jodindtag.
 
I andre lande, der har indført jodberigelse af salt har man set en stigning i antallet af patienter med for højt stofskifte. Registerdelen af DanThyr-undersøgelsen har fundet en sådan stigning, men i vores tværsnit efter jodtilsætningen er der faktisk færre deltagere, der har for højt stofskifte. Det tyder altså på, at stigningen i forekomsten af forhøjet stofskifte er passeret relativt hurtigt og at vi allerede nu har nået et lavere niveau end før jodtilsætningen. Til gengæld tyder tal fra både registrene og tværsnittene på, at der sker en stigning i forekomsten af for lavt stofskifte. Den tendens er naturligvis ikke ønskværdig og vil blive fulgt nøje i de kommende år.
 
Som et sideprojekt har vi set på betydningen af rygning for udviklingen af struma. Det er tidligere vist, at rygning øger risikoen for at udvikle struma. Ved at sammenligne betydningen af rygning før og efter jodtilsætningen, kunne vi se, at betydningen af rygning aftog efter jodtilsætningen. Det tyder på, at den me-kanisme, hvorved rygning påvirker skjoldbruskkirtlen er afhængig af udbuddet af jod i kroppen. Hvor 39,3 % af strumatilfældene før jodtilsætningen kunne tilskrives rygning, var rygning efter jodtilsætning årsag til 24,2 % af strumatilfældene. Selvom betydningen af rygning aftog, er der altså stadig stor gevinst (også for forebyggelse af struma) ved at undlade rygning.
 
Sammenfattende kan vi altså sige, at jodberigelsen har haft en gavnlig effekt på størrelsen af skjoldbruskkirtler og på forekomsten af struma i den danske befolkning. Jodberigelsen har haft størst effekt i regionen med sværest jodmangel. Den frygtede stigning i forekomsten af forhøjet stofskifte, ser ud til at have passeret hurtigt, så vi allerede nu har færre tilfælde af forhøjet stofskifte. Til gengæld er forekomsten af for lavt stofskifte stigende. Da vi sandsynligvis endnu ikke har set den fulde effekt af jodberigelsesprogrammet er fortsat overvågning vigtig og DanThyr-gruppen fortsætter arbejdet hermed.