Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Den Danske Jod - og Stofskifteundersøgelse 2014

Trykt i blad 1 - 2014
 

(DanThyr) – genundersøgelse af befolkningen efter jodberigelsen.
 
Læge og ph.d.-studerende Anne Krejbjerg, Endokrinologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital.
 
Der blev i år 2000 indført obligatorisk jodberigelse af salt i Danmark. Før dette var jodindtagelsen i Danmark lavere end internationalt anbefalet, hvilket kan forårsage struma (forstørrelse af skjoldbruskkirtlen) og knuder i skjoldbruskkirtlen med eventuel senere udvikling af forhøjet stofskifte.
For at vurdere effekten af jodberigelsen indførte man i 1997 et overvågningsprogram ”Den Danske Jod og Stofskifteundersøgelse” (DanThyr). Programmet er et samarbejde mellem forskere fra Aalborg Universitetshospital, Bispebjerg Hospital og Fødevaredirektoratet og består af tre dele:
 
1. Tværsnitsundersøgelser udført før og efter jodberigelsen, hvor tilfældigt udvalgte personer fra befolkningen blev undersøgt i Bispebjerg og i Aalborg. Derudover, en planlagt genundersøgelse efter jodberigelsen af personerne fra den første tværsnitsundersøgelse.
 
2. En registerdel, hvor alle nye tilfælde af for højt og for lavt stofskifte i samme områder registreres og patienterne kontaktes med henblik på undersøgelse og endelig diagnose.
 
3. En landsdækkende registerdel, hvor alle behandlinger af struma og stofskifte registreres.
DanThyr undersøgelsen har flere gange tidligere været beskrevet her i Thyreoidea Bladet, senest med resultater fra anden tværsnitundersøgelse. Nedenstående omhandler genundersøgelsen af første tværsnitsundersøgelse.
 
Deltagerne i den første tværsnitundersøgelse (før jodberigelsen) blev tilfældigt udvalgt i to veldefinerede områder omkring København og Aalborg. Før jodberigelsen var der i København mild jodmangel mens der i Aalborg var moderat jodmangel. Deltagerne bestod af kvinder i aldersgrupperne: 18-22 år, 25-30 år, 40-45 år og 60-65 år samt mænd i alderen 60-65 år. Som en del af undersøgelsen afleverede alle deltagere urin og blodprøver samt fik foretaget en ultralydsskanning af skjoldbruskkirtlen. De selv samme deltagere blev kontaktet igen i 2008 med henblik på en genundersøgelse efter jodberigelsen. En sådan genundersøgelse giver mulighed for at se effekten af jodberigelsen på et individuelt niveau – hvad sker der med den enkeltes skjoldbruskkirtel når jodindtaget øges? Genundersøgelsen fandt sted i 2008-2010 og denne gang deltog 2465 personer svarende til 59,1 % af de inviterede deltagere fra den første undersøgelse. Deltagerne blev undersøgt på præcist samme måde ved begge undersøgelser, hvilket gav det bedst mulige grundlag for sammenligning.
 
Jodstatus
I vores undersøgelser bruger vi jodudskillelsen i urinen til at vurdere hvorvidt befolkningens jodindtag er tilstrækkelig. Ved den 11-årige genundersøgelse efter jodberigelsen var deltagere fra Aalborg steget fra moderat til mild jodmangel, mens deltagere fra Københavns området, som før jodberigelsen havde mild jodmangel, stadig kategoriseres som havende mild jodmangel på trods af en stigning i jodindtag. Der var hos den enkelte deltager en klar stigning i urin jodudskillelse på 36 mikrogram pr dag. Stigningen afhang af indtagelsen af jodholdige fødeemner som mælk og brød (der er jodberiget). Det vil sige at jodindtagelsen i Danmark fortsat ligger i underkanten af det niveau WHO anbefaler, men at der er sket en stor forbedring i befolkningens jodstatus
 
Størrelse af skjoldbruskkirtel
Vi anvendte ultralyd til at bestemme størrelsen af skjoldbruskkirtlen på de samme personer både før og efter jodberigelsen. Ved den 11-årige genundersøgelse var den gennemsnitlige størrelse af skjoldbruskkirtlen steget i København og faldet i Aalborg. Når vi kiggede på de enkelte andersgrupper fandt vi at deltagere under 40 år havde en gennemsnitlig større skjoldbruskkirtel ved genundersøgelsen mens deltagere over 40 år havde en gennemsnitlig mindre kirtel.
 
