Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Den Danske Jod - og Stofskifteundersøgelse

Trykt i blad nr. 1 - 2000
 

Nils Knudsen, læge. Medicinsk klinik I, Bispebjerg Hospital.

Jod er et grundstof, som forekommer naturligt i mange fødevarer og som indgår i dannelsen af stofskiftehormoner i skjoldbruskkirtlen, idet det er den vigtigste byggesten i disse hormoner. Der er ikke andre kendte funktioner af jod i kroppen og den indtagne jod bliver stort set udelukkende optaget i skjoldbruskkirtlen. Hvis man får for lidt jod, får skjoldbruskkirtlen sværere ved at producere tilstrækkeligt med stofskiftehormon og vokser dermed i et forsøg på fortsat at producere nok hormon. Derfor er det primære tegn på jodmangel en forstørret skjoldbruskkirtel - struma. Først i tilfælde af svær jodmangel, som næppe forekommer i Danmark, må kirtlen opgive at opfylde behovet for stofskiftehormon og man vil så udvikle lavt stofskifte - myxødem.

Danske anbefalinger
Som en del formentlig kan huske var det frem til 1975 muligt at købe joderet salt i Danmark. På det tidspunkt havde man resultater fra en undersøgelse, hvor man havde undersøgt et stort antal danske skolebørn og kun fundet ganske få med struma. Det blev taget som udtryk for at vi ikke var udsat for jodmangel i Danmark, da strumaforekomst blandt skolebørn var den internationalt anerkendte metode til at vurdere jodmangel i en befolkning. Endvidere var brugen af det joderede salt ikke særlig stort. På den baggrund blev jodering af salt forbudt i Danmark ligesom vitaminberigelse af en række andre fødevarer blev forbudt; holdningen i Danmark til berigede fødevarer - functional foods - er, at det kun skal tillades, hvis der er et dokumenteret behov for berigelse.

Siden da er der fremkommet flere undersøgelser, som tyder på, at der kan være andre tegn på jodmangel i en befolkning, selvom man ikke finder struma blandt skolebørn. I en sammenligning af forekomsten af stofskiftesygdom fandt man, at knudestruma med forhøjet stofskifte - nodøs toksisk struma - var hyppig i Jylland, hvor man får ca. 60 mg jod / dag, hvorimod denne sygdom var stort set ukendt i Island, hvor man får ca. 300 mg jod / dag; det er specielt den ældre del af befolkningen og specielt kvinder, som rammes af nodøs toksisk struma, selvom det kan forekomme i alle aldre. Der var ikke så stor forskel på forekomsten af diffus toksisk struma (Graves sygdom / Basedow), men forekomsten var lidt højere i Island, og forekomsten af lavt stofskifte var også højere i Island. Alt i alt udgjorde stofskiftesygdomme og struma med normalt stofskifte dog et langt større problem i Jylland end på Island.

På denne baggrund besluttede en ekspertgruppe nedsat af Levnedmiddelstyrelsen, nu Fødevaredirektoratet, at der var grundlag for at øge indtaget af jod i Danmark. Øgningen skulle være af en størrelsesorden, så man kunne mindske forkomsten af struma og nodøs toksisk struma, men samtidig uden at øge forekomsten af diffus toksisk struma og af lavt stofskifte, eller i hvert fald kun med en beskeden øgning af de sidstnævnte sygdomme. Fra andre lande, som tidligere har sat jodberigelsesprogrammer i værk, ved man at den nemmeste måde at øge jodindtaget i befolkningen, er at tilsætte jod til salt. Selvom nogle spiser mere salt end andre er forskellen ikke større, end at vi alle kan opnå et nogenlunde ensartet jodtilskud via salt. Joderet salt har nu været tilgængeligt i butikkerne i godt et år og vil snart også blive brugt i fødevareindustrien, dette omtales nærmere andetsteds i bladet.

Risiko og forholdsregler.
Et andet problem ved at øge jodindtaget i en befolkning er risikoen for at udløse for højt stofskifte hos enkelte individer med en skjult tendens til stofskiftesygdom, specielt de, som har struma med normalt stofskifte. Dette har været observeret i andre lande, hvor forekomsten af højt stofskifte har været øget forbigående i årene efter at jodindtaget i befolkningen var steget. Det er dog først og fremmest set i lande, hvor man havde en ret udtalt jodmangel inden øgningen i jodindtaget, og hvor man har øget indtaget betydeligt inden for en kort periode.

