Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
INFORMATIONSMØDE, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITALMEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Livskvalitet hos patienter med atoksisk struma - før og 6 måneder
efter behandling´

Trykt i blad 3 – 2015

Per Cramon, læge, ph.d.-studerende på vegne af ThyQoL-gruppen
 
Definition af atoksisk struma: godartet forstørrelse af skjoldbruskkirtlen
med normalt stofskifte.

Baggrund
Det er velkendt, at patienter med sygdom i skjoldbruskkirtlen (fx nedsat- eller forhøjet stofskifte), kan have påvirket livskvalitet [1,2]. Dette gælder også patienter med struma, dvs. forstørret skjoldbruskkirtel. Ved "måling af helbredsrelateret livskvalitet" forstår vi en måling, ved hjælp af spørgeskemaer, af patienters egen oplevelse af, hvordan de påvirkes af deres sygdom og dens behandling. Der er kun gennemført et mindre antal studier af livskvaliteten hos patienter med struma, uden ledsagende stofskifteforstyrrelse – såkaldt atoksisk struma [3]. Vores forskningsgruppe har gennemført et studie, hvor vi har undersøgt livskvaliteten hos patienter med atoksisk struma; både før behandling og igen 6 måneder efter behandling [4]. Formålet med studiet var dels at undersøge hvordan livskvaliteten påvirkes af sygdommen og dens behandling, og dels at sammenligne patienternes livskvalitet med livskvaliteten hos to kontrolgrupper fra den danske befolkning som ikke har struma.
 
Metode
Fra 2008 til 2012 indgik 111 patienter med atoksisk struma fra de endokrinologiske afdelinger på Rigshospitalet og Odense Universitetshospital i studiet. Patienterne besvarede to spørgeskemaer, ThyPRO og SF-36, før og 6 måneder efter behandling. Vores forskningsgruppe har udviklet ThyPRO, som er et spørgeskema der er målrettet patienter med sygdom i skjoldbruskkirtlen [5]. Spørgeskemaet SF-36 er et mere generaliseret skema som kan bruges ved alle typer sygdomme [6]. Patienterne som deltog i studiet blev behandlet med radioaktivt jod (32%) eller kirurgi (64%). Desuden blev en del af patienterne med thyroidea-cyster behandlet med udtømning af cystevæske efterfulgt af indsprøjtning med ethanol (4%).Tilfældigt udtrukne personer fra den danske befolkning svarede på ThyPRO (739 personer) og SF-36 (6.638 personer), og disse fungerede som kontrolgrupper. Ved forskellige statistiske analyser blev patienternes livskvalitetsmålinger før og efter behandling sammenlignet, og desuden blev patienternes besvarelser sammenlignet med besvarelserne fra kontrolgrupperne.
 
Resultat
Før behandling havde patienterne med atoksisk struma dårligere livskvalitetsmålinger på både ThyPRO- og SF-36 skemaerne, sammenlignet med de to kontrolgrupper uden struma. Specielt indenfor områderne fysiske struma-symptomer og angst var patienternes livskvalitet svært nedsat. Men også indenfor andre områder såsom træthed og påvirket dagligdag havde patienterne nedsat livskvalitet. Seks måneder efter behandling var patienternes livskvalitet forbedret markant indenfor en række områder, og de største forbedringer blev observeret indenfor områderne fysiske struma-symptomer (det vil sige symptomer lokalt på halsen, som for eksempel trykken i halsen eller synke-gener) og angst. Men 6 måneder efter behandling var der fortsat en del patienter som havde dårligere livskvalitetsmålinger, end de to kontrolgrupper fra den danske baggrundsbefolkning.
 
Diskussion og perspektiver
Dette studie viser, at patienter med atoksisk struma har nedsat livskvalitet før behandling, sammenlignet med baggrundsbefolkningen – særligt indenfor områderne fysiske struma-symptomer og angst. Livskvaliteten bedres betydeligt, men er dog stadig nedsat, 6 måneder efter behandling.
Der kan være flere grunde til, at livskvaliteten fortsat er nedsat 6 måneder efter behandling. En del af patienterne får nedsat stofskifte som følge af behandling. Både behandling med radioaktivt jod og kirurgisk fjernelse af hele skjoldbruskkirtlen påvirker stofskiftet, og denne stofskifteforstyrrelse er endnu ikke blevet korrigeret hos alle patienter 6 måneder efter behandling. Den fulde effekt af radioaktivt jod er ikke indtrådt efter 6 måneder, og dette kan være med til at forklare at en del patienter fortsat har fysiske struma-symptomer efter behandling. Der kan være en række andre årsager til den fortsatte påvirkning af livskvaliteten som vi endnu ikke kender.
 
En af konsekvenserne af dette studie er, at vi er blevet klar over, at mange patienter med struma, er bekymrede for at fejle noget alvorligt – nærmere bestemt kræft – når de kommer til det første besøg på hospitalet. Det er således vigtigt både hvordan, og i hvilken rækkefølge, lægen giver information. Det er bl.a. vigtigt, at lægen ved første besøg, kommunikerer klart og tydeligt, at struma og knuder i skjoldbruskkirtlen, som udgangspunkt, er godartede tilstande. Men derfor skal skjoldbruskkirtlen naturligvis undersøges grundigt alligevel!
 
Vi ønsker i fremtiden at identificere faktorer, som er forbundet med nedsat livskvalitet efter behandling, hos patienter med struma. Vi ønsker også at undersøge, hvilke behandlingsformer der gavner patienter med struma mest muligt. Dette gøres bedst i store studier, hvor man tilfældigt tildeler en af flere behandlingsformer til de deltagende patienter, såkaldte randomiserede kliniske forsøg. Til slut vil jeg gerne sige mange tak til alle de patienter med struma, som har deltaget i vores studie. Resultaterne af det ovenfor beskrevne studie er blevet publiceret i et engelsk-sproget internationalt videnskabeligt tidsskrift.
 

Referencer

[1] Bianchi GP, Zaccheroni V, Solaroli E, et al: Health-related quality of life in patients with thyroid disorders. Quality of Life Research. 2004; 13: 45–54.

[2] Watt T, Groenvold M, Rasmussen AK, et al: Quality of life in patients with benign thyroid disorders. A review. European Journal of Endocrinology. 2006; 154: 501–510.
 
[3] Watt T, Cramon P, Frendl DM, Hegedüs L, Bonnema SJ, Groenvold M, Bjorner JB, Rasmussen AK, Feldt-Rasmussen U, Ware JE Jr. Assessing health-related quality of life in patients with benign non-toxic goitre. Best Practice & Research Clinical Endocrinology & Metabolism. 2014; 28: 601-618.

[4] Cramon P, Bonnema SJ, Bjorner JB, Ekholm O, Feldt-Rasmussen U, Frendl DM, Groenvold M, Hegedüs L, Rasmussen ÅK, Watt T. Quality of Life in Patients with Benign Nontoxic Goiter: Impact of Disease and Treatment Response, and Comparison with the General Population. Thyroid. 2015; 
 
[5] Watt T, Hegedüs L, Groenvold M, Bjorner JB, Rasmussen AK, Bonnema SJ, Feldt-Rasmussen U. Validity and reliability of the novel thyroid-specific quality of life questionnaire, ThyPRO. European Journal of Endocrinology. 2010; 162: 161-7.
 
[6] Ware JE Jr, Sherbourne CD. The MOS 36-item short-form health survey (SF-36). I. Conceptual framework and item selection. Medical Care. 1992; 30: 473-483.