De individuelle ændringer i størrelsen af skjoldbruskkirtlen afhang i høj grad af alder. Ældre kvinder havde en større sandsynlighed for at få en mindre kirtel mens yngre kvinder havde en større sandsynlighed for at få målt en større kirtel ved genundersøgelsen. Dette gjaldt for deltagere i både Aalborg og København. 
Forekomsten af struma (forstørret skjoldbruskkirtel) i de to yngste aldersgrupper af kvinder var steget i begge regioner, mens der hos mændene var et fald i forekomsten af struma. Ved genundersøgelsen var struma stadig hyppigere i Aalborg end i København, ligesom det blev beskrevet ved den første undersøgelse før jodberigelsen.
 
Overordnet er det vigtigste der er sket, at den vækst af skjoldbruskkirtlen man tidligere så med alderen på grund af jodmangel, nu stort set er forsvundet.
 
Knuder i skjoldbruskkirtlen
Knuder i skjoldbruskkirtlen blev registreret og beskrevet ved ultralydsundersøgelsen udført ved begge undersøgelser, og samlet set var forekomsten af knuder i skjoldbruskkirtlen steget gennem de 11 år. Dette gjaldt for både København og Aalborg. Når man kigger på de enkelte aldersgrupper, var det specielt forekomsten af flere knuder i én kirtel blandt de ældre kvinder i Aalborg som var steget.
Igennem de 11 år blev der udviklet lidt flere enkeltstående knuder i Aalborg i forhold til København, derimod var der ingen regional forskel på udviklingen af flere knuder i én kirtel. Flere kvinder i de ældre aldersgrupper udviklede knuder sammenlignet med kvinderne i de yngste aldersgrupper.
Vi mangler forsat at afklare hvorfor så mange får knuder i skjoldbruskkirtlen og om det eventuelt ville hjælpe at øge jodindtagelsen yderligere.
 
Thyroidea stimulerende hormon ”TSH”
Vi målte TSH på alle deltagere i undersøgelsen og betragtede TSH for at være normal hvis værdien lå inden for den epidemiologiske snævre grænse på 0,4-3,6 mU/l. Ved genundersøgelsen havde 90% normal TSH, 4% havde for lav TSH og 6% havde for høj TSH. Blandt deltagerne med normal TSH var 8% kendt med stofskiftesygdom. Kiggede man på deltagerne med lav TSH havde 26 % kendt stofskiftesygdom og blandt deltagere med høj TSH var 23 % kendt med stofskiftesygdom.
Således var der i genundersøgelsen 9 % af deltagerne uden kendt stofskiftesygdom der havde en TSH udenfor det snævre normalområde, hvor 0,8 % havde en TSH under 0,1mU/l og 2,4 % havde en TSH over 5 mU/l.
 
Opsummering
Sammenfattende kan vi sige, at efter den obligatoriske jodberigelse af salt blev startet i år 2000 har der været en klar stigning i befolkningens jodudskillelse. Men for at undgå eventuelle bivirkninger til en pludselig stor stigning i befolkningens jodindtag har man været forsigtig med mængden af tilsat jod. Således havde befolkningen i Aalborg og København stadig mild jodmangel 8,6 år efter jodberigelsens start.
 
Jodberigelsen har ført til en reduceret regional forskel i størrelsen af skjoldbruskkirtlen samt en reduceret regional forskel i forekomsten af knuder, formentlig på grund af udligningen i jodindtag regionerne imellem. Derudover har jodberigelsen ført til en let stigning i størrelsen af skjoldbruskkirtlen hos de yngre samt en fald i størrelsen hos de ældre, således at der også en sket en reduktion i de aldersafhængige forskelle i størrelsen af skjoldbruskkirtlen.