Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
Møder i 2014Film - Temadag 2012Referater 2010-2014
Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
Referater 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
Referater 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeKvinder og stofskifteGraviditetBørn og StofskifteHøjt StofskifteLavt StofskifteJodKnuderKrop, Kost, Motion og LivskvalitetMedicinBehandling med radioaktivt JodThyreoideacancerThyreoideakirurgiThyreoideaantistoffer
AktueltDiverse

Stofskiftesygdom og knoglesygdom

Trykt i blad nr. 1 - 2010
 
Af: Overlæge PhD dr. med. Peter Vestergaard
Medicinsk afdeling C, Århus Sygehus THG
 
Ændringer i stofskiftet påvirker omsætningen af kalk i skelettet og dermed risikoen for udvikling af knogleskørhed.
 
For højt stofskifte
Ved forhøjet stofskifte øges også hastigheden af knogleomsætningen, på samme måde, som det generelle stofskifte øges [1]. På grund af den øgede knogleomsætning sker der et øget tab af kalk fra skelettet. Den kalk, der tabes fra skelettet tabes via blodet til urinen. På grund af tabet af kalk bliver tætheden af kalk i skelettet mindre, hvorved det taber styrke [1]. Der kan derfor umiddelbart før diagnosen forhøjet stofskifte stilles ses en let øget forekomst af knoglebrud på grund af den nedsatte styrke af skelettet [2].
En sideeffekt er, at rygning øger risikoen for forhøjet stofskifte [3], men rygning er også forbundet med en øget tendens til afkalkning af skelettet på grund af påvirkning af nedbrydningen af vitamin D og kønshormoner, samt muligvis en påvirkning af blodkarrene, så blodforsyningen til skelettet nedsættes [4]. Rygeophør er derfor generelt en god ting både ved stofskiftesygdom og ved knogleskørhed.
Ved behandling af det forhøjede stofskifte falder knogleomsætningen, og skelettet begynder at tage kalk til sig igen og opbygge det, der er tabt. Tætheden af kalk i skelettet stiger derfor hos de fleste til normale værdier i løbet af 1 til 4 år efter at stofskiftet er behandlet til normale niveauer [1]. Hyppigheden af knoglebrud falder ligeledes til samme niveau som baggrundsbefolkningen [1]. Selve behandlingen af det forhøjede stofskifte kan derfor ofte korrigere forstyrrelserne i knogleomsætningen. Dette gælder uanset, om der bruges medicinsk behandling, radioaktivt jod, eller skrides til operation. Det, der er afgørende, er, at stofskiftet normaliseres. Hos nogle patienter, er der dog trods behandling af det forhøjede stofskifte fortsat nedsat tæthed af knoglevævet, og det kan derfor være nødvendigt med ekstra tilskud af kalk og vitamin D og hos nogle kan det være nødvendigt med medicin for knogleskørhed, for at styrke skelettet. Der behandles her på samme måde som hos andre med knogleskørhed. Diagnosen nedsat knoglemineraltæthed og osteoporose stilles ved en knoglescanning. Hos mange normaliseres kalkomsætningen og tætheden af kalk i skelettet dog alene ved at normalisere stofskiftet.
Hvis der behandles med binyrebarkhormon (prednison eller prednisolon) over længere perioder, f.eks. ved øjensygdom som led i forhøjet stofskifte (Basedows sygdom), kan binyrebarkhormonet medvirke til en accelereret afkalkning af skelettet [5], og man må da være særligt opmærksom på dette og ved behov igangsætte forebyggelse mod afkalkning.
 
For lavt stofskifte
Ved for lavt stofskifte går knogleomsætningen ned i et lavere gear end normalt. Udskiftningen af kalk går derfor langsommere end normalt, men selve tætheden af kalken i skelettet ændrer sig ikke og der ses derfor heller ikke nogen ændring i hyppigheden af knoglebrud sammenlignet med personer uden stofskiftesygdom [6].
Når stofskiftet normaliseres ved tilførsel af stofskiftehormon (Eltroxin) normaliseres knogleomsætningen, og udskiftningen af kalk vender tilbage til et normalt leje. Den ophobning af “gammel” knogle, der måtte have fundet sted, medens stofskiftet var for lavt korrigeres. Der sker derfor det første år efter behandling af stofskiftet er startet en fornyelse af knoglen, så eventuelle forskydninger vender tilbage til det normale.
Hvis stofskiftet vedvarende ligger for højt ved tilførsel af Eltroxin, kan der ske en afkalkning af skelettet på samme måde som ved forhøjet stofskifte generelt.
 

1.

     Vestergaard P, Mosekilde L (2003) Hyperthyroidism, Bone Mineral,
     and Fracture Risk-A Meta-Analysis. Thyroid 13: 585-593.

2.
     Vestergaard P, Mosekilde L (2002) Fractures in patients with hyper- and hypothyroidism:
     A nation-wide follow-up study in 16,249 patients. Thyroid  12:399-407.
 
3.
     Vestergaard P (2002) Smoking and thyroid disorders - a meta-analysis. Eur J Endocrinol 146:
     153-161.
 
4.
      Vestergaard P, Mosekilde L (2003) Fracture risk associated with smoking - a meta-analysis.
      J Intern Med 254: 572-583.
 
5.
      Vestergaard P, Rejnmark L, Mosekilde L (2005) Fracture risk associated with systemic and         topical corticosteroids. J Intern Med 257:
 
6.
      Vestergaard P, Weeke J, Hoeck H, Nielsen H, Rungby J, Rejnmark L, Laurberg P,
      Mosekilde L (2000) Fractures in patients with primary idiopathic hypothyroidism.
      Thyroid 10: 335-340.