Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Thyroidea sygdom og graviditet

Trykt i blad 2 - 2014
 
Oplæg til læge Stine Linding Andersens artikel om Thyreoidea sygdom og graviditet
 
Det er rigtig spændende forskning Stine Linding Andersen her præsenterer for foreningens medlemmer, og som hun også fortalte om på informationsmøde i Aalborg i januar 2014.
 
Der er tale om registerbaseret forskning, og Stine har således i princippet ikke set en eneste af disse patienter. Hvorfor skal vi som patienter overhovedet beskæftige os med forskning af den slags? Det skal vi, fordi den MÅSKE på sigt kan føre til en generel screening af gravide kvinder for stofskifte-sygdom.
 
I forbindelse med første graviditetsbesøg hos lægen i dag screenes for diabetes, men ikke for stofskifte sygdom. En sådan screening koster for samfundet, og det er altid en costbenefit betragtning, om ”det kan betale sig”. Barske kendsgerninger, men vores sundhedssystem har ikke ubegrænsede ressourcer, og derfor må de fordeles, hvor de gør mest gavn.
 
Hvis flere studier kan vise samme resultat som dette: at mors eventuelle uopdagede stofskiftesygdom kan have betydning for barnets senere sygdomsforløb, så kunne en sådan generel screening måske blive indført.
 
Stine vandt i øvrigt både prisen til unge forskere ”Young Investigators” på den internationale konference for stofskiftelæger i Leiden i september 2013 og for et andet foredrag om thyreoidea og graviditet vandt hun prisen for bedste foredrag ved Dansk Endokrinologisk Årsmøde i januar 2014. Til lykke fra Thyreoidea Landsforeningen, det var flot, Stine.
 
Hvad skal vi som stofskiftepatienter gøre, indtil der måske kommer en sådan generel screening? Hvis vi selv planlægger graviditet, så skal vi sørge for at være korrekt medicinerede inden undfangelsen. Og hvis vi har døtre i den fødedygtige alder? Undertegnede ville i hvert fald for en sikkerheds skyld anbefale den kommende gravide at få taget en TSH-test for at sikre, at der ikke er uopdaget stofskiftesygdom. For har mor eller far det, så er der også øget risiko for at datteren (= den kommende gravide) har stofskiftesygdom.
 
Bente Julie Lasserre, næstformand
 


Thyroidea sygdom og graviditet

Af læge og phd-studerende Stine Linding Andersen & professor Peter Laurberg
Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
 
Kan thyroidea sygdom hos moderen i tidlig graviditet
’programmere’ fosteret til senere i livet at udvikle sygdom?
 
Thyroidea sygdom hos kvinder i den fødedygtige alder er langt oftest autoimmunt betinget, hvorved kvindens eget immunsystem angriber skjoldbruskkirtlen. Forstyrrelser i skjoldbruskkirtlens funktion kan dreje sig om for lavt stofskifte (hypothyroidisme) eller for højt stofskifte (hyperthyroidisme), og sygdommen kan være diagnosticeret og behandlet forud for en graviditet, under en graviditet eller første gang erkendt og behandlet efter en graviditet. I Danmark foregår der ingen rutinemæssig undersøgelse af gravide for thyroidea sygdom, derimod undersøges alle gravide rutinemæssigt for, om de har sukkersyge.
 
Thyroidea hormoner er vigtige udviklingsfaktorer under graviditet, og har særlig stor betydning for fosterets tidlige hjerneudvikling. I den tidlige graviditet kan fosteret endnu ikke selv producere thyroidea hormoner og er afhængig af, at moderens thyroidea hormoner transporteres over moderkagen (placenta) til fosteret. Senere i graviditeten begynder fosterets skjoldbruskkirtel selv at danne thyroidea hormoner, og det er da vigtigt, at der transporteres jod fra moderen til fosteret, da jod indgår i dannelsen af thyroidea hormoner.
 