Andre lande som f.eks. Schweiz, hvor man er gået mere forsigtigt frem, har ikke observeret øgning i forekomsten af højt stofskifte, men derimod et støt fald gennem årene. Derfor blev der i Danmark valgt en forsigtig strategi med en tilsætning af ca. 5 mg jod /kg salt ( svarende til 8 mg kaliumjodid / kg salt). Denne dosis er valgt så øgningen i jodindtaget vil være ca. 30 - 50 mg /dag, hvilket vil kunne mindske forekomsten af struma og nodøs toksisk struma væsentligt uden at øge forekomsten af stofskiftesygdomme i årene efter jodberigelsen er startet.

Det blev også besluttet at et jodberigelsesprogram kun kunne sættes i værk, hvis der samtidig blev foretaget en overvågning af effekten og af eventuelle uønskede sidevirkninger, dvs. forekomst af jodinduceret højt stofskifte. Der blev derfor sat et program op med to undersøgelser. En undersøgelse omfattede en række tilfældigt udvalgte danskere, som blev indkaldt til undersøgelse for tidligere eller nuværende, eventuelt skjult stofskiftesygdom eller struma; den anden en løbende registrering af alle nye tilfælde af stofskiftesygdom i Aalborg og omkringliggende kommuner og i den nordlige del af København. I begge undersøgelser blev der udvalgt et område i Nordjylland, da det er det mest jodfattige område i Danmark, og i København, da det er det mest jodrige område. Forskellene skyldes nok jodindholdet i drikkevand. Til disse undersøgelser dannedes Center for Forebyggelse af Struma og Stofskiftesygdomme (Danthyr) af Fødevaredirektoratet, de endokrinologiske afdeliger på Aalborg Sygehus og Bispebjerg Hospital og Center for Sygdomsforbyggelse på Glostrup Amtssygehus

Undersøgelse af normalbefolkningen.
Til undersøgelsen af de tilfældigt udvalgte danskere blev der via CPR udtrukket 9.275 personer i alt indenfor følgende grupper: kvinder i alderen 18- 22, 25-30, 40-45 og 60-65 år og mænd i alderen 60-65 år; der blev udtrukket flest kvinder, da de er mest udsatte for struma og stofskiftesygdom. Godt halvdelen deltog i undersøgelsen med spørgeskemaer om andre sygdomme, helbred i almindelighed, livsstil, kost, graviditeter mm, blodprøver og ultralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtlen. Undersøgelsen varede ca. en time. Af de som ikke deltog i selve undersøgelsen besvarede halvdelen et mindre skema om stofskiftesygdom. Oplysninger om tidligere sygdomme er hentet i anonymiseret form i Landspatientregisteret, så vi fik lidt ide om, hvor repræsentativ vores undersøgte halvdel var. Denne undersøgelse skulle belyse forholdene i to områder i Danmark før jodberigelse, dels for at give et indtryk af hvor udtalt problemerne var, dels tjene som udgangspunkt for senere undersøgelser af virkningen af jodberigelsen.

Analysen af data foregår stadig, og resultaterne vil blive offentliggjort i internationale tidsskrifter i løbet af de næste år; jeg kan dog give nogle enkelte resultater her. Vi havde ventet at finde nogle mindre forskelle mellem København og Aalborg, specielt hvad angår struma. Jodindtaget vurderer man ved jodudskillelsen i urinen, da næsten alt jod på et eller andet tidspunkt bliver udskilt den vej; forskellene i jodudskillelse var dog ikke store, i gennemsnit (median) ca 65 mg / dag i Aalborg og 80 mg / dag i København. Lidt overraskende viste dette sig at være forbundet med ret store forskelle i forekomsten af struma. I den her sammenhæng definerede man struma som en forstørret skjoldbruskkirtel ved ultralydsundersøgelsen, når man sammenligner med kirtlers maksimale størrelse i områder helt uden jodmangel. I figuren er vist hyppigheden af forstørret skjoldbruskkirtel i de enkelte aldersgrupper i Aalborg og København. Det skal understreges, at man ikke nødvendigvis er syg, fordi man har en forstørret skjoldbruskkirtel, men at det er et tegn på, at man sandsynligvis får for lidt jod. Det viste sig dog også at 8 % af de 60-65 årige kvinder i Aalborg var opereret for struma sammenlignet med 6 % i København, og at en mærkbart forstørret kirtel ved lægens undersøgelse af halsen fandtes hos 15 % i Aalborg og 10 % i København. Der blev også fundet forskelle i forekomsten af højt stofskifte, men de fremgår tydeligere af resultater fra den anden del af programmet.

