Print
Thyreoidea - Foreningen for stofskiftepatienter
facebook
ForsideForeningenFaktaMØDER
MEDLEMSKONFERENCE 2017PROGRAM FOR MEDLEMSKONFERENCEGENERALFORSAMLING 2017INFORMATIONSMØDE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITALERFARINGSUDVEKSLINGSMØDERFILMOPTAGELSER FRA TEMADAG 2012OVERSIGT OVER AFHOLDTE INFORMATIONSMØDER I TLREFERATER 2010-2016
Referater 2016Referater 2015Referater 2014Referater 2013Referater 2012Referater 2011Referater 2010
REFERATER 2000-2009
Referater 2009Referater 2008Referater 2007Referater 2006Referater 2005Referater 2004Referater 2003Referater 2002Referater 2001Referater 2000
REFERATER 1997-1999
Artikler
Autoimmune SygdommeThyreoideaantistofferHøjt StofskifteLavt StofskifteBørn og StofskifteGraviditetKvinder og stofskifteKnuderJodBehandling med radioaktivt JodBlodprøver og medicinThyreoideacancerThyreoideakirurgiBiskjoldbruskkirtlerStofskifte og knoglerTAO, Thyreoidea Associeret Orbitopati Hjertekarsygdom og skjoldbruskkirtelKrop, Kost, Motion og Livskvalitet
AktueltDiverse

Stofskiftesygdom efter en fødsel

Trykt i blad 4 - 2002
 

af afdelingslæge, dr. med. Åse Krogh Rasmussen
og klinikchef, overlæge, dr. med. Ulla Feldt-Rasmussen, Rigshospitalet

På lægelatin kaldes denne sygdom postpartum thyreoiditis.

Sygehistorie:
28-årig kvinde, tidligere rask henvender sig 5 måneder efter en naturlig fødsel til egen læge pga. depression, træthed, uoverkommelighedsfølelse. På direkte forespørgsel kan hun bekræfte, at hun en måneds tid forinden i en periode havde svedtendens, indre uro og søvnløshed, men at hun havde tilskrevet dette manglende nattesøvn pga. amning, bleskift.

Hvornår får man sygdommen?
Den optræder mellem 2 og 6 måneder efter en fødsel. Denne type stofskiftesygdom forekommer hos 3-5 % kvinder efter en fødsel. Næsten alle kvinder med denne stofskiftesygdom har antistoffer overfor skjoldbruskkirtlen i blodet. Blandt kvinder, der har antistoffer overfor skjoldbruskkirtlen under graviditeten (ca. 10% i 16. graviditetsuge) vil 30-50% udvikle denne stofskiftesygdom. Sygdommen forekommer hyppigere hos kvinder med sukkersyge (type 1 diabetes mellitus) sammenlignet med ikke diabetikere.

Hvorfor får man sygdommen?
Sygdommen skyldes en autoimmun reaktion, dvs immunsystemet reagerer over for sig selv. Under graviditeten har immunsystemet været undertrykt for at der ikke skal udvikles reaktion overfor fremmede gener i fosteret og efter fødslen ’vækkes’ immunsystemet igen og skyder over målet, men normaliseres igen indenfor ca. 1 år.

Hvordan opdager man sygdommen (symptomer)?
Sygdommen er karakteriseret ved 4 faser:
  1. en akut fase med forhøjet stofskifte (ca. halvdelen af patienterne vil få kliniske symptomer herpå). Det forhøjede stofskifte (karakteriseret ved måling af forhøjede koncentrationer af stofskiftehormon i blodet og til gengæld lav koncentration af thyreoideastimulerende hormon, der dannes i hypofysen, TSH) er forbigående og ophører oftest i løbet af 4-10 uger. Den forbigående kortvarige fase med for højt stofskifte optræder oftest ca. 14 uger efter en fødsel.
  2. En fase med normalt stofskifte. (I denne fase kan koncentrationen af hypofysehormonet TSH i blodet stadig være undertrykt eller være normalt).

  3. Denne fase afløses af en 4-8 uger varende fase med for lavt stofskifte. Denne fase, karakteriseret ved høj koncentration af hypofysehormonet TSH i blodet, optræder oftest ca. 19 uger efter fødslen, og symptomerne er som regel mere fremtrædende end i fasen med forhøjet stofskifte. Symptomerne er træthed, træghed, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, kuldskærhed, vægtøgning, tendens til forstoppelse, tør hud.

  4. Restitutionsfase. Hos ca. 25-30% kan udvikles permanent for lavt stofskifte. Ved fortsat tilstedeværende antistoffer overfor skjoldbruskkirtlen i blodet er der en større risiko for vedblivende for lavt stofskifte.

Hvordan stiller man diagnosen?
Symptomerne er relativt uspecifikke med træthed, søvnbesvær, vægtændringer og kan meget let forveksles med fødselsdepression. Diagnosen stilles ved måling af stofskiftehormonkoncentrationer i blodet, hvor man kan registrere de anførte faser - først forhøjede stofskiftehormoner samtidig med lav TSH, herefter normale koncentrationer, hvorefter stofskiftehormonkoncentrationerne i blodet atter falder samtidig med, at TSH stiger.

Efter en fødsel kan også ses debut af en stofskiftesygdom med længerevarende forhøjet stofskifte, som kræver 18 måneders medicinsk behandling, Graves’ sygdom. Man kan ved hjælp af en scanning af skjoldbruskkirtlen skelne mellem de to typer stofskiftesygdom. Skanningen kræver brug af en radioaktiv isotop og såfremt den udføres hos en kvinde, der ammer må tilrådes udmalkning i 36 timer og nedfrysning af mælken i mindst 48 timer, hvorefter den atter kan tøes op og anvendes.

Hvordan behandles sygdommen?
Oftest er der ikke behov for behandling af fasen med forhøjet stofskifte. Såfremt der er symptomer på lavt stofskifte behandles med det naturligt forekommende stofskiftehormon (eltroxin = thyroxin). Eltroxin passerer kun over i mælken ved amning i negligabel grad. Der kan senere forsøges at stoppe med denne behandling, og hos de fleste kan eltroxin undværes, og man er helt rask. Dog er der risiko for tilbagefald ved senere graviditet og fødsel, hvor der bør foranlediges kontrol ca. 1 gang om måneden i perioden 2-6 måneder efter en fødsel. Såfremt der er antistoffer overfor skjoldbruskkirtlen i blodet, er der en risiko for årevis senere at kunne udvikle for lavt stofskifte.