Fosterprogrammering
Fosterprogrammering (føtal programmering) er den særlige forskningsretning, som forsøger at afklare, om forskellige forhold i fostertilstanden har betydning for, hvilke sygdomme en person udvikler senere i livet. Vi beskæftiger os med thyroidea sygdom hos moderen under graviditet, og herunder hvorvidt dette kan programmere fosteret til senere udvikling af sygdom. I første fase af projektet har vi benyttet os af danske nationale registre.
 
Vores undersøgelser har omfattet mere end én million børn født i Danmark, deres mødre og deres fædre. Hvad angår thyroidea sygdom hos moderen, har vi ud fra registrene haft mulighed for at klarlægge, om sygdommen var diagnosticeret og behandlet før barnets fødsel (før/under graviditeten) eller første gang efter barnets fødsel. Hypotesen er, at mødre som tidligere har været i behandling og/eller er i behandling under graviditeten, måske kunne være utilstrækkeligt behandlet i den tidlige graviditet. Tilsvarende kunne mødre, som først diagnosticeres og behandles efter barnets fødsel måske allerede have haft for lavt eller for højt stofskifte under graviditeten, som på dette tidspunkt var uerkendt og ubehandlet. Symptomer på stofskiftesygdom kan være uspecifikke og kan ligne symptomer relateret til det at være gravid. Det kan betyde, at sygdommen i nogle tilfælde er til stede i en kortere eller længere periode inden diagnosen stilles, og behandlingen påbegyndes.
 
For tidlig fødsel og fødselsvægt
For tidlig fødsel forekommer, når barnet fødes før graviditetsuge 37. Da fødselsvægten afhænger af, i hvilken graviditetsuge barnet er født, må man tage dette i betragtning, når man vurderer barnets fødselsvægt. Derfor så vi på om barnet var lille i forhold til graviditetsugen på fødselstidspunktet (på engelsk kaldet ’small for gestational age’) eller stor i forhold til graviditetsugen på fødselstidspunktet (’large for gestational age’). Vi fandt, at både mødre med for lavt stofskifte og mødre med for højt stofskifte havde en øget risiko for at føde for tidligt. Hvad angik barnets fødselsvægt var fundene forskellige; mødre med for lavt stofskifte fødte store børn og mødre med for højt stofskifte fødte små børn. Disse sammenhænge var til stede både når moderen var diagnosticeret med thyroidea sygdom før, under eller efter graviditeten. Som en kontrol i vores undersøgelse så vi også på de børn, hvor faderen havde thyroidea sygdom. Denne gruppe af børn havde ikke en øget risiko for at være født for tidligt eller have afvigende fødselsvægt. Dette taler imod en eventuel genetisk sammenhæng, og taler for vores hypotese om, at utilstrækkelig behandlet eller ubehandlet thyroidea sygdom hos moderen under graviditet kunne have påvirket fosterets udvikling.
 
Sygdomme relateret til hjerneudvikling
I de efterfølgende studier har vi undersøgt, om børn født af mødre med thyroidea sygdom har en øget forekomst af en række sygdomme relateret til hjerneudvikling herunder krampelidelser (feberkramper og epilepsi), ADHD og autisme, og psykisk sygdom i ungdomsårene. Fælles for undersøgelsernes resultater er, at særligt den udiagnosticerede og ubehandlede thyroidea sygdom hos moderen under graviditet synes at kunne programmere fosteret til senere i livet at udvikle sygdom. Således fandt vi en sammenhæng mellem thyroidea sygdom hos moderen og udviklingen af krampelidelser, ADHD og autisme i barnealderen samt psykisk sygdom i ungdomsårene, hvis moderen først var diagnosticeret og behandlet for thyroidea sygdom i årene efter graviditeten. Modsat var der ikke en øget forekomst af disse sygdomme hos barnet, hvis moderens thyroidea sygdom var diagnosticeret og behandlet før/under graviditeten.
 