Løbende registrering af stofskiftesygdom.
Til den anden undersøgelse udvalgte vi to områder med ca 250.000 indbyggere i hver i område omkring Aalborg og i det nordlige København / Frederiksberg. I disse områder gennemgår vi alle stofskifteblodprøver for at finde prøver, som tyder på en nyopstået stofskiftesygdom. Hvis prøven kunne tyde på nyopstået stofskiftesygdom kontakter vi den læge, som har bestilt prøven for at få bekræftet, at det drejer sig om et nyt sygdomstilfælde. Da vi er sikre på at få alle prøverne fra de laboratorier, som analyserer stofskifteprøver, har vi en meget præcis registrering af hyppigheden af stofskiftesygdom.

Også i denne undersøgelse fandt vi ret markante forskelle i forkomsten af stofskiftesygdom i Aalborg og København. Forekomsten (incidencen) af højt stofskifte var 80 / 100.000 indbyggere / år i København og 120 / 100.000 indbyggere /år i Aalborg; denne forskel var mest udtalt blandt de ældre aldersgrupper (mere end 70 år), men vi har endnu ikke gjort op, hvor mange der havde diffus toksisk struma og hvor mange der havde nodøs toksisk struma. På den anden side var forekomsten af for lavt stofskifte lidt højere i København med 50 tilfælde / 100.000 indbyggere / år end i Aalborg med 30 / 100.000 indbyggere / år.

Planen med dette projekt er løbende at følge udviklingen i hyppigheden af stofskiftesygdom de kommende år, så vi vil opdage, hvis der mod forventning skulle ske en stigning som følge af jodtilsætningen til salt. Vi har også benyttet muligheden til at kontakte alle med nyopstået stofskiftesygdom i disse områder for at spørge om de ville deltage i en undersøgelse af samme type, som den vi har udsat de tilfældigt udvalgte danskere for. Dette giver yderligere værdifuld information om andre faktorer, som påvirker risikoen for at udvikle stofskiftesygdom og struma. Vi er kun lige begyndt at analysere disse risikofaktorer, men det ser ud til at rygning, som ved så mange andre sygdomme, udgør en risiko.

Alle disse tal viser altså tendenser, som vi havde forventet fra tidligere undersøgelser med en øget forekomst af struma og højt stofskifte blandt de ældre i det mest jodfattige område, nemlig Aalborg, og til gengæld en lidt højere forekomst af lavt stofskifte i det mest jodrige område, København. Forskellene var dog blot større end vi havde ventet med den beskedne forskel i jodudskillelse. Forekomsten af stofskiftesygdomme var også langt højere end tidligere antaget, hvilket understreger vigtigheden af meget præcise og nøje efterprøvede metoder til sådanne opgørelser.

Screening?
Denne meget høje forekomst af stofskiftesygdom, og også en betydelig forekomst af skjult stofskiftesygdom blandt de tilfældigt udvalgte, gør naturligvis spørgsmålet om et screeningsprogram aktuelt; vil det være rimeligt at tilbyde regelmæssige kontroller af stofskiftet til alle danskere ? Prøverne er enkle at tage, analyserne er billige og behandlingen af eventuelle sygdomme er normalt relativt enkel og til gavn for patienten, alt sammen forudsætninger for at gennemføre et screeningsprogram. Alligevel har de, som tidligere har overvejet at indføre screeningsprogrammer, hidtil konkluderet, at det ikke er hensigtsmæssigt, og der er ikke aktuelle planer om at indføre screening for thyreoideasygdom i Danmark. Spørgsmålet om screening for stofskiftesygdom af udvalgte aldersgrupper kunne dog blive aktuelt i takt med disse nye oplysninger og bedre og billigere metoder.

Screening for knuder er langt mere problematisk, da thyreoideacancer er relativt sjælden, medens godartede knuder, som ikke kræver behandling, er meget almindelige. De fandtes hos ca 30 % af befolkningen i såvel Aalborg som København i vores undersøgelse. Da der ikke er simple metoder til at adskille ondartede fra godartede knuder, vil man således forurolige en masse mennesker unødigt ved en screening. Man undersøger dog familiemedlemmer ved den specielle arvelige type af thyreoideacancer.

Videre planer
Vi arbejder fortsat med at analysere de mange resultater fra de første undersøgelser. Blandt andet ser vi på, hvilke andre ting end jod, som påvirker risikoen for at få stofskiftesygdom. Vi registrerer fortsat, hvor mange nye tilfælde af stofskiftesygdom, som opstår i de to dele af landet, og vi har også planer om en ny undersøgelse af tilfældigt udvalgte danskere om nogle år for at vurdere, om jodtilsætningen har virket efter hensigten med færre tilfælde af struma.