Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Sammenhæng mellem milde forstyrrelser i skjoldbruskkirtlens funktion og hjertekarsygdom

Trykt i blad nr. 1 – 2015
 
Af Christian Selmer MD PhD, Amager Universitets Hospital
 
Milde forstyrrelser i skjoldbruskkirtlens funktion (subklinisk hypo- og hyperthyroidisme) er meget udbredt i den danske befolkning og mistænkt for at være årsag til en lang række lidelser, herunder øget risiko for hjertekarsygdomme. Der har været megen debat herom i videnskabelige kredse, og i øjeblikket er den reelle betydning af milde funktionsforstyrrelser i skjoldbruskkirtlen ikke fuldt belyst. Dette var udgangspunktet for det forskningsprojekt, som skulle blive til min Ph.d. afhandling. Tidligere studier har kun haft mulighed for at inkludere få patienter og havde oftest kun adgang til begrænsede mænger af blodprøver. I særdeleshed var der en mangel på store befolkningsundersøgelser, som vi netop i Danmark har en lang tradition for at udføre. Derfor kontaktede jeg Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (i dag Region Hovedstadens Elektive Laboratorium) og i samarbejde med dem fik vi oprettet en anonymiseret database med resultater fra målinger af skjoldbruskkirtlens funktion og data fra de danske landsdækkende sundhedsregistre. Ved hjælp af disse store mængder data var det muligt at lave meget omfangsrige befolkningsundersøgelser af sammenhængen imellem alle niveauer af forstyrrelser i skjoldbruskkirtlens funktion og risikoen for betydningsfulde komplikationer. Vi var specielt interesserede i at undersøge sammenhængen med dødeligheden og dermed den langsigtede prognose. Desuden ville vi se på risikoen for atrieflimren i hjertet, en hyppig komplikation til højt stofskifte, der i sig selv kan være en stærkt hæmmende sygdom, men som også kan lede til yderligere alvorlige komplikationer.
De vigtigste fund fra de tre studier i afhandlingen var dels at patienter med ny-diagnosticeret atrieflimren uden kendt skjoldbruskkirtel-sygdom var tilbøjelige til at udvikle for højt stofskifte senere hen. Dette fund kunne tolkes som, at atrieflimren kan være det første tegn på tidlige stadier af (mildt) højt stofskifte.
 
Desuden fandt vi, at selv mildt højt stofskifte (subklinisk hyperthyroidisme) var forbundet med øget risiko for atrieflimren samt en overdødelighed hovedsageligt på grund af hjertesvigt. Til gengæld var mildt højt stofskifte ikke forbundet med cancer, blodprop i hjertet eller blodprop i hjernen. Særligt interessant var fundet af en øget risiko for atrieflimren og dødelighed hos de mennesker, der havde en funktion af skjoldbruskkirtlen som lå højt inden for normalområdet.
 
Et sidste vigtigt fund var, at mildt lavt stofskifte (subklinisk hypothyroidisme) var forbundet med lav risiko for atrieflimren og muligvis også nedsat dødelighed (for dem der havde tilstanden i meget let grad). Vi fandt dog også, at de patienter, som havde tilstanden i svær grad, havde en øget risiko for blodprop i hjertet.
 
Overordnet har studierne fra afhandlingen således vist, at selv milde forstyrrelser i skjoldbruskkirtlens funktion har betydning for udvikling af hjertekarsygdomme, men at bestemte patienter med mildt lavt stofskifte muligvis kan have en fordel af tilstanden. Den direkte betydning af disse fund er, at patienter med let forhøjet stofskifte har en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme og bør monitoreres og behandles i overensstemmelse hermed. Fremtidige studier skal vise om bestemte tiltag, som fx tidlig intervention over for patienter med let forhøjet stofskifte eller behandling med lægemidler der beskytter hjertet mod udvikling af hjertesvigt, vil kunne benyttes med god effekt. Desuden mangler vi at få afklaret om medicinsk behandling kan nedsætte dødeligheden og risikoen for komplikationer hos mennesker med mildt lavt stofskifte.