Thyroidea hormoner er vigtige regulatorer af den tidlige hjerneudvikling.  Hypotesen er, at for lavt eller for højt stofskifte hos moderen under graviditet kan medføre små ændringer under fosterets hjerneudvikling, som måske på længere sigt kan disponere til, at disse børn har en øget risiko for at udvikle sygdom. Resultaterne taler for overvejelser om, hvorvidt man bør undersøge danske gravide for uerkendt stofskifteforstyrrelse i tidlig graviditet, men det er vigtigt at understrege, at de nævnte studier er spekulative og hypotese skabende, og at de ikke kan stå alene. De er første indledende fase i vores undersøgelser af betydningen af thyroidea sygdom hos moderen for graviditetsforløb og barnets udvikling.
 
Giver brug af antithyroid medicin i tidlig graviditet en øget risiko for medfødte misdannelser?
Det vigtigt, at både for lavt og for højt stofskifte kontrolleres og behandles under graviditet både af hensyn til fosterets udvikling som ovenfor beskrevet og af hensyn til den gravide kvinde. Den foretrukne behandling under graviditet er medicinsk, og for lavt stofskifte behandles med tilførsel af det manglende thyroidea hormon (salgsnavn Eltroxin eller Euthyrox), mens for højt stofskifte behandles med antithyroid medicin, som hæmmer skjoldbruskkirtlens øgede dannelse af thyroidea hormon (salgsnavn Thycapzol/Thiamazol/Neo-Mercazole eller Propylthiouracil).
 
Fosterets organer anlægges og udvikles hovedsagligt i de første 10 uger af graviditeten (regnet fra første dag i sidste menstruation), og denne udvikling er særligt følsom overfor ydre påvirkninger i graviditetsuge 6-10. Hvad angår behandling af for højt stofskifte under graviditet, har vi på basis af danske nationale registre i lighed med internationale undersøgelser fundet, at behandling med Thycapzol/Thiamazol/Neo-Mercazole i de første 10 uger af graviditeten kan være forbundet med en øget risiko for alvorlige medfødte misdannelser hos barnet (som beskrevet i pressemeddelelse i seneste udgave (1, 2014) af Thyreoidea bladet). Tilsvarende fandt vi også en øget risiko for medfødte misdannelser ved behandling med Propylthiouracil i tidlig graviditet, men disse misdannelser var mindre alvorlige end efter Thycapzol/Thiamazol/Neo-Mercazole behandling.
 
Det er vigtigt at understrege, at forhøjet stofskifte under graviditet skal behandles, hvis der er behov for dette. Undersøgelsens resultater indikerede imidlertid, at risikoen for medfødte misdannelser kan reduceres, hvis den gravide ophører med antithyroid medicin før den 6. graviditetsuge. Med henblik på at minimere risikoen for medfødte misdannelser, bør kvinder med for højt stofskifte, som er i behandling med Thycapzol/Thiamazol/Neo-Mercazole eller Propylthiouracil, instrueres i at tage en graviditetstest, så snart menstruationen udebliver hvis graviditet er en mulighed. Hvis graviditetstesten er positiv, bør indtag af antithyroid medicin straks ophøre, og kvinden skal kontakte den behandlende læge så hurtigt som muligt. Lægen skal da vurdere, om der er behov for at fortsætte med antithyroid medicin, og hvis dette skønnes nødvendigt, bør Propylthiouracil om muligt anvendes. Hvis det efter lægens vurdering ikke skønnes nødvendigt at fortsætte med den medicinske behandling, kontrolles thyroidea tallene hver uge i de første 10 uger af graviditeten, og hvis behandling viser sig igen at blive nødvendigt i denne periode, bør Propylthiouracil om muligt anvendes. For kvinder i behandling med antithyroid medicin, som planlægger at blive gravide, anbefales det i samråd med lægen at skifte til Propylthiouracil før graviditeten indtræder.
 
Hvad angår behandling af for lavt stofskifte under graviditet, er det i lighed med for højt stofskifte vigtigt, at sygdommen behandles tilstrækkeligt og kontrolleres nøje. Der er ikke studier, som tyder på, at den medicinske behandling af for lavt stofskifte (Eltroxin eller Euthyrox) kan øge risikoen for medfødte misdannelser hos barnet, men der er ofte behov for at øge dosis af medicinen allerede tidligt i graviditeten. Kontakt derfor altid den behandlende læge, hvis du har en stofskiftesygdom og bliver gravid.